Med en eksport på 176 mia. kr. årligt – svarende til 6 pct. af Danmarks bnp – er den danske life science-branche ikke blot en succes – den er en stor del af fundamentet for dansk økonomi. For uden lægemiddel- og medikovirksomheder som Novo Nordisk, Ambu og Coloplast havde de seneste års vækstrater været umulige og næppe gjort os i stand til at realisere offentlige investeringer og lempelser i skatten. Men vi må for alt i verden ikke taget denne succes for givet.
Med life science-branchens succes for øje fristes man til at læne sig tilbage i hængekøjen og nyde, at milliarderne fosser ind i statskassen. Men denne danske førerposition kommer ikke af sig selv.
Den globale konkurrence er hård, og kun de dygtigste og mest innovative virksomheder overlever på sigt. De mest succesfulde virksomheder er samtidig dem, som har de gode forudsætninger til at forske og udvikle nye produkter.
Det hænger tæt sammen med, hvordan vi fra politisk side investerer i uddannelse og forskning, samt hvordan vi skaber gode rammer for innovation og samarbejde mellem virksomheder, hospitaler, universiteter og andre offentlige aktører.
“Life science-branchen driver udviklingen af nyt og innovativt medicinsk udstyr, og det er derfor vigtigt, at sundhedsvæsenet er gearet til at investere i den nyeste og mest patientsikre teknologi
Når vi taler med branchen, er det særligt to faktorer, som står i vejen for deres udvikling af nye sundhedsløsninger på et europæisk marked. Den ene faktor er indkøb af medicin og udstyr i sundhedsvæsenet. Her er der i dag et uforholdsmæssigt snævert fokus på pris frem for at se på de langsigtede helhedsfordele for patienterne og samfundsøkonomien.
Én løsning kan isoleret set være dyrere end en anden, men hvis denne løsning giver kortere indlæggelser, kortere restitutionsperioder og et generelt løft af livskvaliteten hos patienterne, kan løsningen med en højere pris samlet set være den billigste for samfundet på den længere bane.
Vi skal derfor ændre vores tilgang til indkøb, så vi ikke enøjet fokuserer på pris, men løfter blikket og ser på helheden. Det skal afspejles i en ny strategi for life science-branchen, som også bør klarlægge, hvordan ny sundhedsteknologi kan frigøre arbejdskraft i sundhedsvæsenet.
Life science-branchen driver udviklingen af nyt og innovativt medicinsk udstyr, og det er derfor vigtigt, at sundhedsvæsenet er gearet til at investere i den nyeste og mest patientsikre teknologi.
Den anden faktor er at sikre gode regulatoriske rammevilkår for danske life science-virksomheder. I øjeblikket pågår der i EU-forhandlinger om en revision af lægemiddellovgivningen, ligesom forordningerne om medicinsk udstyr i de kommende år skal revideres.
Her kan vi ikke leve med, at det bliver sværere at lancere nyt, innovativt udstyr på det danske marked såvel som i de andre EU-lande.
Det øger en i forvejen bureaukratisk tung godkendelsesproces, som for life science-branchen giver uforudsigelighed og gør processen meget langsom. Det er dybt bekymrende på tre niveauer.
Det er bekymrende fra et økonomisk perspektiv, da man skaber rammer, som desværre tilskynder virksomheder til at søge mod andre dele af det globale marked, når de skal udvikle og teste nye produkter. Det kan koste arbejdspladser og skatteindtægter.
Det er bekymrende fra sundhedsvæsenets perspektiv, da det betyder, at løsninger i mindre grad udvikles og testes med afsæt i danske og europæiske sundhedsmæssige behov.
Det kommer i stedet tage afsæt i f.eks. det amerikanske sundhedsvæsen, som er organiseret og indrettet helt anderledes.
Og vigtigst af alt er det bekymrende fra patienternes perspektiv. Adgangen til de nyeste og bedste teknologier kan risikere at blive forsinket for danske patienter.
Det kan lyde som en skræmmekampagne, men tallene taler for sig selv. Hele 89 pct. af store medikovirksomheder har i en større international undersøgelse lavet i 2022 svaret, at de i fremtiden i højere grad vil lancere nye produkter på det amerikanske marked i stedet for det europæiske.
Simpelthen fordi det amerikanske system er mere forudsigeligt på området for medicinsk udstyr. Det kan og skal vi gøre bedre.
Der hviler derfor et stort ansvar på skuldrene af danske politikere, som skal arbejde for at præge EU-lovgivningen i den rigtige retning, og som skal sikre en ambitiøs strategi for dansk life science. Det er en erhvervssucces, vi ikke har råd til at tage for givet.
