Da Dan Jørgensen var klimaminister, blev der opstillet flotte mål, men til gengæld var eksekveringen mangelfuld. Men er SVM-regeringen bedre? Det virker ikke sådan. Problemet står nu klart: Vi når ikke 2025-målet, for det kræver bl.a., at Danmark kan fjerne 0,9 megaton CO2 gennem CO2-fangst i 2025. Alle eksperter vurderer, at vi ikke når mere end 0,2 megaton. Også på andre områder er regeringen for optimistisk.
Men kan vi så fastholde 2030-målet, hvor landbruget bl.a. skal levere en betydelig reduktion? Det siger Landbrug & Fødevarer godt nok er muligt, men glemmer at fortælle, at det så vil koste mindst 5 mia. kr. om året i subsidier. Det såkaldte CO2-afgiftsekspertudvalg arbejder på højtryk for at løse landbrugets udfordringer gennem afgifter, men det forlyder, at opgaven er umulig at løse uden at afvikle stort set al kvægbrug.
Vi vidste godt, at 70-procentsmålet ville kræve brug af nye teknologier. Men den slags tager tid at udvikle, og der er store risici forbundet ved selve investeringerne for de private aktører, og derfor bliver en stor del af dem ikke gennemført. Det er en politisk falliterklæring, at 2025- og 2030-målene ikke nås, men ikke en katastrofe. Det interessante spørgsmål er nu, hvad konsekvensen bør være for Danmark?
Svaret bør ikke være kortsigtede initiativer, der reducerer CO2-udledningen her og nu uden varig virkning på klimaet, f.eks. ved at forøge CO2-afgifterne, allerede inden de er indført. Svaret bør være en fastholdelse af det langsigtede klimamål – dvs. klimaneutralitet i 2045 – og en øget indsats for klimaet her og nu og i de kommende år. Vi skal gå foran i Danmark ved at udvikle løsninger, der er både grønne og rentable, og som kan inspirere andre.
Løsninger, som kan gøre Danmark klimaneutralt, findes faktisk. Det kræver tålmodighed, en omlægning af vores forbrug og på visse områder også en stærkere statslig støtte til udviklingen.
“Vi kan ikke komme i mål alene med nye teknologier, så forbrugsafgifter må også i spil
Det positive er, at selvom vi ikke når 2030-målet om en reduktion på 70 pct., kan vi godt blive klimaneutrale i 2045 – og vi kan nå 80 pct. reduktion i 2035 og 90 pct. i 2040, hvis vi lægger den rigtige plan. Det skal være en plan, hvor man ikke forestiller sig, at investeringer opstår alene ud fra politiske hensigter, men hvor man fremtvinger dem enten ved incitamenter eller regulering. Hvad er det så, vi skal gøre?
På landbrugsområdet kender vi kun nogle af løsningerne. Vi skal stoppe landbrugsdriften på en stor del af lavbundsjorderne – nogle steder kan der stå solceller eller etableres mere natur. Vi kan også fastholde svineproduktionen, for hvis gyllen fjernes hurtigt fra svinestaldene og bruges til biogas, kan over 90 pct. af svinenes metanudslip fjernes. Men det kræver dyre investeringer i såkaldte linespil under staldgulvene, som det realistisk set vil tage ti år at etablere.
Vi skal fuldføre den turnaround af den danske el- og varmeforsyning, som vi har taget tilløb til de sidste ti år. Det vil kræve ekstrainvesteringer på næsten 20 mia. om året, men det har vi råd til, og en stor del vil være brugerbetalte. Industriens gasforbrug til højtemperaturprocesser har længe været et svært område at dekarbonisere. Men her hjælper biogasindustrien, som får en stor del af sine input fra landbruget. Det er realistisk, at hele det danske gasforbrug kan være grønt senest i 2030.
Vi skal accelerere udbygningen med vind- og solparker, på land og til vands. Vi skal væk fra, at det tager 10-15 år fra principbeslutning om en vind- eller solpark, til den kører. Vi skal øge ccs-indsatsen væsentligt. Det har taget for lang tid at komme i gang, fordi Klimaministeriet har undervurderet de risici og den starthjælp, de første lagringsprojekter har behov for. Vi er også nødt til at bevæge os fra indviklede udbud til faste tilskud pr. fanget ton CO2. Det vil vi skulle bruge flere støttekroner på – ellers kommer vi ikke i mål.
Det er en statslig opgave at sikre den nødvendige energiinfrastruktur. Vi skal hurtigt have planer for CO2-rør og brintrør, herunder en forbindelse til Tyskland, og staten må komme med en startfinansiering. Og endelig skal vi have forbrugerne med.
Vi kan ikke komme i mål alene med nye teknologier, så forbrugsafgifter må også i spil. En oksekødafgift på 20 kr. kiloet kan finansiere halv moms på ubearbejdet frugt og grønt. Vi bør også indføre højere flyafgifter.
Vi kan altså blive klimaneutrale i 2045, men staten må spille en større rolle for at fremme teknologiudviklingen – så skal virksomheder og forskere nok finde løsningerne. Høje CO2-afgifter og en blind tro på markedskræfterne er ikke nok, når vi gerne vil rykke hurtigere end de andre.
