Regeringens eksistensgrundlag er dødt.
Og det er ikke dødt, fordi regeringen har sejret ad helvede til.
Men økonomiminister Stephanie Lose (V) fik det bekræftet, da hun fremlagde den økonomiske redegørelse, og Venstres tøven er nu ved at slå partiets grundlæggende dna ihjel.
Da Stephanie Lose præsenterede regeringens økonomiske redegørelse, fik hun cementeret, hvorfor regeringens eksistensgrundlag er forduftet som dug for forårssolen. For selvom det går godt for dansk økonomi, og selvom hun sagde, at dansk økonomi er på vej mod en blød landing, så skal vi ikke glemme, hvad regeringen er bygget på.
Regeringen er bygget på en fortælling om kriser.
Kriser som krigen i Ukraine, hvor man måtte forstå, at det var nødvendigt at inddrage store bededag, fordi russerne som bekendt ikke går hjem fra samlebåndene kl. 16.
Der var økonomisk krise som følge af coronaepidemiens efterdønninger, men der må man give især Novo Nordisk og Mærsk, som leverer det ene fremragende regnskab efter det andet, at de har været en stor hjælp.
Klimakrisen var igen et stort tema i sidste valgkamp, og meget kan man sige om klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), men det er lidt, som om princippet om hockeystave stadig lever i bedste velgående i regeringskontorerne.
CO2-afgiften, som endte med at knække Jakob Ellemann, lader vente på sig, og reduktionen som følge af udtagelse af lavbundsjorder havde intet med regeringens politik at gøre. Dermed kan man stilfærdigt konkludere, at det sådan set kun er én af de tre ovenstående kriser, der reelt er blevet håndteret.
“Venstre skal være tro mod sit liberale dna, som indebærer, at man skal kunne forsørge sig selv, før man forsørger staten
Men spørg dig selv: Er den økonomiske krise blevet håndteret af regeringen eller som følge af massive overskud fra især Novo Nordisk?
Regeringen er bygget på en fortælling om, at nu fik vi endelig en regering, som turde tage de store beslutninger. De upopulære beslutninger, hvor man ville få brug for eget flertal.
Men hele konceptet om bredt samarbejde over midten i Folketinget er bestået, hvilket vi har kunnet se den ene gang efter den anden, men hvor især sidste finanslov står som en skuffelse for alle. Ingen var rigtig glade, lige med undtagelse af regeringen selv.
Mange udråbte finansminister Nicolai Wammen (S) som en dygtig politisk håndværker, men lad os nu se realiteterne i øjnene: Hvad skulle vi med en bred finanslov? Flertallet havde de styr på, så hvorfor ikke hæve ambitionerne og lade dem, som ikke ville lege med, stå på sidelinjen og råbe?
Det blev et nej, og i stedet var der lagt lavthængende frugter ind, som partierne bag finansloven kunne markere som politiske sejre. Det kan kategoriseres som to ting: dårligt politisk håndværk samt et svigt af eget eksistensgrundlag.
Det går godt med dansk økonomi, og når vi kigger ind i en vækst i bnp i 2024 på 2,6 pct. (ifølge Dansk Industri) eller 2,4 pct. (ifølge Nationalbanken), så eksisterer den økonomiske krise ikke længere.
Derfor bør Venstre også bruge sin tid og energi i regeringen på at kæmpe for én ting: At få pengene tilbage i danskernes lommer, hvor de ligger bedst.
Venstre skal være tro mod sit liberale dna, som indebærer, at man skal kunne forsørge sig selv, før man forsørger staten. Kristian Jensen sagde i sin tid som finansminister, at Venstre ikke kommer til at love skattelettelser, hvis vi ikke har råd.
Det er både klogt, ansvarligt og noget, som man altid bør forvente af Venstre. Men vi har i allerhøjeste grad råd nu. Så kære Venstre: Brug nu den stærke økonomi i det offentlige til at styrke danskernes privatøkonomi.
Inflationen er efterhånden under kontrol, men det er stadig alt, alt for dyrt at være dansker.
Noget, som Venstre ellers plejer at love, det ikke skal være. Eksistensgrundlaget er alligevel dødt, og det må og skal I udnytte til at kæmpe skattelettelser igennem, så vi igen kan indtage rollen som det store, ansvarlige liberale parti, som har styr på økonomien.
