ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Theresa Scavenius: Uden klimatilpasning vil mange virksomheder bukke under i en tid med ustabilitet og klimaforandringer

Coronalockdowns og krigen i Ukraine afslører nye typer af risici for erhvervslivet. De sidste to-tre årtiers politiske stabilitet og forudsigelighed er ved at være slut, og den geopolitiske ustabilitet kombineret med klimaændringer vil stresse den globale økonomi på nye måder. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Coronalockdowns og krigen i Ukraine afslører nye typer af risici for erhvervslivet. De sidste to-tre årtiers politiske stabilitet og forudsigelighed er ved at være slut, og den geopolitiske ustabilitet kombineret med klimaændringer vil stresse den globale økonomi på nye måder. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Coronalockdowns og krigen i Ukraine afslører nye typer af risici for erhvervslivet. De sidste to-tre årtiers politiske stabilitet og forudsigelighed er ved at være slut, og den geopolitiske ustabilitet kombineret med klimaændringer vil stresse den globale økonomi på nye måder.

Mange virksomheder vil ikke overleve, fordi deres kerneforretning vil lide under massive forsyningsproblemer eller manglende teknologisk udvikling

Mange virksomheder har forsøgt at bidrage til at reducere deres CO2-udledninger. Men en anden mere akut udfordring, som virksomheder nu står over for, er, hvordan de kan tilpasse sig klimaforandringerne. Kan virksomhedens kerneforretning rent faktisk tilpasses klimaforandringerne?

Klimapolitik handler om, hvordan CO2-udledningerne kan reduceres. Det er en politisk opgave.

Mange virksomheder har forsøgt at kompensere for det manglende politiske ansvar, men det har fjernet deres fokus fra at fokusere på, hvordan de tilpasser deres forretning til de nye klimatiske og geopolitiske omstændigheder.

Fra et rent forretningsmæssigt perspektiv er det virksomhederne primære ansvar at overveje, hvordan deres forretning bliver påvirket af klimaændringerne. I dag er vand og energi allerede i perioder rationeret på grund af Ukraine-krigen og klimaforandringerne.

Muligheden for hårdere rationering af ressourcer er fremadrettet meget sandsynlig. For eksempel er det forudsigeligt, at produktionen af “ikkeessentielle” forbrugsvarer kan blive tvunget til at lukke under ekstreme vejrhændelser eller vandmangel.

Produktion med høj negativ klimapåvirkning er også sårbar over for ændringer i offentlighedens opfattelse, hvilket kan føre til pludselige politiske ændringer.

F.eks. bliver det i øjeblikket diskuteret i Frankrig, hvorvidt privatfly skal forbydes. Virksomheder, hvis omdømme er en del af deres brand, er særligt sårbare over disse politiske skift.

At overveje disse nye risici vil være udfordrende, og tilpasningsstrategierne vil være dyre.

Men at gøre ingenting eller ikke tilpasse sig de nye risici vil være endnu dyrere, og det er coronakrisen og Ukraine-krigen er klare eksempler på.

Mange virksomheder vil ikke overleve, fordi deres kerneforretning vil lide under massive forsyningsproblemer eller manglende teknologisk udvikling.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis