En analyse fra Dansk Erhverv viser, at rådgiverbranchen kommer til at mangle op mod 27.000 medarbejdere frem mod 2030.
Det er dybt kritisk for en branche, der skaber både vækst og udvikling i Danmark. Manglen på arbejdskraft i rådgiverbranchen betyder, at uddannelsespolitik i stigende grad også er erhvervspolitik. Det handler om rammevilkår.
For hvis virksomhederne ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft, kan de ikke udvikle sig. Men det er ikke bare et isoleret problem for rådgiverbranchen. Det er det også for resten af erhvervslivet.
Rådgiverbranchen lever af at rådgive og skabe udvikling for andre virksomheder og organisationer. Det kan eksempelvis være, når det handler om digitalisering, grøn omstilling, ledelses- og organisationsudvikling.
Det er med andre ord vigtigt for at håndtere de store udfordringer, vi står over for som samfund.
Rådgiverbranchen er en videnstung branche. Næsten 70 pct. af medarbejderne i rådgiverbranchen har en videregående uddannelse. Og andelen af medarbejdere med videregående uddannelser er stigende sammenlignet med det øvrige erhvervsliv.
Hvor kun 12 pct. har en lang videregående uddannelse i erhvervslivet generelt, gælder det for hele 36 pct. af medarbejderne i rådgiverbranchen. Det er særligt samfundsvidenskabelige uddannelser som økonomi og jura, men også tekniske uddannelser; ikke mindst inden for it-området.
Udviklingen af det danske samfund, som rådgiverbranchen hver dag hjælper med, er derfor dybt afhængig af, at der uddannes nok på disse områder – og det gør der langt fra i dag.
I Dansk Erhverv følger vi derfor regeringens bebudede uddannelsesreform tæt.
Vi deler regeringens ambition om at styrke rammevilkårene for virksomhederne. Uddannelsespolitik er et rammevilkår, vi ikke kan komme uden om.
