“Der hersker ingen tvivl om, at hvis vi vil nedbringe klimaaftrykket fra landbruget, skal vi alle sammen – i tråd med De Officielle Kostråd – spise mere planterigt.”
Konklusionen kunne let komme fra forskere fra Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (KU Science). Men den kommer fraregeringens nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer, der slår fast, at øget forbrug og produktion af plantebaserede fødevarer er en del af svaret på Danmarks og verdens store udfordringer: Fødevaresikkerhed, drivhusgasser, arealanvendelse, vandmiljø, natur, biodiversitet og sundhed.
“Fødevareproducenter lancerer bælgprodukter, men kan ikke finde danske råvarer
De udfordringer er kernetemaer for os på KU Science, så det er plantebaserede fødevarer selvfølgelig også.
Dels i hverdagen med grønne kantiner ogkonferencer om den plantebaserede omstilling. Dels, og endnu vigtigere, har voresuddannelser, forskning og innovationstort og stigende fokus på den plantebaserede fremtid.
Plantebaserede fødevarer løser ikke alle problemer med klima, miljø og sundhed – hverken nationalt eller globalt. Vores viden og resultater fortæller dog samme historie som regeringens handlingsplan:
Vi løser ikke vores klima-, miljø- eller sundhedsudfordringer uden at omstille os til flere plantebaserede fødevarer.
Derfor bekymrer det os, når plantebaserede fødevarer af og til betragtes som lidt gemyse på siden af den grønne omstilling.
At der trykkes på pytknappen, når plantebaserede startups og indsatser må give op, ellersupermarkedernes salg af bælgfrugter svigter. I stedet for at klø på og insistere falder vi tilbage i gamle vaner.
Innovation er en kerneopgave for alle universiteter, så vi ved, at al begyndelse er svær. Tænk blot på årtiers pinefulde digitaliseringsprocesser, klodsede elbiler og national understøttelse af vindmøller.
Plantebaserede fødevarer er ikke en ny opfindelse, men vores animalske eksport og vores forbrug af bælgfrugter på blot 4 gram om dagen viser, at det for de fleste er en ny og svær start.
Det er let at glemme, hvor strømlinet Danmarks animalske fødevaresystem er. Mælk kommer fra ko til forbruger på under 24 timer, billigt og med garanti for verdensførende kvalitet og fødevaresikkerhed. Det sker ikke af sig selv.
Det sker, fordi vi gennem 100 års forskning og innovation har optimeret vores værdikæder for animalske fødevarer.
Foderafgrøder, forædling, landbrugsmaskiner, processeringsfaciliteter, infrastruktur, fødevareuddannelser og forbrugeroplysning er optimeret hele vejen fra mark til mund.
Så langt er vi endnu ikke, når det gælder quinoa og kikærter.
Her skifter landbrugere til bælgfrugter, men kan ikke finde købere. Fødevareproducenter lancerer bælgprodukter, men kan ikke finde danske råvarer. På Science har vores forskere selv på forsøgsskala svært ved at finde udstyr nok til at processere de nye afgrøder og råvarer, vi forsker i.
Det har vi desværre ikke 100 år til at fikse. Heller ikke 30 år, som vindmøllerne krævede. Presset på vores natur og klima er nu.
IfølgeKlimarådet“forventes land- og skovbrugssektorens udledninger at stå for mere end halvdelen af Danmarks nettoudledninger i 2030”, hvis vi ikke lykkes med en omstilling af landbruget. Hvis vi lykkes, “er Danmark stort set i mål med 70-procentsmålet”.
Det er svært, men vi skal lykkes. Vi skal omstille fødevaresektoren strukturelt, hvis vi skal nå vores klimamål. Vi skal dyrke og producere mindre foder, hvis naturen skal have mere plads.
Vi skal bytte rødt kød ud med flere bælgfrugter, hvis danskernes forbrug skal holdes inden for de planetære grænser. Hvis vi faktisk lykkes med at følge kostrådene, kan vi leve sundere, længere og spare statskassen for 10 mia. kr. i sundhedsudgifter om året.
Derfor er det et mål for KU Science at levere viden, arbejdskraft og innovation til alle de landbrugere, startups, virksomheder og ildsjæle, der på kryds og tværs udvikler nye, grønnere produkter og løsninger til os.
De giver os mulighed for rige smagsoplevelser, øget sundhed, lokale råvarer og økologi i hverdagen.
Vi har alle sammen brug for, at innovationen kommer op i en langt større skala. Så vi skal smøge ærmerne op og fjerne barriererne: Kortlægge, hvordan proteinrige afgrøders dyrkes med succes i Danmark, udvikle mere arealeffektiv produktion og udvikle fermenteringsprocesser, der giver planteproteiner den rette smag, tekstur og næringsværdi.
Vi er nødt til at skabe sikker viden om de nye fødevarers ernæringsværdi og effekterne af kostomlægning – for alle befolkningsgrupper. For at nævne nogle få.
Vi er i gang, men vi kan og skal gøre mere for at få den plantebaserede innovation og omstilling op i langt større skala. Vi er på KU Science klar til at bidrage.
