“Kære unge, I bør spare mere op til pension”

Pensionssystemet er til debat for tiden. Det skal det være, også selv om vi bryster os af at have verdens bedste pensionssystem. Selv verdens bedste skal holde formen ved lige og løbende revidere, om vi gør det rigtigt. Nu og i fremtiden.

Det gør vi i det store og hele for Danmarks vedkommende. Arbejdsmarkedspensionerne er en formidabel succes, der gør, at en stor andel af danskerne selv finansierer det meste af deres alderdom og pensionstilværelse.

Men p.t. er det lidt oppe i tiden, at nogle af forskellige årsager mener, at unge i dag sparer alt for meget op til pension. Det fik mig til at tabe kæben, for kan man overhovedet det?

Efter vores opfattelse er der klart tale om en misforståelse her. Vi ser heller ikke risiko for, at opsparingerne bliver for store, så en for stor andel af arbejdsstyrken pensionerer sig selv før tid.

Som vi ser på det, kan man aldrig komme for tidligt i gang med at investere og få sin opsparing til at yngle og udnytte renters rente-effekten, der over tid kan hjælpe med at opbygge ganske pæne formuer. Jo tidligere man kommer i gang, jo bedre.

Derfor er det en rigtig dårlig idé for den enkelte at vente med at komme i gang. Det er nærmere en klassiskrookie mistakeat vente for længe. Det er en farlig vej at betræde, hvis man fjerner unges incitamenter til at komme hurtigt i gang med at spare op.

Et af de bedste råd er at komme i gang med at investere i stedet for at vente. Man skal så at sige have lavinen til at rulle, og al investeringserfaring tilsiger, at det er tiden i markedet og ikke timingen af markedet, der er den optimale måde at gribe det an på, medmindre man satser på at have en heldig hånd.

Det lykkes for nogle, men for langt de fleste vil det være optimalt at komme i gang hurtigst muligt.

Jeg er med på, at de forskellige ståsteder i debatten helt og holdent kommer an på, hvilket udgangspunkt man har.

Ser man det fra statskassens side, kan for store opsparinger betyde, at folk trækker sig tidligere tilbage og dermed er kortere tid på arbejdsmarkedet. Det er der i hvert fald en risiko for, og det skaber jo mindre skatteprovenu, så det kan man ikke lide, hvis ens afsæt er statskassens ve og vel.

“

Skulle man endelig pille ved noget for de unge, kunne det være at gøre pensionsopsparingen lidt mere fleksibel

Og så har vi jo også PAL-skatten, der er en lagerbeskatning, som betyder, at pensionsopsparerne løbende sørger for indtægter til statskassen, når der har været et positivt afkast. Det er der jo heldigvis i langt de fleste år på de finansielle markeder.

Ser man på det fra den enkelte sides, vil der med tiden være store fordele forbundet med at have opbygget så stor en formue, at man selv kan vælge og finansiere sin egen tilværelse. Større valgfrihed er svær at sælge som en decideret ulempe.

Det er endnu en god grund til at komme i gang med at investere så tidligt som muligt, hvis man har råderum til det. Og sat lidt på spidsen kan man sige, at samfundsøkonomien må vige og komme i anden række, hvis folk selv tager vare på deres økonomiske fremtid.

Fordelene ved det er så store, at man skal passe på med at se alt fra samfundsøkonomiens side. I hvert fald skal man ikke kigge alt for ensporet på det.

Købestærke pensionister er jo også med til at holde hjulene i gang.

Efter vores opfattelse mener vi faktisk, at man bør gøre det endnu mere attraktivt at investere og spare op, så endnu flere med tiden kan være selvforsørgende gennem hele livet i stedet for at være afhængig af de offentlige kasser.

Skulle man endelig pille ved noget for de unge, kunne det være at gøre pensionsopsparingen lidt mere fleksibel, så unge ved deres første boligkøb kunne trække på pensionsmidlerne og undgå at gældsætte sig alt for hårdt.

Der er ingen tvivl om, at pension er og bliver et stort spørgsmål, og hver gang der drejes på en større eller lille knap, så påvirker det hele systemet – enten statskassen eller den enkelte.

Det viser debatten med al tydelighed, men at slå ind på en vej, hvor unge skal spare mindre op til pension og udsætte opsparingen, er en farlig vej at betræde. Og måske endda skrupforkert: i takt med at vi lever længere, tyder det på, at vi bør spare endnu mere op til vores alderdom.

Og jo tidligere du kommer i gang, jo større chance har du for at opbygge en pensionsformue, der gør dig i stand til at opretholde din levestandard – også i den tredje alder.