I øjeblikket overvejer de fleste virksomhedsledere, hvordan AI vil påvirke deres organisationer. Som lektor ved IT-Universitetet hilser jeg denne refleksion velkommen, da vi uden tvivl står over for en enorm omvæltning.
Ikke desto mindre ser jeg to ekstreme positioner, som disse ledere ofte indtager: Enten er de karakteriseret ved en udtalt tiltrækning til AI, hvilket risikerer at føre dem ind i en teknologisk tunnelvision, eller også omfavner de tilbagetrækning fra AI og afviser algoritmer samt ignorerer innovation. Begge positioner er skadelige og forhindrer teknologisk fremskridt.
AI-tiltrækning, også kendt som teknologisk tunnelvision, opstår, når ledere primært bliver draget af teknologien og de muligheder, den bringer, på bekostning af at tænke på brugernes behov, præferencer og motivation. En sådan tilgang vil uundgåeligt møde intern modstand i organisationen og resultere i uopnåede gevinster. Tænk blot på sundhedsplatformen som et eksempel på teknologisk tunnelvision og de mange konflikter, den skabte inden for sundhedsvæsenet.
“AI-tiltrækning opstår, når ledere primært bliver draget af teknologien og de muligheder, den bringer, på bekostning af at tænke på brugernes behov
I modsætning hertil er tilbagetrækning fra AI en tilstand, hvor man ignorerer innovation. Problemet her er, at man fastholder en arbejdsmetode og kultur, der kan vise sig at blive forældet på grund af nye teknologiske udviklinger. Tænk blot på, hvordan Nokia, Blockbuster og Kodak mistede deres eksistensberettigelse, da de ikke fulgte med de digitale fremskridt. Når det kommer til AI, er ingen af disse positioner særligt fordelagtige.
Hvis man lader sig drage af AI uden at prioritere virksomhedens medarbejdere og kunder, ender man med irrelevant AI, der ikke skaber værdi. Hvis man fuldstændigt ignorerer udviklingen inden for eksempelvis Chat GPT, står man over for en alvorlig overraskelse om få år. Disse ekstreme positioner fører mere til afvikling end udvikling på den lange bane.
Det er imidlertid forståeligt, at virksomhedsledere kan indtage disse ekstreme positioner. Selv pionerer inden for AI har svinget som et pendul mellem henholdsvis tiltrækning og tilbagetrækning. For eksempel advarede en af pionererne inden for kunstig intelligens, Geoffrey Hinton, for nylig om de farer, der er forbundet med den accelererende udvikling. På samme måde har Elon Musk foreslået, at udviklingen bør sættes på pause. Disse aktører har dog paradoksalt nok også været centrale drivkræfter bag den selvsamme udvikling.
Vi bør i stedet for denne konstante til(bage)trækning snarere placere brugerne i centrum for al organisationsudvikling med AI. Kun på den måde kan danske organisationer sikre sig relevant og reel værdiskabelse med AI.
Hvordan placerer man brugerne i centrum for AI-udviklingen? Jeg foreslår de følgende tre tilgange, der alle tager udgangspunkt i organisationen og brugere.
For det første skal ledere være opmærksomme på frontlinjemedarbejdernes arbejdsgange, opgaver og kompetenceniveau. Hvordan påvirkes disse faktorer af implementeringen af AI? Gør det deres arbejdsgange nemmere eller sværere? Er deres jobsikkerhed truet, og vil det kræve, at de skal opkvalificeres med nye færdigheder? Kun ved at besvare disse spørgsmål kan ledere forstå, hvilke interne forandringer de sætter i gang med introduktionen af AI.
For det andet skal ledere have en forståelse for den potentielle reaktion fra kunderne. Selvom AI kan levere eksempelvis skræddersyede anbefalinger, er det også muligt, at kunderne ikke er specielt interesserede i dette eller finder det for påtrængende. Derudover foretrækker mange kunder stadig den personlige (og menneskelige) kontakt. Er AI derfor værdiskabende eller værdiforringende for kunderne?
Det tredje punkt går på selve kernen af ledelsesopgaven: Er AI værdiskabende for jeres strategi og forretningsmodel? Selvom AI kan automatisere en velfungerende forretningsmodel og understøtte en unik markedsposition, kan AI ikke magisk forbedre en i forvejen dårlig forretningsmodel eller en udifferentieret markedsposition. AI er således ikke et vidundermiddel i forhold til de klassiske ledelsesdiscipliner, og man kan endda argumentere for, at AI er med til at udviske det fundament, der giver virksomheder en reel og vedvarende konkurrencefordel.
Vi bør ikke til- eller fravælge os AI på et dårligt informeret grundlag. Vi må derfor træffe valget på baggrund af, at vi tager udgangspunkt i vores organisationer, medarbejdere og kunder. Dette udgør et af de vigtigste ledelsesopgaver i vores tid – og den kan ikke botsources til en AI.
