25 gode råd om pension

Penge
Eksklusivt for kunder
27. okt 2010 KL.14:26
Få 25 af eksperternes bedste råd, pointer og finter til, hvordan du sikrer dig en god økonomi som pensionist.

Penge & Privatøkonomi har samlet et panel af eksperter (se grafik), der byder ind med en række af de vigtigste muligheder, pointer og finter, som de til daglig rådgiver deres privatkunder om.

Følger du deres råd, nærmer du dig med syvmileskridt en god økonomi som pensionist. Men rådene kan naturligvis ikke erstatte personlig rådgivning, der tager højde for netop dine forhold.

1. Saml pensionerne og spar administration
Har du haft flere arbejdsgivere, har du sikkert også flere forskellige pensionsordninger. Du betaler et årligt gebyr fra et par hundrede til cirka 800 kroner årligt for hver af dine hvilende pensioner.

Det giver derfor god mening, at du samler dine pensionsordninger hos din nuværende pensionsleverandør og sparer gebyrerne.

Du kan flytte dine tidligere pensionsordninger mod et engangsgebyr på mellem 800 og 1.600 kroner. Din nuværende pensionsleverandør tager som regel ingen omkostninger for at tage imod pengene.

Du udfylder blot en aftaleformular med dit pensionsselskab, som herefter klarer resten. Og kan du ikke huske, hvor du har haft pensionsordninger, så kan du gå ind på www.pensionsinfo.dk og få et overblik.

2. Overvej en garanti på livrenten
Mange tænker livrenten som en slags roulette, hvor du spiller imod dit pensionsselskab. Underforstået: Hvis du dør hurtigt, efter du er gået på pension, mister du alle pengene til pensionsselskabet.

Og omvendt: Hvis du lever længe, er det dig, der scorer kassen. Men sådan behøver det ikke at være. Du har nemlig mulighed for at vælge en udbetalingsgaranti.

Det betyder, at dine efterladte er sikret udbetalingerne fra din livrente i en årrække, hvis du dør, efter du er gået på pension.

Garantiperioden afhænger blandt andet af, hvornår du går på pension. Den er typisk mellem 10 og 20 år. Alternativt kan du knytte en ægtefælledækning til din livrente. Den sikrer, at din ægtefælle eller samlever overtager dine udbetalinger, så længe vedkommende lever, hvis du dør først. Men husk at oprette garantierne, inden du går på pension.

Der er ingen gebyrer på garantierne, men jo mere garanti du ønsker, jo lavere bliver dine løbende udbetalinger. Læs mere om livrenten længere fremme i pensionsguiden.

3. Søg rådgivning, inden det er for sent
Det er en stor procentdel af din samlede indtægt, der går til din pensionsordning. Ofte er det en af de tre-fire største faste udgifter i husholdningens økonomi. Alligevel foretager mange sig ingen valg om de penge, de placerer på deres pensionsordning.

Men det er vigtigt, at du og din familie tager ansvar og forholder jer til jeres samlede forsikrings- og pensionsordninger. Hvis du ikke har taget stilling til, hvordan du skal dækkes ved sygdom, ulykke og dødsfald, får du typisk en basisdækning eller slet ingen dækning.

Gennem rådgivning får du præsenteret de muligheder, der er på markedet og får taget nogle aktive valg omkring din opsparings størrelse og forsikringsdækninger.

Og ofte er muligheden for rådgivning indeholdt i de administrationsomkostninger, du under alle omstændigheder betaler til pensionsselskabet.

Husk, at ulykker og dødsfald ikke kun sker for naboen. Selv om det kan virke uvedkommende her og nu, så tag allerede nu aktivt stilling til følgerne af de værst tænkelige scenarier:

• Din livsforsikring er for lille til, at din familie kan klare sig, hvis du dør – og måske bliver livsforsikringen heller ikke udbetalt til den rette.
• Du og din familie må flytte fra hus og hjem, hvis du mister din erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykke.

