Boligejere der håber på, at realkreditinstitutternes bidragssatser falder som konsekvens af, at flekslånene sikres med et statsligt indgreb fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) kan godt drømme videre.
Både Realkreditrådet og Realkreditforeningen, der repræsenterer realkreditinstitutterne, afviser, at indgrebet bør føre til lavere bidragssatser.
”Bidragssatserne er steget på grund af øgede kapitalkrav fra EU, der er ret massive i forhold til, hvor meget polstring realkreditinstitutterne skal have, men ikke nok med det, så er der yderligere krav om at en større andel skal være egenkapital, og den kapital er dyrere,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, der repræsenterer Nykredit, BRFkredit, DLR Kredit og Totalkredit.
Nykredit har tidligere begrundet en forhøjelse af bidragssatserne med, at det ”afspejler den risiko, der er forbundet med afdragsfrie lån.” BRFkredit har begrundet de stigende bidragssatser med ”ændringer i risikobilledet,” og med begrundelsen ”forøget risiko på enkelte låntyper.”
Bidragssatser bruges på løn og kontor
Når realkreditinstitutterne over for boligejerne har forklaret de stigende bidragssatser har begrundelsen blandt andet været, at der var stigende usikkerhed fra de internationale kreditvurderingsbureauer omkring de korte danske flekslån.
Som følge af den usikkerhed har bureauerne sænket de danske realkreditinstitutternes kreditværdighed, hvilket har gjort det dyrere for institutterne at låne penge og sammenholdt usikkerheden omkring de helt korte flekslån er det blevet brugt som en begrundelse for, hvorfor bidragssatserne er steget.
Hvis ratingbureauerne på baggrund af folketingets indgreb sænker omkostninger for danske realkreditinstitutter vil det så ikke være naturligt, at bidragssatserne falder?
”Det afhænger af alle mulige andre forhold. Hvordan går det med de danske ejendomspriser, hvordan går det med tabene i realkreditsektoren. Kan du sige det til mig med to til tre års sigt?” siger Ane Arnth Jensen.
Lægger i ikke bare et nyt parameter ind for, hvorfor bidragssatserne er steget?
”Nej. Bidragssatserne skal dække alle omkostninger i realkreditinstitutterne. Bidragssatsen skal dække omkostninger til kapital, og så er der mennesker, der skal have løn, og de skal også arbejde på et kontor, og så kommer der tab i sektoren, som bevæger sig op og ned,” siger Ane Arnth Jensen.
Bidragssatser skal presse boligejerne
Karsten Beltoft, der er direktør i Realkreditforeningen, der repræsenterer Realkredit Danmark og Nordea Kredit, er enige med Realkreditrådet i, at der ikke er behov for at sænke bidragssatserne.
Beltofts begrundelse er, at bidragssatserne er steget for at presse boligejerne over i de længere flekslån med tre og fem års løbetid.
”Det der har været hensigten med højere bidragssatser på de helt korte flekslån har været at mindske refinansieringsomfanget, og det mål er der stadig,” siger Karsten Beltoft og fortsætter:
”Hvis vi bare gav los med de helt korte flekslån, så er der en stadig stor risiko for, at vi kommer i en situation, hvor folk ikke kan refinansiere, så derfor mener jeg, at der stadig skal være fokus på at minimere refinansiering omfanget,” siger Karsten Beltoft.
Hvis rating bureauerne sænker deres krav til realkreditinstitutterne vil det så naturligt, at bidragssatserne bliver sænket?
”Du får mig ikke til at sige at bidragssatserne skal falde. Det må være op til de enkelte institutter at undersøge i forhold til kapitalkrav,” siger Karsten Beltoft.
Både Realkreditrådet og Realkreditforeningen, der repræsenterer realkreditinstitutterne, afviser, at indgrebet bør føre til lavere bidragssatser.
”Bidragssatserne er steget på grund af øgede kapitalkrav fra EU, der er ret massive i forhold til, hvor meget polstring realkreditinstitutterne skal have, men ikke nok med det, så er der yderligere krav om at en større andel skal være egenkapital, og den kapital er dyrere,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, der repræsenterer Nykredit, BRFkredit, DLR Kredit og Totalkredit.
Nykredit har tidligere begrundet en forhøjelse af bidragssatserne med, at det ”afspejler den risiko, der er forbundet med afdragsfrie lån.” BRFkredit har begrundet de stigende bidragssatser med ”ændringer i risikobilledet,” og med begrundelsen ”forøget risiko på enkelte låntyper.”
Bidragssatser bruges på løn og kontor
Når realkreditinstitutterne over for boligejerne har forklaret de stigende bidragssatser har begrundelsen blandt andet været, at der var stigende usikkerhed fra de internationale kreditvurderingsbureauer omkring de korte danske flekslån.
Som følge af den usikkerhed har bureauerne sænket de danske realkreditinstitutternes kreditværdighed, hvilket har gjort det dyrere for institutterne at låne penge og sammenholdt usikkerheden omkring de helt korte flekslån er det blevet brugt som en begrundelse for, hvorfor bidragssatserne er steget.
Hvis ratingbureauerne på baggrund af folketingets indgreb sænker omkostninger for danske realkreditinstitutter vil det så ikke være naturligt, at bidragssatserne falder?
”Det afhænger af alle mulige andre forhold. Hvordan går det med de danske ejendomspriser, hvordan går det med tabene i realkreditsektoren. Kan du sige det til mig med to til tre års sigt?” siger Ane Arnth Jensen.
Lægger i ikke bare et nyt parameter ind for, hvorfor bidragssatserne er steget?
”Nej. Bidragssatserne skal dække alle omkostninger i realkreditinstitutterne. Bidragssatsen skal dække omkostninger til kapital, og så er der mennesker, der skal have løn, og de skal også arbejde på et kontor, og så kommer der tab i sektoren, som bevæger sig op og ned,” siger Ane Arnth Jensen.
Bidragssatser skal presse boligejerne
Karsten Beltoft, der er direktør i Realkreditforeningen, der repræsenterer Realkredit Danmark og Nordea Kredit, er enige med Realkreditrådet i, at der ikke er behov for at sænke bidragssatserne.
Beltofts begrundelse er, at bidragssatserne er steget for at presse boligejerne over i de længere flekslån med tre og fem års løbetid.
”Det der har været hensigten med højere bidragssatser på de helt korte flekslån har været at mindske refinansieringsomfanget, og det mål er der stadig,” siger Karsten Beltoft og fortsætter:
”Hvis vi bare gav los med de helt korte flekslån, så er der en stadig stor risiko for, at vi kommer i en situation, hvor folk ikke kan refinansiere, så derfor mener jeg, at der stadig skal være fokus på at minimere refinansiering omfanget,” siger Karsten Beltoft.
Hvis rating bureauerne sænker deres krav til realkreditinstitutterne vil det så naturligt, at bidragssatserne bliver sænket?
”Du får mig ikke til at sige at bidragssatserne skal falde. Det må være op til de enkelte institutter at undersøge i forhold til kapitalkrav,” siger Karsten Beltoft.
