ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Virksomhedernes sats på black friday kan ende med at fylde kopisternes lommer

At dømme ud fra mængden af black week- og black month-tilbud, så håber mange virksomheder forståelig nok på et godt salg op til jul. Arkivfoto: Pascal Pochard-Casabianca/AFP/Ritzau Scanpix
At dømme ud fra mængden af black week- og black month-tilbud, så håber mange virksomheder forståelig nok på et godt salg op til jul. Arkivfoto: Pascal Pochard-Casabianca/AFP/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Inflationen er høj, og pengene små. Det er længe siden, at det har været så vigtigt for virksomheder at få det meste ud af deres idéer. Og at dømme ud fra mængden af black week- og black month-tilbud, så håber mange virksomheder forståelig nok på et godt salg op til jul. Men det kan vise sig at være forgæves. Danmark er nemlig et af de mest kopierede lande i Europa. Virksomheder på det danske marked går glip af knap 7 mia. kr. i direkte salg hvert år til kopister. Derfor kan det undre, at selvom der er bred enighed blandt små danske virksomheder om, at det er vigtigt at beskytte deres forretning mod kopister, så viser resultaterne fra en ny undersøgelse, Patent- og Varemærkestyrelsen har fået lavet, at det desværre er de færreste, som rent faktisk gør noget for at forhindre kopiering.

Det er nemlig kun 9 pct. af de små virksomheder i Danmark, der har registreret deres varemærke. Med andre ord kan ni ud af ti virksomheder ikke uden videre dokumentere, at de ejer retten til det, de gerne vil sælge. Det svarer til, at man bor i et område med mange indbrud, men man låser ikke døren.

Og det er et problem. Særligt for e-handelsvirksomheder. Meget tyder nemlig på, at jo mere man eksporterer og sælger på nettet, desto større er risikoen for at blive kopieret, og at andre stjæler ens idé. Derfor er det en god idé at beskytte sin forretning med f.eks. et registreret varemærke. Det giver en række fordele. Større handelsplatforme og sociale medier har typisk formularer, som kan bruges til at anmelde kopivarer – og på den måde få lukket kopisternes tilknyttede konti. Det kan være en både effektiv, billig og hurtig vej til at bekæmpe kopier på nettet, men det kræver, at virksomheden selv har et registreret varemærke.

Der er også den mulighed, at en virksomhed med hjælp fra en privat rådgiver skriver til kopisten og forlanger, at vedkommende stopper salg og markedsføring, altså misbruget af det registrerede varemærke. Det kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt til at stoppe kopieringen. Black friday er ikke kun en mulighed for forbrugerne for at finde et godt tilbud, det er også en reminder til virksomheder om at få styr på deres rettigheder.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis