Ambus aktiekurs svinger i pendulfart - og onsdag er ingen undtagelse. Efter en afklapsning med et fald på over 14 pct. tirsdag, stiger aktien i de første handler onsdag morgen med 4,4 pct. til 93,70 kr.
Samlet ligger C25-indekset til et fald på 0,2 pct. til 1137,0 onsdag morgen.
Ambus kursfald tirsdag kom efter nedjusteringer i indeværende regnskabsår og næste. Aktien har været ude i et sandt stormvejr i år - orkanstyrken tog til, da selskabets tidligere direktør, Lars Marcher, overraskende stoppede i starten af maj.
9. maj - dagen før nyheden om direktørskiftet - kostede en aktie i Ambu 175,90 kr. Samlet er Ambu faldet omkring 40 pct. i år.
Onsdag er det analytikernes og investorernes tur til at få forklaringen på Ambus nedjustering og strategiopdatering fra mandag aften. Det sker på et møde i London i formiddag.
Inden da har ABG's analytikerne dog allerede taget konsekvensen og sat kursmålet for Ambus aktie ned til 108 kr. fra 155 kr. Anbefalingen er stadig "hold", viser data fra Bloomberg News, der udover AGB har fire analytikere med en "købs"-anbefaling, og to der siger "sælg".
Gode fremtidsudsigter for Pandora
Med i toppen ligger Pandora med et plus på kursen på 2,8 pct. til 231,40 kr. mod 274,80 kr. den 23. april, hvor den nye chef tiltrådte.
Børsen har talt med Pandoras nye topchef, Alexander Lacik, der forstår frustrationerne hos selskabets investorer. Han fortæller i et interview, at det er vigtigt for Pandora, at selskabets løfter bliver indfriet, så tilliden til markedet kan genopbygges - noget som smykkeselskabet har arbejdet på gennem mange måneder efterhånden, uden det er lykkedes.
Michael Friis Jørgensen, der er chefanalytiker i Alm Brand, skriver i en kommentar, at kommentarerne om at fokusere på at rebrande Pandora ikke er interessante, hvilket allerede er en del af den nye offentliggjorte strategi.
"Interessant er nærmere timingen af et interview så sent i kvartalet. Der fokuseres i artiklen på, at man skal holde, hvad man har lovet. Selv om man altid skal passe på med at overfortolke, så ville det i vores optik være ret dumt at lave interview, hvis der var en nedjustering på vej," lyder det fra analytikeren.
Danske Bank, der også har fået ny chef i Chris Vogelzang, trækkes ind i endnu en sag om hvidvask, skriver TV2. Et vekselbureau sendte henover syv måneder 169 mio. kr. gennem en konto i banken, og politiet mener, at størstedelen er blevet brugt til hvidvask.
Men nyheden preller umiddelbart af på investorerne, der sender aktien op med 1,3 pct. til 105,70 kr. i de første handler onsdag morgen.
I bunden af indekset ligger Chr. Hansen og Novo Nordisk uden selskabsspecifikke nyheder med fald på 1,4 pct. til henholdsvis 735,40 kr. og 342,90 kr.
Rentemøde i Fed afventes
Selv om flere selskabsspecifikke nyheder har fundet vej onsdag morgen, så er det især udfaldet af rentemødet i Federal Reserve, som investorerne venter på.
Mens det er de færreste, der regner med en rentesænkning i USA på dagens rentemøde, er der flere eksperter, der venter flere lempelser senere på året.
Selve rentemeddelelse og kommentarer lander klokken 20.00 onsdag aften dansk tid.
/ritzau/FINANS