Vestas løber med alle overskrifterne på det danske aktiemarked onsdag formiddag, efter at vindmøllekoncernen har aflagt et egentlig pænt regnskab, hvor forventningerne til 2015 dog ser ud til at skuffe markedet betydeligt.
Overordnet set er stemningen også til den negative side onsdag, men udsvingene blandt de største aktier - Vestas undtaget - er ganske begrænsede. C20 Cap-indekset falder med 0,8 pct. til 851,67 ved 11.20-tiden.
Vestas' driftsindtjening levede ikke helt op til markedets forventninger i fjerde kvartal sidste år, men top- og bundlinje var til gengæld helt på linje med forventningerne.
Til gengæld betyder de udmeldte forventninger til 2015, at Vestas realt set kan gå tilbage. Det skyldes, at Vestas minimum venter at levere 6,5 mia. euro i omsætning, en driftsmargin (EBIT) før særlige poster på minimum 7 pct., og frie pengestrømme på minimum 400 mio. euro.
Vestas: Vi kan overraske
I 2014 opnåede vindmølleselskabet en omsætning på 6,9 mia. euro og en EBIT-margin på 8,1 pct. før særlige poster. Pengestrømmene var på 841 mio. euro.
Samtidig lyder markedets forventning, at Vestas præsterer en 2015-omsætning på 7,3 mia. euro, en EBIT-margin på 9,1 pct. og 468 mio. euro i frie pengestrømme ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.
Der er dog også mulighed for, at Vestas kan komme til at løbe fra sin egen udmelding om 2015, lyder det fra selskabet selv.
"Det er minimumsforventninger, som vi også understreger. Vi er meget tidligt på året, så på det her tidspunkt må vi give minimumsforventninger," siger Anders Runevad, der er administrerende direktør hos Vestas, til Ritzau Finans og fastslår, at Vestas ikke vil afvige fra sin vækststrategi.
"Vores strategiske fokus er der stadig," fastslår Anders Runevad kort.
Indikerer du dermed, at der er mulighed for en opjustering senere på året?
"Der er altid en mulighed for at gøre det bedre end minimum, og det her er som nævnt minimumsforventninger," siger Anders Runevad.
Første udbytte i 12 år
På positivsiden udbetaler Vestas sit første udbytte i 12 år, og udbetalingen er tilmed over markedets forventninger. Udbyttet foreslås at lande på 3,90 kr. (0,52 euro) per aktie, hvis bestyrelsens forslag godkendes på generalforsamlingen i marts, mens analytikerne havde ventet et udbytte på 0,43 euro per aktie.
Vestas, som dog også var steget syv ud af de otte dage op til regnskabet, er suveræn bundprop i C20-regi med et fald på 7,4 pct. til 265,50 kr. - desuden under voldsom omsætning.
Blandt de øvrige selskaber i C20-indekset er der fokus på TDC, der fra morgenstunden har kunnet se den norske konkurrent Telenor komme med regnskab for fjerde kvartal.
Telenor-regnskabet bekræftede tendensen med, at kunderne forsvinder fra TDC. Således fik Telenor 24.000 mobilkunder i Danmark i fjerde kvartal. TDC-aktien falder med 0,4 pct. til 48,49 kr.
Carlsberg i top
Også investorer med interesse i bryggeriet Carlsberg skal forholde sig til nyt fra en konkurrent onsdag. Hollandske Heineken har afleveret et regnskab, der bekræfter, at udfordringerne i Central- og Østeuropa ikke kun rammer Carlsberg.
I 2014 omsatte Heineken for 2868 mio. euro i Central- og Østeuropa mod en omsætning på 3097 mio. euro i 2013. Til gengæld har Heineken oplevet en mindre fremgang på sine resterende markeder: Vesteuropa, Amerika, Afrika og Asien.
Størst var stigningen i omsætningen på det amerikanske kontinent, hvor bryggeriets omsætning gik frem med 136 mio. euro til 4631 mio. euro.
Carlsberg, der kommer med sit regnskab for fjerde kvartal om en uge, er at finde øverst i C20 Cap-indekset med en stigning på 1,1 pct. til 496,70 kr.
Serviceselskabet ISS har gennem et datterselskab vundet en kontrakt hos den schweiziske storbank UBS i Storbritannien. Kontrakten omfatter teknisk service, sikkerhed, rengøring, energi- og miljøstyring samt kundeservice, meddeler ISS.
Aktien falder alligevel med 0,3 pct. til 195 kr.
Ritzau Finans