Efter valgkampen bør et nyt folketing hurtigst muligt afskaffe særskatten på finansielle virksomheder. Skatten er udansk og skadelig for Danmark og danske virksomheder. Den stiller Danmark dårligere i forhold til den grønne omstilling og i konkurrencen med andre lande.
Et politisk flertal med regeringen i spidsen har lavet en aftale om den såkaldte Arne-pension. Finansieringsmodellen bag pensionen betyder, at selskabsskatten for finansielle selskaber skal stige fra 22 pct. til 26 pct. Selve Arne-pensionen er der i dag bred politisk opbakning til at beholde – på trods af, at det er den femte tilbagetrækningsordning i en tid, hvor danske virksomheder skriger på arbejdskraft.
For os at se, er det i sig selv beklageligt, men i det følgende vil vi alene forholde os til problemerne med den særskat for finansielle virksomheder, som stigningen i selskabsskatten reelt er udtryk for.
Først og fremmest er det principielt et problem, at man pålægger en særlig branche en særskat til at finansiere en ydelse, der ikke har nogen direkte relation til branchen. I dette tilfælde: Arne-pensionen. Det er ikke den måde, vi sædvanligvis laver skattepolitik på i Danmark. Man kan jo spørge sig selv: Hvilke brancher skal så finansiere førtidspensionen, vejene eller skolerne?
Beskæftigelsesministeren har udtalt, at særskatten for ham at se er et samfundsbidrag for i meget vid udstrækning at køre økonomien i sænk før og under finanskrisen og for at lade lønmodtagerne samle regningen op. Hvis vi et kort øjeblik leger med tanken om, at det er korrekt, rejser det nogle principielle spørgsmål i forhold til: Kan andre brancher risikere en lignende straf? Hvor længe skal virksomhederne betale særskatten? Og hvornår har man udstået sin straf?
Hvis vi herfra holder op med at lege og i stedet spørger: Er det virkelig korrekt, at den danske finansielle sektor har ansvaret for den verdensomspændende finansielle krise fra 2008? Her skal man huske, at den finansielle sektor også omfatter forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglere, fintech-virksomheder m.v. samt også de virksomheder, der slet ikke fandtes under den finansielle krise.
“Hvor længe skal virksomhederne betale særskatten? Og hvornår har man udstået sin straf?
Hvis ministeren med udsagnet om “at samle regningen op” peger på hjælpepakkerne til bankerne (som staten i øvrigt efter egne beregninger tjente 17 mia. kr. på), kan man igen spørge: Hvorfor skal forsikringsselskaber, fondsmæglere, fintech-virksomheder betale særskat for dette?
Særskatten forringer rammevilkårene for både de finansielle virksomheder og for danske virksomheder generelt. For de finansielle virksomheder betyder det, at deres byrder stiger, og at det derved bliver sværere at drive virksomheden.
Den ekstra skat bliver naturligvis ligesom andre omkostninger en del af den finansielle virksomheds omkostninger, der, hvis man skal drive en sund virksomhed, finansieres af kunderne – blandt andre de danske virksomheder.
Det bliver derfor dyrere at drive virksomhed i Danmark. Det har danske virksomheder ikke brug for. Det har lønmodtagerne ikke brug for. Det har Danmark ikke brug for. Finansielle virksomheder bidrager i stor grad til den grønne omstilling med finansiering og investeringer. Når det bliver sværere at drive en finansiel virksomhed, er det også at gå ned i et lavere gear i forhold til den grønne omstilling. Det er kontraproduktivt i en tid, hvor der derimod er brug for, at vi sætter turbo på den grønne omstilling.
Endelig forringer særskatten Danmarks og danske virksomheders konkurrenceevne. Det svarer til, at landsholdet skal stille op til en landskamp med en sten i fodboldstøvlen – og spille mod et hold, der ikke er pålagt det samme. Virksomheder, der rammes af særskatten, er i hård konkurrence med udenlandske virksomheder. Det betyder, at der er en risiko for, at virksomhederne mister forretning og vækstmuligheder.
Særskatten er principiel forkert og urimelig. Den gør det dyrere at drive virksomhed i Danmark og går udover den grønne omstilling og konkurrenceevnen. Den bør derfor sløjfes hurtigst muligt. Hvor skal finansieringen af Arne-pensionen så komme fra? Man kan jo starte med at se nærmere på de fem tilbagetrækningsordninger, som sameksisterer.
Her er potentiale til forbedringer, som samtidig vil bidrage til at løse den mangel på arbejdskraft, som er et udtalt problem i det danske erhvervsliv. Det vil være et mere fremsynet træk end at trække Danmark ned af en uretfærdig og kontraproduktiv særskat. Med det kommende folketingsvalg vil det være oplagt, at et nykonstitueret folketing får gjort op med denne skadelige særskat.
