Julemiraklet udebliver, og året går på hæld, uden at regeringen har sat gang i iværksætterforhandlingerne, som vi ellers var blevet stillet i udsigt. Gang på gang på gang er forhandlingerne blevet udskudt, og tilbage står håndværkere, bogholdere, frisører, revisorer og selvstændige ildsjæle uden forhandlinger at varme sig på.
Medicinalindustrien og det blå Danmark fylder meget i debatten, men dansk iværksætteri er meget mere end vægttabsmedicin og skibsfart. Det er alle de ildsjæle, der drømmer om at stå på egne ben og være ansvarlig for deres egen virksomhed. Regeringen og skiftende erhvervsministre har længe talt om iværksætterstrategi og stillet Folketinget forhandlinger i sigte, men det er blevet ved snakken. Vi skal helt tilbage til vores første sommer med mundbind, hvor daværende erhvervsminister Simon Kollerup den 21. august 2020 annoncerede, at Folketingets partier snart ville blive indkaldt til forhandlinger, der har til formål at styrke iværksætteriet i Danmark.
Der er nu gået mere end 1100 dage, og det eneste, vi har hørt til både iværksætterstrategi og forhandlinger, er, når regeringen igen og igen har udskudt. Dansk erhvervsliv hungrer efter nye tiltag, der skal fjerne nogle af de mange forhindringer, man som iværksætter må trodse i danske samfund. Vi mangler en fastsat ret til en erhvervskonto i banken, vi mangler mulighed for crowdfunding i Danmark, vi mangler et opgør med ligegyldigt papirarbejde – listen er lang. Alt sammen er det med til at hæmme iværksætteriet, og dermed stækker det også de ildsjæle, der har potentiale til at få succes med at drive deres egen forretning lille som stor.
Det var lige ved og næsten ved at se godt ud, da erhvervsministeren og kulturministeren i efteråret præsenterede en aftale, der betød, at det nu ville blive en ret for virksomheder at få en basal betalingskonto i danske banker. I SMV Danmark jublede vi, fordi det alt for længe har været alt for nemt for banker at afvise iværksættere med drømme om at starte virksomheder. En bankkonto er fundamental, hvis man skal drive forretning, og derfor skal det naturligvis være en ret.
Vi nåede dog knap at få armene op, inden regeringen præciserede, at lovforslaget først ville komme i efteråret 2024. Vi kunne ellers læse i de to ministres pressemeddelelse, at “regeringen nu vil styrke adgangen til en basal betalingskonto” og “nu rydder vi vejen”. Det tangerer til lemfældig omgang med ordet “nu”, der i min terminologi ikke betyder om et år. Iværksætterforhandlingerne og regeringens iværksætterstrategi er nu blevet udskudt til efter nytår, og ifølge Altinget skal dele af regeringens life science-strategi indgå. Spørgsmålet er så, hvor længe vi skal vente denne gang, og om det passer, at alt godt kommer til den, der venter.
Life science er vigtigt for dansk økonomi, men samtlige strategier behøver ikke handle om det. Det vil være for ensporet, da det generelt er godt at sikre en vis spredning i, hvad man satser på økonomisk. Danske iværksættere er meget forskelligartede, og de skaber værdi på vidt forskellige måder. Nogle er vigtige for lokalsamfundet. Dygtige eventfolk skaber rammerne for store begivenheder i Danmark.
Restauranter gør os mere attraktive over for turister. Håndværksvirksomheder skaber de fysiske rammer og nogle af de grønne løsninger, vi har brug for. Det er vigtigt, at man ikke politisk på forhånd udvælger, hvem man skal satse på. Ingen, heller ikke politikerne, ved, hvilke iværksættere der bliver morgendagens vindere, og dem har vi i høj grad brug for.
Iværksætterstrategien er afgørende for, at vi alle sammen kan blive endnu rigere, så velfærd og velstand fremtidssikres. Derfor har Danmark ikke råd til at udsætte iværksætterstrategien endnu en gang. Alle store virksomheder skal starte et sted, og hvis det er for svært, så risikerer vi at gå glip af den næste Lego eller Novo Nordisk. Danske virksomheder er dog langt mere. Selv virksomheder, der aldrig vokser til store mastodonter, har en stor indflydelse på lokalsamfundet. Der er brug for hjælp til de virksomheder, der tager ansvar og sponsorerer den lokale idrætshal, hyrer en lærling eller stiller lokaler til rådighed på skæve tidspunkter.
Der er masser af fine tiltag i regeringsgrundlaget og i takterne til regeringens iværksætterudspil. Der er rigeligt at tage fat på. Jeg forstår ikke, hvorfor det hele skal samles i en stor forkromet pakke, når flere af forslagene faktisk har bred opbakning og ville gøre en reel forskel for danskere fra dag ét. Lad os så komme i gang.