Med kompetent rådgivning undgås også, at afkastet på pensionsopsparingen på længere sigt ligger under markedsniveauet, og at du betaler til overflødige forsikringsdækninger.

4. Minimér skatten på dine udbetalinger
Når du er nået til det tidspunkt, hvor du skal tage hul på din pensionsopsparing, er det vigtigt at planlægge dine udbetalinger, så du får mest muligt ud af dine penge.

Udbetaler du alle dine pensioner på kort tid, kan dine skattebetalinger være meget høje i en årrække – højere end nødvendigt.

Overvej derfor at strække udbetalingerne af dine ratepensioner over en længere periode eller udbetal dine ratepensioner en ad gangen, så udbetalingerne altid holder sig under topskattegrænsen og ideelt også grænsen for udligningsskat:

TOPSKATTEN: Den træder i kraft ved løbende indkomster på over 389.900 kroner efter AM-bidrag. Indkomster herover beskattes med op til 15 procent i topskat.

UDLIGNINGSSKATTEN: Fra 2011 til og med 2019 gælder den såkaldte udligningsskat. Har du som enlig udsigt til en samlet løbende udbetaling fra pensioner på over 362.800 kroner årligt, vil du fra start blive pålagt 6 procent i udligningsskat ud over den almindelige indkomstskat.

Det er derfor vigtigt, at du planlægger dine udbetalinger, så du får det beløb til udbetaling, som du har behov for og til lavest mulig skat. Det er ofte et stort puslespil, som du med fordel kan søge hjælp til hos en pensionsrådgiver.

5. Få ægtefælle og børn dækket af forsikringen
Mange har en hospitalsforsikring via deres arbejdsgiver, og de fleste pensionsselskaber tilbyder, at din partner kan tegne en tilsvarende forsikring til samme eller lignende pris.

Derudover kan din forsikring også omfatte dækning for dine børn, eller de kan medforsikres mod en merpris, der typisk er lavere end priserne på det øvrige marked. Spørg om mulighederne hos din pensionsleverandør.

6. Tag højde for længere levetider
Gennemsnitslevetiden er øget markant de seneste 20 år. Og når vi lever længere, stiller det højere krav til din pensionsopsparing, hvis den skal holde hele perioden, fra du går på pension, til du dør.

Det er derfor vigtigt, at du kommer hurtigt i gang med at spare op til pension – også selv om du er i slutningen af 20’erne og lige har afsluttet din uddannelse.

For jo tidligere du kommer i gang med pensionsopsparingen, desto større økonomisk frihed vil du få på et senere tidspunkt i tilværelsen. Udskyder du opsparingen, til du fylder 40 år, skal pensionsbidraget forøges væsentligt for at indhente den tabte periode.

Nøgleordet er planlægning. Find ud af, hvor lang tid du forventer at arbejde, hvor meget du kan undvære til pensionsopsparingen, og ikke mindst hvor lang tid din pensionstilværelse kan forventes at blive.

Lever man for eksempel længe i din familie, så bør din opsparing også være lidt større end ellers.

Du kan få lavet din egen beregning, der viser, hvad du konkret skal indbetale på din pension, så den passer til dine behov. Er du nået til eller er tæt på at skulle på pension, er det ligeledes relevant at overveje din forventede levetid.

Forventer du at leve længe, er det måske en god ide at oprette en livrente eller at få ratepensionen udbetalt over en længere periode, og kapitalpensionen delt op i flere bidder.

7. Lav en seniorplan, før du går på pension
Når pensionsalderen nærmer sig, skal du udarbejde en seniorplan i god tid. Start forløbet med seniorrådgivning mindst 10 år inden dit forventede pensionstidspunkt.

Herefter opfølgning 5 år, 3 år og 6 måneder inden forventet pensionstidspunkt – og herudover hvis der sker større ændringer i dit liv eller i lovgivningen.

