Mens Bang & Olufsen-aktien bliver sendt op på offentliggørelsen af sit seneste kvartalsregnskab, er der blandede udsving for de danske eliteaktier onsdag.
Samlet set er der dog kurs mod årets 31. lukkerekord og den anden i denne uge. Vestas og Coloplast viser specielt pæne positive takter.
Blandt sidepapirerne sætter Ambu desuden rekord efter offentliggørelsen af en ny strategiplan.
C20 Cap ligger 0,2 pct. højere i 1187,31 Tirsdag faldt indekset med 0,1 pct. efter at have sat årets 30. rekord mandag med et indeks på 1186,55.
Blandt selskaberne herhjemme belønnes Bang & Olufsen for en god start på regnskabsåret 2017/18.
Selskabet har haft en vækst i omsætningen i første kvartal på 15 pct. og en pæn forbedring af bruttomarginen, vurderer senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.
- For mig at se kommer B&O rigtig godt i gang med det nye regnskabsår. Det får vist de to væsentligste ting, nemlig at det kan fastholde en høj salgsvækst - denne gang i begge forretningsdivisioner - og at det kan forbedre sin indtjeningsevne, siger analytikeren til Ritzau Finans.
Aktien i B&O stiger 3 pct. til 137,50 kr.
COLOPLAST OP PÅ ANALYTIKERNYT
I C20-regi fortsætter Coloplast, hvor aktien slap tirsdag - i toppen af indekset. Aktien stiger 1,7 pct. til 539 kr. onsdag middag og udbygger dermed stigningen fra tirsdag på 2,5 pct.
Coloplast har fået nyt fra analytikerfronten, da medicokoncernen fremover bliver dækket af amerikanske Sanford C. Bernstein med en indledende "outperform"-anbefaling og et kursmål på 600 kr.
VESTAS REVANCHERER SIG
Vestas revancherer sig fra et fald tirsdag og stiger 1,4 pct. til 557,50 kr.
En god ordreudvikling i tredje kvartal og forventninger om en stærk ordrestrøm også i fjerde kvartal ventes at give Vestas en god sigtbarhed gående ind i 2018, vurderer Jyske Bank.
- Baseret på de annoncerede aftaler har Vestas sikret sig ordrer med en samlet kapacitet på 4,8 gigawatt for 2018, svarende til 46 pct. af vores nye årsestimat på 10,4 gigawatt, skriver analytiker i Jyske Bank Janne Vincent Kjær i en analyse og tilføjer:
- Det er betydeligt højere end sidste år og næsten 7 pct.point over det femårige gennemsnit. Dermed kan Vestas gå ind i 2018 med en god sigtbarhed, skriver Janne Vincent Kjær.
Jyske Bank har en købsanbefaling af Vestas-aktien med et kursmål på 660 kr. Onsdag kl. 10 handles aktien 0,7 pct. højere i 554 kr.
I bunden ligger Danske Bank.
Det kan være en lav salgspris på Danske Banks irske låneportefølje, som ligger til grund for bankens foreløbige kursfald onsdag.
- Der er folk i markedet, som anser den pris, Danske Bank ser ud til at få for sin irske låneportefølje, for lavere end forventet, lyder vurderingen fra Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, over for Bloomberg News.
Transportkoncernen DSV falder 0,7 pct. til 481,40 kr. Selskabet har fået hævet sit kursmål af Stifel til 439 kr. fra 399 kr., viser data fra Bloomberg News.
Samtidig gentages ”hold”-anbefalingen. Jyllands-Posten skriver, at manglen på lastbilchauffører betyder, at DSV må hæve priserne, og at det økonomiske opsving udfordrer branchen.
Indekssværvægteren Novo Nordisk stiger 0,6 pct. til 310 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.
Stigningen kan dog hænge sammen med, at investorerne positionerer sig frem mod 18. oktober, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, skal diskutere fremtiden for det danske medicinalselskabs nye diabetesmiddel Semaglutid, vurderer investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.
AMBU SÆTTER NYE MÅL
Uden for C20 har Ambu offentliggjort nye mål på selskabets kapitalmarkedsdag i London. Aktien stiger 7,4 pct. til 521 kr. og sigter dermed igen mod rekord. Aktien er alene i år steget mere end 80 pct.
Ambu er kommet med forventninger til regnskabsåret 2017/18, som startede 1. oktober. Her venter selskabet en organisk vækst i omegnen af 13 pct. og en EBIT-margin på 20-21 pct.
Medicoselskabet regner med tocifrede vækstrater i de kommende tre år frem mod 2020. Det fremgår af selskabets 2020-plan, der præsenteres på kapitalmarkedsdagen.
Mere specifikt går Ambu efter en årlig organisk vækst på 13-15 pct. og en stigning i EBIT-marginen på over 5 pct.point til 24-25 pct.
Samlet set skal omsætningen løftes til 5 mia. kr. over de kommende tre år.
/ritzau/FINANS