Verdens rigeste fortsætter med at blive rigere, mens regeringer over hele verden kæmper med at finde penge til at hjælpe befolkningen gennem de stigende leveomkostninger og investere i uddannelse, sundhed og klimatilpasninger.
Til trods for et fald i formuerne sidste år er de allerrigestes formuer siden 2020 steget med 19 mia. kr. om dagen, viser en nyopgørelse fra Oxfam. Den rigeste 1 pct. har under coronakrisen kapret to tredjedele af al nyskabt formue. Samtidig oplever vi den største stigning iglobal ulighed siden Anden Verdenskrig, og for første gang i 25 år ser vi en stigning i antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom.
Den ekstreme stigning i rigdom har fået over200 millionærer til at skrive et brev, hvori de skriver, at “verdens politikere er nødt til at beskatte os – de superrige – og I er nødt til at begynde nu”.
“Den rigeste 1 pct. har under coronakrisen kapret to tredjedele af al nyskabt formue
I en rundspørgeblandt 135 økonomer på tværs af 40 lande – inkl. Danmark – mener 87 pct., at de stigende leveomkostninger er med til at øge uligheden i deres land, mens 71 pct. af økonomerne mener, at den stigende ulighed delvist skyldes den faldende beskatning af de rigeste.Over de seneste 40 år har regeringerpå tværs af lande nemlig sænket skatterne for de rigeste, hvad end det gælder indkomstskat, arveskat, eller skatten på aktieindkomst.
Det sker samtidig med, at der i mange lande mangler penge til uddannelse og sundhed. Derfor er det underligt, at man ikke kigger derhen, hvor pengene er, for at finde finansiering. En formueskat på 1 pct. i Danmark af nettoformuer over 35 mio. kr.vil årligt kunne give 12 mia. kr. til statskassen.
For de penge vil man kunne hjælpe de mest udsatte mennesker globalt, der lige nu kæmper med sult og tørke, og samtidig investere i klimatilpasning og uddannelse. Man vil også kunne afskaffe de fattigdomsskabende ordninger i Danmark såsom kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.
En mere retfærdig beskatning af rigdom kan ikke løse alle verdens problemer, men det er et af de bedste redskaber til at bremse den stigende ulighed og finde ressourcer til de kriser, som vi står over for. Vi er nødt til at sikre, at verdens velstand fordeles til gavn for flertallet og ikke kun de få.