På den måde får du overblik over din økonomi, så du kan ramme det ønskede indkomstniveau som pensionist, og der er mulighed for at rette op på manglende opsparing. Den gode seniorplan forudsætter naturligvis, at du har haft en regelmæssig rådgivning om eller ajourføring af din pension gennem livet.

Seniorplanens trin 1 - Dine drømmer og ønsker
Tag blandt andet stilling til følgende og udarbejd et realistisk budget:

• Hvor længe vil og kan du fortsætte med at arbejde?
• Skal det være fuld tid eller deltid?
• Går du og din ægtefælle på pension samtidig?
• Hvor og hvordan vil I bo?
• Hvad er forventningerne til pensionistlivet?
• Hvor tit vil I rejse?
• Har I brug for to biler?

Seniorplanens trin 2 - Finansieringen af planerne
Se på mulighederne for at finansiere jeres planer. Vurder blandt andet følgende:

• Hvilke midler skal bruges først?
• Skal du/I betale udligningsskat?
• Over hvor mange år skal pensionerne udbetales?
• Hvordan undgås modregning i efterløn?
• Hvilke værdier er der i ejerboligen/boligerne?
• Forventer I at modtage arv?

8. Foretag ekstra opsparing via firmapensionen
Gennem din arbejdsgivers pensionsordning kan du typisk opnå fordelagtige vilkår for supplerende opsparing. De fleste pensionsselskaber tilbyder samme lave administrationsomkostning, hvis du vælger at indbetale mere til pension gennem din firmapensionsordning.

Dermed slipper du typisk billigere i omkostninger til administration, end hvis du opretter en ny pensionsordning. Samtidig tilbyder selskaberne typisk mulighed for billige forsikringsdækninger og lempelige helbredsoplysninger ved oprettelsen.

Kontakt din pensionsleverandør for at få belyst dine muligheder.

Hvis din arbejdsgiver ikke har oprettet pensionsordning til medarbejderne, og du selv ønsker at spare mere op til pension, kan der være attraktive muligheder for supplerende opsparing og forsikring via faglige organisationer som eksempelvis Ledernes Hovedorganisation.

9. Nedspar på den rigtige måde
Du kan få flere hundrede tusinde kroner ekstra til forbrug, hvis du nedsparer på den rigtige måde. Når du tænker nedsparing, skal du inddrage alle indtægtskilder i pensionsårene i dine overvejelser.

Herunder din friværdi, din fri opsparing, din pensionsopsparing og udbetalingerne af offentlige ydelser. Og du bør altid søge rådgivning og få foretaget en senioranalyse, før du går på pension.

Vil du have det bedste økonomiske resultat under nedsparingen, er det for eksempel godt at vide, at:

FÅ MAKSIMAL EFTERLØN
Du kan undgå at få nedsat din efterløn, hvis du opfylder efterlønnens toårsregel. Denne regel indebærer, at du udsætter overgangen til efterløn i mindst to år, fra du fik dit bevis – i dag indtil det 62. år – og at du i perioden har arbejdet mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret eller 2.496 timer som deltidsforsikret.

Du bør samtidig udskyde udbetalingen af løbende pension, som din arbejdsgiver har betalt helt eller delvist, indtil du ikke længere er på efterløn. Den type pension vil ellers blive modregnet i efterlønnen.

BRUG FRIE MIDLER FØRST
Mange kunder kan med fordel udskyde deres pensionsudbetalinger og bruge anden formue til at starte med.

Du betaler mindre i afkastskat af dit indestående på en pensionsordning i forhold til den skat, du betaler af afkastet fra værdipapirer købt for frie midler. Derfor kan det betale sig at bruge pengene fra disse værdipapirer først.

UNDGÅ TOPSKAT
Du kan måske mindske dine skattebetalinger ved at forlænge udbetalingsperioden på din pension. Herved kan det være, at du for eksempel undgår at betale topskat af pensionsudbetalingerne.

UDNYT KAPITALPENSIONEN
Du kan som folkepensionist supplere folkepensionen med en blanding af kapitalpension, ratepension og livrente. Her er kapitalpensionen værd at fremhæve, fordi den ikke giver modregning i folkepensionens pensionstillæg.

Får du en del af dine penge som pensionist i form af en kapitalpension, kan du derfor potentielt undgå modregning i pensionstillægget.

10. Overvej at skifte til markedsrente nu
Efter finanskrisen har de fleste pensionsselskaber ikke længere store reserver.

Samtidig vil myndighederne i de kommende år stille større krav til opbygning af reserver, før pensionsselskaberne kan øge aktieandelen i deres investeringer. Det vil over tid presse afkastet i de traditionelle opsparinger (gennemsnitsrente) i pensionsselskaberne.

Derfor kan tiden være ideel til at sætte en større eller hele din pension i markedsrente, hvor du har adgang til større fleksibilitet og kan tilpasse din investeringsprofil i forhold til din alder og risikovillighed. Spørg dit pensionsselskab om mulighederne med din pensionsordning.

De to typer opsparing
GENNEMSNITSRENTE er kendetegnet ved lav risiko, stabil forrentning og garanti for afkast. Pensionsselskabet sammensætter investeringen af din pension.

MARKEDSRENTE er kendetegnet ved mere fleksibelt investeringsvalg, hvor du kan have op til 100 procent aktier. Der er ingen afkastgaranti – det følger markedet.

11. Husk, at livrenten ikke er omfattet af en ægtepagt
Tidligere skulle du dele kapital- og ratepensioner i tilfælde af skilsmisse. For et par år siden blev denne regel ændret, så hver ægtefælle som udgangspunkt beholder deres egen pension.

Siden regelændringen har mange ægtepar oprettet en ægtepagt om, at kapital- og ratepensioner skal deles ligeligt ved skilsmisse.

Derimod kan livrenter – eller alderspension, som det også kaldes – ikke deles ved en ægtepagt.

12. Spar op det rigtige sted
Om du skal spare op i et pensionsselskab eller i banken afhænger af din personlige situation og økonomi.
  • Har du mange år til pension, og vil din pensionsopsparing være den væsentligste indtægtskilde i alderdommen, anbefales det at spare op i et pensionsselskab, hvor du kan få præmiefritagelse for hele indbetalingen. En præmiefritagelse betyder, at hvis du mister din erhvervsevne, så overtager pensionsselskabet indbetalingen, så din opsparing bliver som forventet, selv om du bliver syg og må forlade arbejdsmarkedet tidligt.
  • Ønsker du at investere din opsparing i enkeltaktier, så er eneste mulighed, at du bruger banken.
  • Har du kort tid til pensionering, kan pensionsselskabets gennemsnitsrentemiljø anbefales. Så undgår du helt risikoen for negativt afkast, og du er sikker på et stabilt om end relativt lavt afkast.
  • Har du lang tid til pensionering, anbefales det at placere opsparingen i et markedsrentemiljø, hvor dit afkast følger markedet. Her kan du enten selv styre investeringen eller overlade det til pensionsselskabet eller banken.
13. Brug den korte livrente som efterlønner
Den økonomiske omvæltning fra at være i job til at gå på efterløn kan være en brat overraskelse for mange. Med en såkaldt kort livrente kan du tilføre op til 119.900 kroner årligt, frem til du bliver folkepensionist (2010-sats).

Du kender måske allerede livrenten som en pensionsform, der udbetales enten livsvarigt eller over en periode på mindst 10 år. Med en kort livrente kan udbetalingsperioden være helt ned til to år.

For at kunne etablere en kort livrente skal du i forvejen – eller senest samtidig med – have en (lang) livrente med en udbetalingsperiode på mindst 10 år og med en årlig udbetaling på mindst 9.700 kroner (2010).

