I JP Finans kunne man den 1. oktober læse, at den schweiziske ledelsesudviklingsskole IMD placerer Danmark som nummer 2 på sin årlige rangliste over de mest konkurrencedygtige lande i verden, kun overgået af Singapore.
“Hvis vi skal forblive i toppen, kræver det,
at vi investerer pengene der, hvor de gør mest gavn– i vores unge mennesker og
små og mellemstore virksomheder
Det er et spring fra 8.-pladsen, og det placerer Danmark foran sværvægtere som USA, Tyskland og Schweiz. Blandt de vigtigste indikatorer er et højt uddannelsesniveau og en veluddannet arbejdsstyrke.
Vi er rigtig stolte over den flotte placering. I Danmark har vi et stærkt erhvervsliv, som forstår at være innovativt og fremsynet. Men vi risikerer at stå svagere i fremtiden, hvis ikke vi skrider til handling.
I øjeblikket har vi nemlig en masse dygtige dimittender, der har svært ved at få et arbejde. Samtidig er mange smv’er – rygraden i dansk økonomi – under hårdt pres. Faktisk viser en undersøgelse fra SMV Danmark, at coronakrisen har ramt smv’erne lige så hårdt som finanskrisen.
Hvis vi skal forblive i toppen, kræver det, at vi investerer pengene der, hvor de gør mest gavn – i vores unge mennesker og små og mellemstore virksomheder. Det er dem, der udgør fremtidens arbejdsstyrke, og som skal sikre, at vi i fremtiden også er blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer.
Vi mener, at vi står ved en skillevej. Ønsker vi at tabe en generation af unge mennesker på gulvet? Vil vi risikere at knække dansk økonomis rygrad? Skal vi ødelægge en konkurrenceevne i verdensklasse?
Det kan vi ikke være tjent med. Hvis vi skal fastholde vores position i verdenstoppen, kræver det, at vi skrider ind med en målrettet indsats.
Det har været en kæmpe udfordring for virksomhederne, at hjælpepakker under coronakrisen ofte har været utilstrækkelige og forsinkede. Der har været behov for en opstramning.
Men vi skal også tænke langsigtet og sikre, at vi bibeholder den høje kvalitet af arbejdskraft for virksomhederne. En målrettet indsats for at få flere akademikere ud i smv’erne kan være et skridt på vejen. Djøf har for nylig fremlagt et dimittendudspil med et forslag om, at smv’er der fastansætter dimittender, der har været i studie-, praktik- eller løntilskudsordninger, modtager en bonus på, hvad der svarer til seks måneders dagpenge.
Det giver god mening fra et cost-benefit-perspektiv. Der er en kæmpe samfundsøkonomisk gevinst ved at få dimittender i job. Både for dem og for samfundet. Udgifterne vil nemlig være langt højere, hvis de unge mennesker sidder fast i ledighed.
Samtidig sikrer vi, at virksomhederne har råd til at ansætte højtuddannet arbejdskraft, selvom de befinder sig i en presset tid. Og det er fornuftigt, da der er store fordele ved at ansætte den første akademiker.
99,5 pct. af alle danske virksomheder er små eller mellemstore. Men ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion i 2017 har kun hver femte en akademiker på lønningslisten.
Alligevel viser undersøgelsen også, at ansættelsen af en akademiker, alt andet lige, forøger virksomhedens overlevelseschancer og øger værditilvæksten med hele 38 pct. inden for de første tre år efter ansættelsen. Samtidig er det værd at hæfte sig ved, at en nyansat akademiker i gennemsnit trækker 4,5 nye medarbejdere med sig – også faglærte og ufaglærte.
Desværre ansætter kun 1,3 pct. hvert år deres første akademiker. Det løser langt fra alle problemer at ansætte en akademiker. Men der ligger et uudnyttet potentiale i at få nogle af dem ud i de hårdt prøvede smv’er netop nu, hvor det står værst til.
Selvom vi er oppe imod supermagter, ligger vi i Danmark helt i top. Vi er et lille land, men vi har en af verdens bedste arbejdsstyrker. Det er blandet andet dét, der gør, at vi kan konkurrere med den absolutte verdenselite.
Men vi kan ikke tage det for givet. Vi står i en krisetid. Smv’erne er motoren i dansk økonomi. Den veluddannede arbejdsstyrke er brændstoffet. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper smv’erne og dimittenderne.
På den måde kan vi bevare vores placering – og måske tage springet det sidste nyk op.
