I disse dage fylder sagen om Nordic Waste godt i overskrifterne. Det er en sag, der kalder mange følelser frem og med stor sandsynlighed vil påvirke den måde, vi taler om virksomheders miljø- og samfundsansvar på fremover.
Men der er andre og måske endnu vigtigere læringer at tage med fra mudderbunken i Ølst, end det juridiske og politiske efterspil vil vise os.
Sagen om det forurenede jordskred demonstrerer på uforlignelig vis, at virksomheder ikke eksisterer og skaber værdi i deres egen verden, isoleret fra naturen.
Det er ikke ny viden. World Economic Forum anslår, at halvdelen af verdens bnp er direkte afhængigt af naturen for at overleve, men det bliver alt for ofte overset af virksomhedsledelser.
Sagen fra Ølst viser desværre, hvad der kan ske, hvis man som virksomhed ikke er opmærksom på ens afhængighed af naturen og de risici, der følger med.
“Det er på tide at åbne en debat, ikke kun om Nordic Waste, men om den rolle, erhvervslivet og de enkelte virksomheder spiller i det større billede af beskyttelse af naturen
I Ølst har virksomheder længe nydt godt af undergrundens lerlag. Først som råmateriale i en lergrav, hvoraf der blev lavet leca-kugler og letklinker, dernæst som – troede man – ideelt underlag til opmagasineret jord med forskellige grader af forurening. Desværre har massive regnfald i stedet gjort leret glat som våd sæbe, og jorden skrider med kurs mod Alling Å og byen Ølst.
Denne hændelse er ikke blot en miljømæssig krise; den er også en dyr lærestreg med en potentiel omkostning på 2 mia. kr. for at undgå en fuldskala miljøkatastrofe, siger beregninger fra Cowi.
Men den kunne sandsynligvis have været undgået. Det har i hvert fald ikke skortet på eksperter, der kan forklare, hvorfor jorden skrider. Hvorfor var de ikke bragt ind tidligere? For eksempel da jorden tilsyneladende begyndte at skride allerede tilbage i 2022?
I stedet blev der stadig fyldt jord på. Hvis Cowis beregninger holder stik, kom der fra 2018 til 2023 i gennemsnit mere end 50 lastbiler om dagen med jord til Nordic Waste “med stigende mængder hvert år”.
I en hel anden del af dansk erhvervsliv har en anden nyhed fået noget mindre opmærksomhed. Novo Nordisk, Ørsted og PKA er netop blevet udråbt til “early adopters” inden for tnfd – task force on nature-related financial disclosures.
På godt dansk betyder det, at de tre virksomheder er blandt godt 300 virksomheder verden over, der som de første vil prøve at forstå og fortælle investorer og offentlighed om, hvordan de påvirker naturen, og hvordan naturen påvirker dem.
Det indbefatter både negative påvirkninger som forurening og omlægning af naturarealer til landbrug, men også muligheder, afhængighed og risici i forhold til naturen – for eksempel jordskred.
Tnfd er bare ét af tre nye internationale bud på, hvordan virksomheder skal begynde at arbejde systematisk med at forstå deres rolle ift. natur og biodiversitet, rapportere på det og ultimativt forsøge at træde lettere på naturen, end de har gjort hidtil. Tnfd er en søster til det udbredte klimarapporteringssystem tcfd.
De to andre er science-based targets for nature – i slægt med science-based targets for klima, som har mobiliseret en meget stor del af verdens virksomheder, heraf mere end 200 danske.
Og så er der de lovpligtige EU-standarder for bæredygtighedsrapportering, esrs, hvor standard E4 er dedikeret til natur og biodiversitet.
Det er et godt tegn, at tre toneangivende danske virksomheder er med blandt tnfd-pionererne, selv om man godt kunne ønske sig flere danske virksomheder blandt de 320 foregangsvirksomheder.
Det vidner om, at der er en gryende forståelse af, at virksomheder skal navigere i en bredere og mere kompleks virkelighed, end de er vant til. Og det er en påmindelse om, at virksomhedernes ansvar over for naturen og samfundet ikke kan tages let.
Dette er ikke længere blot en miljømæssig eller etisk udfordring, men en integreret del af forretningsstrategien, risikostyringen og virksomhedens samlede billede udadtil. For det er ikke kun ngo’erne eller civilsamfundet, der efterspørger, at virksomhederne får styr på deres relation til naturen. Det er først og fremmest investorerne.
I en tid hvor bæredygtighed og ansvarlighed er på alles læber, bliver virksomheders evne til at navigere i dette komplekse landskab en afgørende faktor for deres langsigtede succes.
Det er på tide at åbne en debat, ikke kun om Nordic Waste, men om den rolle, erhvervslivet og de enkelte virksomheder spiller i det større billede af beskyttelse af naturen.