Eksempelvis kunne der her være tale om en livsvarig udbetaling fra en pensionskasse. Indbetalingen til den korte livrente kan ske med skattefradragsvirkning under hensyn til skattereglerne for ratepension og ophørende livrente, hvilket betyder, at loftet på 100.000 kroner gælder.

Du kan også anvende en direkte overførsel fra en kapitalpension eller ratepension. Er du allerede gået på efterløn, når du indbetaler på den korte livrente, er det vigtigt, at du ikke overfører midler til livrenten fra arbejdsgiverbetalte pensionsordninger, da der så vil ske modregning i efterlønnen.

Udbetalingen fra den korte livrente kan tidligst begynde, når du når efterlønsalderen (60-62 år), og den skal være afsluttet, når folkepensionsalderen indtræder (65-67 år). I denne periode må livrenten højst udbetale det føromtalte beløb på 119.900 kroner årligt.

14. Skru ned for aktierne med alderen
Det er vigtigt løbende at tilpasse sine investeringer: Når du er ung, og der er længe til pension, bør du overvejende investere i aktier, da de kan forventes at give et bedre afkast end obligationer på sigt.

Men jo tættere du er på pension, jo mere sikker bør din pensionsopsparing være, for det er nu, at du har brug for pengene.

For en 30-årig anbefaler vi i Danica Pension en aktieandel på 90 procent.

Er du 45 år, bør aktieandelen cirka udgøre 60 procent – og 38 procent, når du er 60 år.

10 år før du går på pension bør du desuden overveje at koble en garanti mod negative afkast på din pensionsopsparing. Der er tale om en garanti, der tilkøbes (forsikring), hvilket betyder, at du stadig kan være med på aktiemarkedet.

Kommer der en ny finanskrise, og aktierne falder 30 procent, undergår du tabet med en 0 procent rente garanti. I praksis kan du dog ikke have en aktieandel på 100 procent og samtidig have en garanti, da garantien her vil blive alt for dyr.

De fleste pensionsselskaber tilbyder deres kunder en eller anden form for garanti.

15. Indbetal på din ægtefælles pension
Har din hustru ikke skattepligtig indkomst, kan hun indbetale op til 100.000 kroner på en ratepension årligt og populært sagt overføre det uudnyttede fradrag til dig – og omvendt, selvfølgelig.

Det betyder, at ægteparret i alt kan indbetale 200.000 kroner på ratepensioner årligt. Det er især interessant, hvis din ægtefælles indtægt på pensionstidspunktet ligger i bundskatten. Så giver indbetalingerne fradrag i topskat, og udbetalingerne beskattes med bundskat.

16. Husk at udnytte dine forsikringsdækninger

Mange glemmer deres forsikringsdækninger, som ofte er oprettet i forbindelse med pensionsopsparingen. Bliver du uarbejdsdygtig som følge af sygdom, ulykke, ramt af en kritisk sygdom, eller har du brug for hurtig behandling, så gør følgende:

1. Undersøg, om du er omfattet af en forsikringsdækning, og om du eventuelt har flere af de samme forsikringsdækninger.
2. Kontakt din rådgiver og hør om dine muligheder.
3. Anmeld skaden til dit pensionsselskab. Hvis du har flere dækninger, så husk at anmelde skaden til alle selskaberne.

Der er ved at ske en samkøring af data fra landspatientregisteret og fra pensionsselskaberne, som betyder, at færre fremover vil gå glip af dækning ved kritisk sygdom.

Alligevel er det vigtigt selv at holde øje med, at man får udbetalingen. Både fordi ikke alle pensionsselskaber er med endnu, og fordi der kan være diagnoser, som pensionsselskaberne dækker, men som ikke er registreret i landspatientregisteret endnu.

17. Opret pensioner i en sen alder
Hvis du tidligere ville oprette en pensionsordning, når du var pensioneret, var dine muligheder mere eller mindre begrænset til en livrente – og pengene gik tabt ved din død, hvis du ikke havde tegnet diverse garantier.

