Der er næsten gået sport i at nedvurdere oppositionen og ikke mindst dens leder Jakob Ellemann-Jensen, som under coronakrisen indtil videre er blevet totalt udmanøvreret af statsminister Mette Frederiksen (S). Så det var nærliggende at dømme selvmål, da Venstres leder midt under sidste uges partilederdebat pludselig stillede regeringen et ultimativt krav: Uden et skatte- og byrdestop medvirker Venstre ikke til aftaler om økonomisk genopretning. Ultimative krav koster manøvredygtighed og resulterer som regel i marginalisering eller ydmygelse. En risiko, der sikkert er endnu større under en national krise, hvor vælgerne kræver samling og kompromisvilje.
Ellemanns træk er altså dristigt. Men det forekommer nødvendigt. Venstres formand spidsformulerer tidens vigtigste spørgsmål. Er førsteprioriteten for den økonomiske genopretning reelt arbejdspladser? Hvis det er tilfældet, duer det ikke med beslutninger, der trækker i den modsatte retning. Herunder højere skatter og større byrder, som koster job og konkurrenceevne.
