Det har været en vild sommer i amerikansk politik. Først med den skæbnesvangre tv-debat mellem Donald Trump og Joe Biden. Sidstnævnte blev udstillet og beseglede reelt sin egen skæbne og måtte trække sit kandidatur.
Før Biden trak sig, var der attentatforsøget på Donald Trump, der var millimeter fra at miste livet, og senest har vicepræsident Kamala Harris meldt sig på banen som Demokraternes præsidentkandidat.
Med andre ord har det gjaldt om at holde tungen lige i munden for at følge med. Sådan har det også været på de finansielle markeder, hvor juli har budt på både ups and downs og markedsmæssige bump på vejen.
Sommeridyllen blev afbrudt, da det absolut ikke er uden betydning, hvem der kæmper om Det Ovale Værelse. Og slet ikke hvem der ender med at sidde der, når stemmerne er talt op efter valget den 5. november.
Så længe Biden stadig kæmpede for sit embede, havde markederne sådan set indstillet sig på et comeback til Trump, men så kom attentatforsøget og Bidens tilbagetog, og det skabte straks uvished og kursfølsomhed, for hvad nu?
Trump er garant for en masse unødig støj og rumlen, men det gælder ikke nødvendigvis på de finansielle markeder, hvor han f.eks. er bannerfører for en erhvervsvenlig skattepolitik. Bedømt på hans embedsperiode 2017-2021 vil han dog også bruge en masse energi på at slås handelspolitisk med Kina og uskønt kæmpe med sin egen centralbank om at holde renterne nede.
Et USA med Trump er således lig med en mere volatil verden, også for de finansielle markeder. Men omvendt har Trump også stillet i udsigt, at han nærmest egenhændigt kan standse Ruslands krigshandlinger i Ukraine, stort set inden han er taget i ed. Altså noget af en lottokupon og i hvert fald med nogle store vidtløftige udmeldinger.
Markedsmæssigt vil vi med Trump formentlig se de lange renter på et højere niveau, da han vil sætte yderligere gang i en masse og samtidig tvinge den korte rente ned. Lidt a la det man har set i Tyrkiet. Den i forvejen store ulighed i USA vil formentlig også stige, så de rige bliver endnu rigere.
Med Demokraterne og Kamala Harris ved roret vil vi få lidt mere forudsigelighed. Det kan de finansielle markeder typisk godt lide.
Harris har med Joe Bidens afgang fået en gylden mulighed for at forny amerikansk politik, og forhåbentlig kan hun lappe nogle af de store revner, der er kommet i USA, som er blevet voldsomt polariseret under både Obama, især Trump og til dels Biden.
Griber hun og hendes demokratiske kampfæller valgkampen strategisk rigtigt an, kan hun ved at udnævne en vicepræsidentkandidat, der kan bygge bro og kapre republikanske vælgere, eliminere Trump og gribe muligheden for at være præsident for et mere samlet USA.
Måske bærer det præg af ønsketænkning, men det kan være et værn om den stabilitet, som mange – herunder finansielle investorer – higer efter.
Til gengæld kan man tvivle på, om præsidenttyper som Ruslands Putin og Kinas Xi kan oparbejde nogen synderlig respekt for præsident Harris i Det Hvide Hus, eller om Trump rent faktisk har ret i, at han taler deres sprog og bedre kan få dem til at makke ret.
Donald Trump er stadig favorit til at vinde præsidentvalget i USA også med Harris som modstander. Det er deprimerende for de fleste demokrater og europæere, men de republikanske vælgere har det på tilsvarende vis med udsigten til Kamala Harris som præsident. Det er polariseringen, vi ser udfolde sig for fuld skrue.
De ellers normalt følsomme finansielle markeder, hvor der ikke altid skal meget til at forstyrre den gode stemning, er tilsyneladende mere rolige.
Måske fordi investorerne godt ved, at det ikke handler allermest om, hvad præsidenten hedder, men i højere grad om, hvordan den amerikanske økonomi har det, og om der er styr på vigtige sager som inflation, arbejdsløshed og virksomhedernes indtjening.
“Et USA med Trump er således lig med en mere volatil verden, også for de finansielle markeder
Der er bare godt gang i amerikansk økonomi og har været det i en årrække, men den kan komme under pres.
Så længe økonomien er fin, har det som en overordnet betragtning mindre betydning, hvem der sidder i Det Hvide Hus. Graver man et spadestik dybere, kan det for de enkelte virksomheder dog få stor betydning, hvem der trækker sig ud som sejrherre.
Man må formode, at mange grønne og bæredygtige selskaber som f.eks. vores egne Vestas og Ørsted vil drage fordel af en sejr til Harris frem for Trump, der ikke bruger mange af sine vågne timer på at tænke klima.
Modsat vil Novo Nordisk måske nyde godt af en Trump-sejr, da Demokraterne under Joe Biden har kigget kritisk på medicinpriserne i USA, herunder Novo Nordisks.
Der er lagt op til et nervepirrende andet halvår. Både på de finansielle markeder, men naturligvis mest politisk. De finansielle markeder kan ryste lidt undervejs, men er som oftest i stand til at kapere det meste. Af og til med lidt tilløb.