Men efter skattereformen i 2009 er der sket en lempelse af reglerne for tegninger af ratepensioner. Nu kan du tegne en ratepension op til det fyldte 75. år, men er selvfølgelig underlagt det nye loft på 100.000 kroner i årligt fradrag.

Samme mulighed gælder også for kapitalpensioner, men fortsat med loft på 46.000 kroner årligt (2010) – og kun så længe du ikke har hævet på andre kapitalpensioner.

Begge pensionstyper sikrer automatisk, at den opsparede pension udbetales til de efterladte ved dødsfald. Du kan blandt andet udnytte muligheden for sene indbetalinger på pensioner, hvis du i enkelte år har ekstraordinært store indtægter, som du ellers skal betale topskat af.

Det kan eksempelvis være kapitalindkomst fra salg af en ejendom eller indtægt fra supplerende arbejde. Eller du kan indskyde en del af dine løbende pensionsudbetalinger på nye pensioner, hvis du på den måde kan undgå topskat af dine pensioner.

18. Undgå, at din opsparing ryger i de forkerte lommer
Ingen ønsker, at forsikringsudbetalingen og pensionsopsparingen ved dødsfald tilfalder en person, som det ikke var tiltænkt. Derfor skal du undersøge, hvilken begunstigelse der er på din pensionsordning.

Hvis det viser sig, at udbetalingen tilfalder en forkert person, har du mulighed for at ændre begunstigelsen ved at kontakte pensionsselskabet/ banken.

Man kan også vælge helt at slette begunstigelsen, hvilket betyder, at udbetalingen sker til dit dødsbo. Her vil pengene blive udbetalt på lige vilkår med øvrig arv efter dig enten via et testamente eller efter arvelovens almindelige regler.

Aon anbefaler dog ikke denne løsning, fordi dine efterladte først vil få udbetalingen, efter dine eventuelle kreditorer er blevet fyldestgjort.

Langt hovedparten af alle forsikringsdækninger og pensionsordninger er oprettet med en standardbegunstigelse, der hedder "nærmeste pårørende" (se definitionen i boksen nedenfor).

Hvis du ønsker den nye betydning af "nærmeste pårørende", kræver det, at du ændrer begunstigelsen. Har du allerede indsat din samlever ved navns nævnelse, er det dog ikke nødvendigt.

Ønsker du nogle andre indsat som begunstigede, er det vigtigt at søge rådgivning, fordi der kan være nogle skattemæssige begrænsninger for, hvem der kan indsættes.

De er nærmeste pårørende før 1.1.2008
Er din begunstigelse foretaget FØR 1.1.2008, vil udbetalingen ske i følgende prioriterede rækkefølge:

1. Ægtefælle/registreret partner
2. Livsarvinger (børn, børnebørn osv.)
3. Testamentsarvinger
4. Slægtsarvinger i henhold til arveloven

De er nærmeste pårørende efter 1.1.2008
Er din begunstigelse foretaget EFTER 1.1.2008, vil udbetalingen ske i følgende prioriterede rækkefølge:

1. Ægtefælle/registreret partner
2. Samlever, hvis I har haft fælles bopæl i min. 2 år, eller I har, har haft eller venter barn sammen
3. Livsarvinger (børn, børnebørn osv.)
4. Testamentsarvinger
5. Slægtsarvinger i henhold til arveloven

19. Udnyt lempelige regler som selvstændig
Selvstændige har i dag en særordning, hvor de kan indbetale op til 30 procent af det årlige regulerede overskud i virksomheden på en privat ratepension eller livrente og opnå fuldt fradrag i det pågældende år.

Denne såkaldte 30 procent-ordning kører videre frem til 2015, og først til den tid bliver 30 procent-ordningen også omfattet af 100.000 kroners loftet for ratepensioner.

