Rigtig mange danskere fik i år feriesangriaen helt galt i halsen, da de oplevede kapacitetsproblemerne i den europæiske luftfart efter to års coronabegrænsninger.
Alle ville rejse, men branchen kunne simpelthen ikke følge med efterspørgslen, og forsinkelser blev den nye normal, samtidig med at flere strejker lammede en del selskaber. Klager og krav om berettiget kompensation og refusion eksploderede. Baseret på vores egne oplevelser anslår vi, at kravene om kompensation er mere end fordoblet i forhold til rekordrejseåret 2019 og seksdoblet i forhold samme periode sidste år.
“Forbrugerne ender derfor med at agere kassekredit for flyselskaberne. Det er ikke rimeligt
Nu hvor luftfarten atter er ved at komme op i normal flyvehøjde, rammes markedet af den økonomiske afmatning, som store dele af samfundet rammes af. Forbrugerne passer simpelthen på deres penge. Naturligvis har pandemien været ekstra hård ved rejsebranchen, men evnen til at planlægge kan ligge på et meget lille sted. Derfor ligner det et efterår og en vinter med brandudsalg på flybilletter.
Det var også forudsigeligt, at sommerens mange aflysninger og forsinkelser ville resultere i flere forbrugerhenvendelser. Alligevel var det i sommer komplet umuligt for mange af forbrugere at få kontakt til deres flyselskab, og her næsten tre måneder efter sommerferiens afslutning har de færreste fået svar på deres krav.
Vi oplever dagligt, hvordan frustrerede kunder med penge til gode bliver ignoreret af flyselskaberne. De fortæller, at der skal trusler om sagsanlæg til for at tvinge selskaberne til truget, i sager der kunne være afgjort på stedet.
Lige nu er det ifølge min vurdering ikke usandsynligt, at flyselskaberne alene fra danske forbrugere har potentielle krav liggende i milliardklassen. Forbrugerne ender derfor med at agere kassekredit for flyselskaberne, på et tidspunkt hvor de atter ser ind i en tid med faldende passagertal.
Det er ikke rimeligt. Det virker næsten, som om underbemandingen i kundeserviceafdelingerne er bevidst strategi for nogen selskaber.