Friske tal viser os det, vi allerede ved: Inflationen i Danmark sprinter afsted. I skrivende stund ser vi de højeste inflationstal siden 1982. Inflationen rammer bredt, og alle danskere som danske virksomheder er berørt af den. Og fra ordene forlader mit tastatur og står her i spalterne, så kan inflationen meget vel have taget endnu en lille spurt.
Næsten lige så hurtig er efterspørgslen på kompensationsordninger og hjælpepakker. Den kommer også fra alle sider; fra borgere, virksomheder, brancheorganisationer, medier og også fra den politiske verden.
Det er en forståelig fristelse. Hjælpepakker var det greb, som blev brugt i den seneste krise, vi stod i. Men situationen er anderledes nu. Under coronakrisen lagde staten begrænsninger på vores adfærd og handlemuligheder. Virksomheder blev tvangslukket, de facto lukket og underlagt en lang række restriktioner. Det blev der søgt kompenseret for. Med større eller mindre præcision.
Nu oplever vi konsekvenserne af handelskrigen mellem USA og Kina, forsyningskriser på bagkant af coronakrisen, krigen i Ukraine og høje prisstigninger på energi. Det rammer dansk økonomi hårdt. Det rammer danskerne hårdt.
“Vi kan ikke fjerne konsekvenserne eller afbøde virkningerne af inflation uden at gøre ondt værre
Men generelle hjælpepakker er ikke det rette greb nu. Vi kan ikke fjerne konsekvenserne eller afbøde virkningerne uden at gøre ondt værre. Vi må ikke poste flere penge ud i samfundet i en tid, hvor vi skal bruge færre penge. Vi bliver nødt til at udvise mådehold, inden situationen går fra slemt til værre.
Det er nødvendigt, at vi får en ærlig drøftelse af den krise, vi befinder os i. Recessionen lurer i horisonten, og at foregive, at hjælpepakker kan sikre danskernes økonomi og danske virksomheder, er ikke ordentligt.
Krisen vil kunne mærkes. De fleste af os mærker den allerede. Vi ændrer vores adfærd og omlægger nogle vaner for en tid. Vi kaster et kritisk blik på vores forbrug. Også i virksomhederne. Der skæres til. Helt banalt så slukkes det overflødige lys, og pærerne skiftes, hvis de ikke allerede er blevet skiftet til energisparepærer. På samme vis skæres der til på åbnings- og produktionstid. Der investeres i kølediske med lavt energiforbrug og i solcelleanlæg, der giver en større grad af selvforsyning.
Vi har heldigvis danske virksomheder, der er innovative og handlekraftige. Et erhvervsliv, der er i stand til at tilpasse sig de kriser, som vi desværre bliver ramt af og skal gennemleve. Og det vigtigste, vi kan gøre som politikere, er at være ærlige om, hvad der er det rigtige at gøre og ikke give falske forhåbninger. Dansk erhvervsliv skal vide, hvad de kan forvente, så de er i stand til at handle.
Derfor indgik Moderaterne sammen med en række andre partier en aftale om vinterhjælp allerede den 23. september. Aftalen er fuldt finansieret og mindsker her og nu de økonomiske konsekvenser for borgere som virksomheder, og det medvirker til omstilling fra gas til grøn fjernvarme og varmepumper. Den indeholder en indefrysningsordning for danskere og virksomheder og giver mulighed for at udskyde de høje regninger for dem, der lige nu står i en særlig økonomisk presset situation. Det er en ordning, der har fået kritik for dens utilstrækkelighed. Og det er rigtigt, at det ikke er en økonomisk kompensation til virksomhederne. Det vil være uansvarligt netop at risikere at forværre den krise, vi står i. Men det er en mulighed for, at danske virksomheder kan se sig igennem den kommende tid.
Danskerne skal kunne agere i tillid til den retning, vi som politikere udstikker. Derfor skal vi også tage ansvar for de familier og virksomheder, der i tråd med tidligere beslutninger i dag kun har naturgasfyr som eneste varme- og energikilde. Her er man dobbelthårdt ramt af inflationen og højere priser på naturgas.
Derfor står økonomisk krisehåndtering øverst på en kommende regerings arbejdsprogram. Det vil være en bunden opgave at fremlægge en ny og mere stram finanslov. Det er en forudsætning for en helt målrettet hjælp til vores allermest udsatte, at vi overordnet strammer finanspolitikken.
Der er valgkamp. Det er umådeligt fristende at love danskerne og danske virksomheder smutveje gennem inflationen, men vi er nødt til at være ærlige og arbejde hårdt for at komme gennem krisen på den mest fornuftige måde.
Mens vi politikere fører valgkamp, har regeringen heldigvis nedsat et hurtigtarbejdende inflationsudvalg, der inden udgangen af 2022 skal vise konkrete veje til at nedbringe inflationen, uden at vi stopper vækst og beskæftigelse. De er på en svær opgave og skal udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan afbøde konsekvenserne af inflationen og stigende priser. Det bliver utrolig vigtigt, at vi lytter til deres anbefalinger.
Indtil da skal vi modstå hjælpepakkernes fristelser.