Det betyder, at hvis man efter 2015 har et årligt overskud på 1 million kroner og vil benytte sig af 30 procent-ordningen og indskyde 300.000 kroner med fuldt fradrag - ja, så kan man kun indbetale de 100.000 kroner på en ratepension, mens de resterende 200.000 kroner skal indbetales på en livsvarig livrente.

Vil du foretage store indbetalinger på en ratepension, skal du altså gøre det, mens du endnu kan.

20. Behold dine forsikringer hvis du bliver arbejdsløs
Mister du dit arbejde, og din arbejdsgiver stopper med at indbetale på din pension, ophører din forsikringsdækning ved død, invaliditet og kritisk sygdom senest efter tre måneder.

Ved længere tids ledighed kan du efter nærmere aftale med dit pensionsselskab opretholde hele dækningen i en længere periode (i PFA op til 1 år), hvis din opsparing er tilpas stor.

Betalingen for forsikringsdækningen trækkes af dit pensionsdepot. På den måde kan du opretholde trygheden, mens du finder et nyt arbejde – også selv om det trækker ud. Bemærk, at helbredssikringen (hospitalsforsikringen) i nogle pensionsselskaber ophører straks ved fratrædelsen.

21. Udnyt livrenten uden beløbsloft, så længe det varer

S og SF har talt for, at der bliver indført et generelt loft for indbetaling med fradrag på pensionsopsparinger. I dag findes et loft på 100.000 kroner om året på ratepensioner, mens du kan indbetale så meget som du vil på en livsvarig livrente med fradrag.

Der er aktuelt ikke flertal i Folketinget for forslaget fra S og SF, men bliver det en realitet, eksempelvis ved et regeringsskifte, begrænser det dine muligheder for også at spare op i en livrente.

Derfor kan du overveje at indbetale ekstra nu – så længe du kan få fradrag i topskatten for dine indbetalinger.

22. Indbetal på pensionen, når det bedst betaler sig
Når du er ung og ikke har udgifter til hus og børn, har du typisk plads i økonomien til at spare ekstra op. Det giver dig mulighed for at tage en indbetalingspause senere i livet – eksempelvis i en periode med barselsorlov uden løn eller ved arbejdsløshed.

Jo tidligere du starter opsparingen, jo større glæde får du som vist i tabellen også af rentes renteeffekten. Hvis dine indbetalinger ikke har det ønskede niveau, kan du også vælge at bruge fremtidige lønreguleringer til pensionsopsparing.

På denne måde kan du få opsparingen op i det ønskede niveau uden at mærke det i din privatøkonomi.

Derudover kan du anvende bonusser fra jobbet til pension. Der er sjældent budgetteret med bonus i de faste udgifter – og det har yderligere den fordel, at du udskyder skatten til pensioneringstidspunktet, hvor den forhåbentlig er lavere end i dag.

Så meget skal du indbetale årligt for at opspare 1 million kroner


Realrente/Antal år til pension/Årlig indbetaling/brutto
2%/35 år/19.600 kr.
2%/30 år/24.200 kr.
2%/25 år/30.600 kr.
2%/20 år/40.400 kr.
2%/15 år/56.700 kr.

23. Hold dine risikodækninger i topform hele livet

Ofte indeholder en pensionsordning ikke blot opsparing men også forsikringer mod sygdom og dødsfald. Så har du eller dine efterladte en økonomisk sikring, hvis livet ikke går som planlagt.

Det er vigtigt, at du løbende justerer forsikringerne i forhold til dine aktuelle økonomiske behov.

Er du for eksempel i 30’erne og har høje udgifter til bil, hus og små børn, kan det få katastrofale økonomiske konsekvenser, hvis du eller din partner bliver ramt af sygdom og ikke længere kan arbejde.

I en sådan situation kan en høj invalidedækning blive den økonomiske redning for familien – hvis den vel at mærke dækker familiens behov.

