Der er et begreb derude, som oftest vender tilbage til mediebilledet i forlængelse af diverse modeuger, men som softwareingeniør Natascha Jensen siden genfortolkede og introducerede i et rammendedebatindlægi oktober 2023, hvilket jeg som kvinde i it-branchen siden virkelig har taget til mig: ‘IT girl’ – dvs. den informationsteknologiske udgave af den i modeverdenen trendsættende ‘it girl’.
Og hvis vi skal nå at sikre den nødvendige arbejdskraft til it-arbejdspladserne, er der grund til, at resten af Danmark også begynder at fokusere lige så meget på problematikken og fokusere mere påIT girls– her er hvorfor:
Både digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) mener, at der er behov for at få flere kvinder til at beskæftige sig med it og få dem i den danske it-branche. Når vi taler om at gøre noget ved underrepræsentationen af kvinder i tech, taler vi ofte om ligestilling. Det er dog ikke kun et ligestillingsspørgsmål; det er også god forretning for det erhvervsliv, som skriger på arbejdskraft.
I dag er derca. 160.000 it-specialisteri Danmark, menifølge tal fra EU kommer vi til at mangle 200.000 flereallerede i 2030 – og selv hvis AI skal stå for at halvere det behov, så mangler vi altså stadig 100.000 it-specialister om bare seks år.
Det lyder som en “mission impossible”, men heldigvis har vi en uudnyttet ressource at trække på, vores ‘IT girls’, så vi kan få gjort op med den kønsmæssige skævvridning, atkun ca. hver femte it-specialist i Danmark er kvinde, og heldigvis er der en række lavthængende frugter i forhold til at få tiltrukket flere piger og kvinder til de tekniske fag.
En af de ting, vi kan forbedre, er folkeskolepigers tro på egne evner, hvilket Deloitte og Kraka i 2023 netop undersøgte: IBerlingskekunne man således få en forsmag på, at 43 pct. af drengene mente, at de var dårlige til matematik, og at det skyldtes dem selv, imens at tallet var 72 pct. for pigerne.
Samtidigt blev forskellen på piger og drenges faktiske evner i matematik målt, hvor forskellen var minimal.
“At fjerne forhindringer, sådan at flere
piger vælger it-branchen til og ikke fra, er snusfornuftigt i stedet for at søge at outsource
Selvom problemet kan ses i folkeskolen, kan noget af årsagen måske findes i hjemmet. Vi kan i hvert fald høre fra vores samarbejdspartner, foreningen Coding Pirates, der lærer børn og unge om kodning og ny teknologi, at forældrene ikke altid har samme interesse for at engagere deres piger som deres drenge.
Når foreningen således afholder såkaldte “børne-it-konferencer”, hvor børn kan prøve kræfter med nye teknologier, sker det ikke sjældent, at forældrene afleverer deres sønner – og ikke deres døtre – til aktiviteterne. Det antages simpelthen, at det ikke er interessant for pigerne, men dog fortæller de også, at de trods alt har set en mere positiv udvikling i kønsfordelingen de seneste år.
Det er dog ikke kun i barndommen, at vi ser hæmsko for at udvikle flere ‘IT girls’: Ifølge etstudie fra Center for Computing Education Research ved ITUkan man tiltrække langt flere kvinder ved at præsentere it som et felt, der beskæftiger sig med mennesker.
Det kan med andre ord lade sig gøre at gøre noget ved situationen, og her er det for en gangs skyld værd at kigge mod UAE i deres arbejde for ligestilling: Ifølge landets egne statistikker er41 pct. af de studerende på landets stem-uddannelser kvinder.Måske når vi ikke derhen allerede i 2024, men burde vi ikke have som mål at komme lidt derhenad, så Danmark ikke står tilbage for UAE i spørgsmål om ligestilling?
At fjerne forhindringer, sådan at flere piger vælger it-branchen til og ikke fra, er snusfornuftigt i stedet for at søge at outsource til Bangladesh og Pakistan. For de ressourcer, vi står og mangler, har vi nemlig allerede selv her i Danmark.
Men det kræver et opgør, der skal anspores af en større og mere agendasættende debat i 2024, som jeg håber, at langt flere interessenter går ind i på årets debatscener rundt omkring i landet – herunder meget gerne vores digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre.
På den ene side har vi enormt mange piger, der desværre mister deres tro på, at de kan gennemføre de tekniske stem-uddannelser, på trods af at de rent faktisk kan, mens vi på den anden side har et arbejdsmarked i it-branchen, der står og skriger på deres kompetencer.
Hver gang en stilling ikke bliver besat, sænker det vækst i virksomhederne, øger importen og giver i det hele taget tab for det demokratiske fællesskab, hvorfor der også må hvile en stor politisk aktie i sagen.
