Vi har taget hul på 2023, og de fleste håber på et år, som bliver mere roligt end det år, vi netop har sagt farvel til. Mere stabilitet og forudsigelighed kunne være rart. Men sådan kommer det nok næppe til at gå. Forud lurer en række geopolitiske udfordringer og forandringer – også positive – som danske virksomheder klogeligt bør holde øje med.
Se eksempelvis over Atlanten, hvor der er yderligere lys i horisonten. Samarbejdet med USA er nøglen til vores sikkerhed og velstand i Europa. Det skal også virksomhederne bygge videre på, og 2023 byder på nye muligheder. Centralt i den sammenhæng er den amerikanske klimapakke, Inflation Reduction Act, hvor der er afsat 369 mia. dollars* over ti år til at reducere de amerikanske klimaudledninger.
Fra EU’s side var der først stor fortørnelse over den overdrevne favorisering af amerikanske virksomheder, som pakken lagde op til. Og det europæiske pres virkede. Lige inden 2022 gik på hæld, meddelte USA, at de vil fjerne en række af de værste torne i pakken. Derfor står danske virksomheder nu over for nye store muligheder på det amerikanske marked – dem skal vi sørge for at gribe.
Mere broget er billedet østpå. Kina måtte kort før nytår se realiteterne i øjnene og erkende, at deres ekstreme coronapolitik havde slået fejl. Kina har så at sige skiftet hest midt i vadestedet ved at afskaffe alle restriktioner og foretage en nødvendig genåbning. Det kommer til at give nogle svære udfordringer, ikke mindst for det kinesiske sundhedsvæsen i løbet af januar, men herefter forventer vi en normalisering af situationen. Dermed kan danske virksomheder langt om længe rejse til Kina igen, se gamle forretningsforbindelser i øjnene og opsøge nye muligheder.
“Det russiske marked er forsvundet, og det kinesiske marked er blevet usikkert, så vores virksomheder har brug for nye markeder og nye leverandører af kritiske råstoffer
Men med et tiltagende mere selvsikkert Kina, og et USA der gør sig store anstrengelser for at bremse Kinas fremmarch, bliver det ikke nødvendigvis nemmere at drive virksomhed med og i Kina. Danske virksomheder risikerer at blive klemt. Særligt hvis vi i Europa ikke holder fast i, at vi står stærkest, hvis vi taler med én samlet europæisk stemme over for Kina. Angående Rusland er situationen dybt tragisk.
Vi kan kun håbe på, at Rusland snart kommer til fornuft og indstiller sin sanseløse krig mod Ukraine. Det er der desværre ikke meget, der tyder på. Hvis Rusland ikke ændrer kurs, er det kun ret og rimeligt, at de vestlige sanktioner mod Rusland strammes endnu mere.
Vores forhold til det globale syd – en lidt grov sammenfatning af vores relation til en bred skare af lande i Asien, Afrika og Sydamerika – har det med at stå i skyggen af relationen til USA, Kina og Rusland. Men det er helt afgørende, at vi får sat mere fokus på vores forhold til den del af verden. Mange af disse lande er gledet ind i kinesisk interessesfære, og det er hverken de eller vi tjent med. De har brug for os til at hjælpe dem med at skabe job og bæredygtig udvikling til deres voksende befolkninger.
Og vi har i høj grad også brug for dem. Det russiske marked er forsvundet, og det kinesiske marked er blevet usikkert, så vores virksomheder har brug for nye markeder og nye leverandører af kritiske råstoffer.
Samtidig har vi stærkt brug for hinanden til at håndtere klimakrisen, hvor særligt det globale syd står til at blive ramt uforholdsmæssigt hårdt. I alt dette er EU en afgørende aktør. Vi har derfor brug for en ny europapolitisk aftale, der kan give Danmark et bredt og stabilt fundament at stå på i det europapolitiske arbejde i de kommende år.
Verden er ikke den samme i dag, som da den sidste aftale blev lavet i 2008. Siden da har vi mærket resultaterne af klimakrisen, brexit, corona, inflationskrisen, Ruslands krig mod Ukraine og energikrisen. Aftalen skal bidrage til at fastholde Danmarks stærke europæiske forankring. Og den skal sikre, at Danmark bliver dagsordensættende i det europapolitiske arbejde inden for blandt andet grøn omstilling og digitalisering frem mod næste europaparlamentsvalg, en ny EU-Kommission og det danske EU-formandskab i 2025.
Men selv om 2023 ser ud til at stå i krisernes tegn, så er danske virksomheder heldigvis tilpasningsdygtige og gode til at finde nye muligheder i markederne. En af de tendenser, vi ser stærkest blandt virksomhederne netop nu, er et ønske om at være tættere på deres globale markeder gennem øget regionalisering af deres tilstedeværelse og produktion. Det stiller krav til politikere og organisationer i Danmark. Vi skal sikre et endnu mere solidt offentligt-privat samarbejde omkring eksportfremme samt en stærk udenrigstjeneste, der kan hjælpe virksomhederne lokalt på de enkelte markeder.
* Rettelse: I kronikken fremgik det tidligere fejlagtigt, at der var afsat 369 mia. kr.