Er du derimod nået til det punkt i livet, hvor indtægterne er langt højere end dine udgifter, kan du med fordel nedjustere din invalidedækning, så du ikke er overforsikret og i stedet bruge pengene til at øge din pensionsopsparing.

Det er med andre ord en god idé med jævne mellemrum at opdatere sine risikodækninger, så man hverken er over- eller underforsikret. Begge dele kan vise sig at have en høj pris. Det er individuelt fra person til person, hvilke dækninger der skal til.

Vigtige tidspunkter

Du bør især give dine risikodækninger et tjek i følgende situationer:
  • JOBSKIFTE - Du får nyt job og ny pensionsordning: Tjek, at du og din familie fortsat er dækket, hvis du bliver syg eller dør.
  • PARFORHOLD - Du flytter sammen med din kæreste eller bliver gift. Din invalideforsikring skal opjusteres, da en offentlig førtidspension som udgangspunkt er lavere, når man er to.
  • LØNFORHØJELSE - Du får mere i løn og sætter dit forbrug op. Måske skal din invalidedækning løftes.
  • SKILSMISSE - Dine gældsforhold ændrer sig typisk, og det betyder, at alle dine dækninger bør justeres.
  • BOLIGKØB - Du køber nyt hus og får større gæld. Din livsforsikring skal måske øges.
  • BØRN - Du får børn. Opjuster eventuelt din invalidedækning og overvej en børnerente, som sikrer dit barn en udbetaling, hvis du dør tidligt. Og når børnene flytter, lånene er nedbragt, og I har større økonomisk overskud, kan du nedjustere din dødsfaldsdækning og invalidedækning.
24. Opret en ægtepagt, hvis pensionerne skal deles ved skilsmisse
Ved separation eller skilsmisse udtager ægtefællerne deres egne rimelige pensionsrettigheder af fællesboet.

Men ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring.

Følgende pensionsordninger er som udgangspunkt rimelige og skal derfor ikke deles, med mindre andet er aftalt i ægtepagt:

1. Sædvanlige arbejdsmarkedspensioner.
2. Ægtefæller, der ikke er omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, kan ligeledes indbetale tilsvarende regelmæssige pensionsbidrag, herunder til en kapital- eller ratepension.
3. Pensionsordninger for mindre grupper, der har et kortere eller anderledes opsparingsforløb end sædvanligt, som for eksempel piloter, balletdansere, sangere og lignende.
4. Selvstændige erhvervsdrivende, hvis ordningen må anses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold.
5. Opfyldningsopsparing, som har til formål at bringe den i pensionsmæssig henseende ringest stillede ægtefælle op på niveau med den anden ægtefælle.

Omvendt kan man sige, at indbetalinger, som er større end sædvanlige indbetalinger, skal deles ved separation eller skilsmisse. Det samme gælder privattegnede pensioner, som er et supplement til en sædvanlig arbejdsmarkedspension.

25. Følg med i omkostningerne på pensionen
Kunder i pensionsselskaber får nu et hurtigere og lettere overblik over de samlede omkostninger på deres pensionsordning.

Pensionsselskaberne har nemlig forpligtet sig til at oplyse kunderne om to samlede tal om omkostningerne ved deres pensionsordning: Årlige omkostninger i procent af opsparingen (forkortet ÅOP).

Årlige omkostninger i kroner (forkortet ÅOK). Disse nøgletal indeholder alle omkostninger – både de direkte, som opkræves direkte hos kunden og de indirekte omkostninger, der typisk dækker investeringsomkostninger.

Dermed gøres der op med den kritik, som branchen ofte har været udsat for.

Nogle pensionsselskaber, som Danica Pension, viser allerede ÅOK og ÅOP, og alle selskaber følger snart trop. Kunden kan se det på sin kontooversigt, som for de fleste pensionsselskabers vedkommende, er tilgængelig på hjemmesiderne.








Artiklen er bragt i samarbejde med Penge & Privatøkonomi.