1 Forhandl det bedste, du har lært. Har du en stabil økonomi og gode engagementer, er banken sikkert interesseret i at beholde dig. Så er du kunde i en bank, der endnu ikke har lanceret rabatordninger eller kompensation, efter at Totalkredit har meddelt, at bidragssatserne stiger, er det bare med at få finpudset forhandlerteknikken. Husk, at bankerne i Totalkreditsamarbejdet i hele træskolængder er modtager af halvdelen af bidragssatserne, så der burde være lidt at give af. Seniorøkonom i Forbrugerrådet, Morten Bruun Pedersen.2 Overvej, om bankprodukter er det rette alternativ. Vreden og frustrationen over at føle sig både fanget og bondefanget har været massiv, efter Totalkredit meddelte, at priserne på realkreditlån får et nøk opad. Men utilfredshed er måske ikke den rette årsag til at vende et ellers godt, gennemskueligt og billigt produkt ryggen. For langt de fleste realkreditlån er bidragssatsen det eneste parameter, pengeinstituttet kan skrue på. Renten afgøres af udbud og efterspørgsel på obligationsmarkedet. Dermed er realkredit et langt mere sammenligneligt og standardiseret produkt end et banklån, hvor pris og rente bl.a. afhænger af bankens subjektive vurdering af dig som kunde. Indehaver af Realkreditkonsulenten, Martin Riedel og Morten Bruun Pedersen.