Investeringsfonden Accent Equity 2003 bliver medejer af Nordens største hotelkæde, Scandic, der i sidste uge atter kom på nordiske hænder, da EQT underskrev aftale med det amerikansk-ejede Hilton.
Scandic-kæden, der består af 132 hoteller i 9 lande, bliver investeringsfondens fjortende investering og størstedelen af fondens kapital på 1,8 mia. kr. er dermed investeret.
I 2006 omsatte Scandic for 4,9 mia. kr. og virksomheden beskæftigede 5700 medarbejdere. Scandic blev børsnoteret i 1996, men blev købt ud af børsen i 2001 af Hilton.
"Vi ser et stort potentiale i et selvstændigt Scandic og i den kraft, som findes i varemærket og organisationen. Scandic får nu nye og bedre forudsætninger for at optimere og udvikle virksomheden til det nordiske marked og de nordiske hotelgæster," siger rådgiver i Accent-fonden Jan Ohlsson, Accent Equity Partners.
I forbindelse med ejerskiftet fik Scandic 26. april ny bestyrelse og ledelse. Frank Fiskers er den nye adm. direktør og koncernchef og Vagn Sørensen bliver koncernens bestyrelsesformand. Der udover tegner Barry Sadr-Hashemi, Per Braathen, Caspar Callerström, Erik Sterner, Roland Nilsson og Jan Samuelson bestyrelsen.
"Vi har længe været Nordens førende hotelkæde, og som selvstændigt selskab med en stærk ejer bag os, findes der mange muligheder for det nye Scandic, hvor vækst har højeste prioritet. Der findes en vældig energi i Scandic, som fremover vil være den drivende kraft i vores nye målsætning om vækst," udtalte Frank Fiskers i forbindelse med sin nye stilling som adm. direktør.
Accent Equity 2003 kommer til at eje 17 pct. af Scandic Hotels. Investeringsfonden laver normalt investeringer i størrelsesordnen 40-285 mio. kr. og befinder sig dermed i et meget ekspansivt mellemsegment af det nordiske marked for risikokapital.
"Vi ser frem til i samarbejde med EQT og Scandics ledelse og ansatte, at accelerere virksomhedens tilvækstmuligheder og at styrke Scandics position på markedet yderligere. Der findes gode muligheder for ekspansion, både organisk og gennem nyerhvervelser," skriver Jan Ohlsson i en pressemeddelelse.