Det er vigtigt, at unge får et fritidsjob. Unge med fritidsjob får nemlig højere karakterer, optages hurtigere på en ungdomsuddannelse, begår mindre kriminalitet og har større sandsynlighed for at have tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet, viser undersøgelser.
Alligevel er det i dag kun knap halvdelen af de 13-17-årige, der har et fritidsjob. Og det tal er ganske enkelt for lavt, når vi nu ved, at netop fritidsjob er nøglen til så mange gevinster.
Fritidsjob er samtidig en god mulighed for virksomhederne, for at rekruttere nutidens og fremtidens medarbejdere, og det kan få flere unge til at se de forskellige veje, man kan gå på arbejdsmarkedet og i uddannelse, f.eks. som faglært.
Samtidig er bedre adgang til fritidsjob også en håndsrækning til de unge, der har svært ved at finde vej gennem uddannelsessystemet. I dag er 43.000 uden uddannelse og job.
“Det er en sammensat gruppe, der kræver vidt forskellige indsatser, men i og med unge med fritidsjob i højere grad har tilknytning til arbejdsmarkedet og hurtigere optages på en ungdomsuddannelse, kan fritidsjob være med til at få nogle på rette vej, inden de ender i denne gruppe.Arbejdsmiljøregler er selvfølgelig nødvendige for de unges sikkerhed og trivsel, men de er i dag forældede
Vi ved, at virksomheder og ledere er klar til at påtage sig dette ansvar for denne gruppe unge.
I en ny medlemsundersøgelse blandt Ledernes medlemmer, svarer næsten 60 pct., at de kan bidrage til at bringe unge, som hverken er i uddannelse eller job, tættere på beskæftigelse – og 14 pct. gør det allerede.
Men hvis virksomhederne skal lykkes med at skabe flere fritidsjob til unge, så skal vi have fjernet nogle af de eksisterende barrierer, som spænder ben.
Det gælder eksempelvis uhensigtsmæssige regler for hvilke typer opgaver, de unge kan varetage. Arbejdsmiljøregler er selvfølgelig nødvendige for de unges sikkerhed og trivsel, men de er i dag forældede, komplekse og kan være svære at navigere i.
Vi er derfor glade for, at regeringen vil se på de nuværende barrierer for unges vej til fritidsjob. På den måde kan vi sikre en generation af stærke og selvstændige unge, som er klar til at træde ind på uddannelsesstederne og ud i erhvervslivet.
Og undgå at gruppen af unge uden job og uddannelse vokser sig endnu større.