En ny international orden er undervejs, men det tager tid for byggestenene at falde på plads. Der opereres derfor på markeder med usikkerhed, og det vil påvirke forsyningskæder, investeringer og råvarepriser. Det berører de forandringer, der foregår i det internationale samarbejde: økonomiske forskydninger med afledte ændringer i værdikæder og infrastrukturbehov.
EU-Kommissionen præsenterede for nylig initiativer, der skal accelerere konkurrenceevnen og den grønne omstilling med støtte fra EU-programmerne European Green Deal og Repower EU.
Pakkerne vil styrke europæisk vindkraftindustri gennem regelforenkling og afbureaukratisering alt imens akutte problemer i forsyningskæden, stigende priser og højere renter kaster skygger over de europæiske virksomheders muligheder på det amerikanske marked. Virkeligheden på energimarkedet er i dag en helt anden end for få år siden. Øget makroøkonomisk og geopolitisk usikkerhed, flaskehalse i forsyningskæder og høje renter udfordrer energivirksomheders evne til at drive økonomisk bæredygtige projekter.
Krigen i Ukraine, konflikterne i Mellemøsten, situationen i Taiwan og Det Sydkinesiske Hav skaber uro. USA presses økonomisk, teknologisk og militært af magtspredning, imens Kina – og til dels Indien – arbejder på at tage føringen. Tiden med ensidig satsning på globaliseringspolitik er ovre. Det samme er komplekse forsyningskæder. Den grønne energipolitik sidder fast i tænkning om at bevare smalle frem for brede værdikæder, imens Europa stiller skarpt på alt det, der står “strategisk autonomi” på. Dvs. at Europa mere selektivt vil gå efter samarbejder, hvor man undgår sårbare positioner.
Det lyder måske som fjern musik. Men investeringsscreening kommer for at bistå, at det undgås, at kritisk europæisk infrastruktur overtages af rivaler. Rusland underlægges gradvist Kina, men arbejder inden da på fjendtlige overtagelser. Og det er blandt andet på den baggrund, at dansk erhvervslivs rolle og ageren skal ses. Handel og økonomi indtager i stigende grad en central placering for sikkerhedspolitik og diplomati.
Hvem skal producere i stedet for Kina, hvis landet fortsætter med hidtidige ufravigelige krav om statskontrol? Svaret er der ikke enighed om. Europa vil imidlertid kunne reducere uforholdsmæssigt store afhængigheder og bygge nye partnerskaber. Sydøsten og Sydøstasien ændrer sig og er i stigende grad attraktive produktionsalternativer – og markeder. Japan, Australien, Canada og Latinamerika kan blive endnu vigtigere partnere.
Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, betonede i sin nylige State of the Union-tale, at Europa prioriterer et grønnere, digitalt Europa – tilvejebringelse af et “geopolitisk Europa”. Hun fremhævede behovet for, at Europa leverer svar til et stadig mere selvhævdende Kina, samtidig som vi investerer i nye politiske og økonomiske partnerskaber.
Hvad angår Afrika er det tvivlsomt, om Europa kan vinde kampen om sjældne mineraler og andre råvarer uden et reelt engagement. Der er behov for et nyt partnerskab med Afrika.
Baseret på endnu spredte erfaringer med USA’s internationale økonomiske policy-instrument Inflation Reduction Act (IRA), tegner der sig et år efter iværksættelsen nogle foreløbige erfaringer. IRA leverer private investeringer til USA gennem smarte, teknologisk åbne, resultatorienterede politikker. Det kan umiddelbart se ud, som om EU’s grønne investeringsplatforme er udfordrede, som om EU’s model er mindre forudsigelig end USA’s. Det er imidlertid ikke tilfældet. Flere potentielle investorer er udfordrede af, at de tax equity-fordele, der tilbydes grønne virksomheder, ikke er gennemskuelige, eller at de er forsinkede.
For at komme ind på det amerikanske marked søger Europas virksomheder amerikanske forretningspartnere. Betingelsen fra Washington er her, at investeringer skal ske med “køb amerikansk”-klausuler.
I forhold til USA vil Europa formentlig uddybe samarbejdet, så det reflekterer presserende udfordringer og muligheder. Blandt Europas befolkninger er der bred opbakning til, at EU – med den private sektor i spidsen – skal kunne klare sig på lige fod i konkurrencen. Europas havmølleindustri er særligt udfordret, derfor skal havvind styrkes. Imens kastes kritiske blikke på råvarer, elektricitetsmarkedsdesign, net-zero-industripakken.
Globalt skal vi regne med at se en styrkelse af multilateralismen og teknologier, der arbejder for, ikke imod, Vestens fælles værdier inden for handel, demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincipper.
