Danmark er i verdenseliten inden for life science, hvilket er rigtig godt for det danske samfund og dansk økonomi. Ifølge Erhvervsministeriets analyse var der i 2018 i alt 32.733 beskæftigede, og der var person- og selskabsskattebetalinger på 16,4 mia. kr. alene i lægemiddel- og biotekindustrien. Herudover kommer et yderligere bidrag på omtrent det halve fra medikoindustrien, som også er en del af life science-industrien.
Fokuserer man specifikt på eksporten, vil man erfare, at alene lægemiddel- og biotekindustrien stod for 101 mia. kr. i 2018, stigende til 137 mia. kr. i 2020, svarende til omtrent 20 pct. af hele vareeksporten i Danmark og 90 pct. af den samlede eksport fra life science-industrien.
Vi skal dog være opmærksomme på årsagerne til, at vi befinder os i verdenseliten, og vi skal være klare omkring vores fremadrettede life science-ambitioner, samt hvad der kræves for at kunne indfri disse. Udvikling af nye lægemidler tager tid, er forbundet med høj risiko og kræver meget kapital, specielt hvis det omfatter innovative behandlingsmodaliteter og/eller nye biologiske targets, hvilket netop skal til for at kurere sygdomme med hidtil utilstrækkelige behandlingsmuligheder. Og finansiering til dette er især svær at skaffe i perioder, hvor investorer søger væk fra høj risiko, og hvor børsnotering slet ikke er en mulighed.
Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma havde tilsammen en omsætning på over 150 mia. kr. i 2020. Det er derfor nærliggende at antage, at disse tre medicinalvirksomheder står for en ret betydelig andel af den samlede eksport inden for lægemiddel- og biotekindustrien.
Hvis vores ambitionsniveau er at skabe markant vækst i beskæftigelse, skattebetalinger og særligt eksport fra lægemiddel- og biotekindustrien, skal der være fokus på i fremtiden at få skabt nye firmaer i samme liga som Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma. For at imødekomme denne vision er det nødvendigt med en underskov af biotekvirksomheder, der tør søge og tage nye veje til udvikling af forbedrede terapiformer. Men det kræver investeringer.
I september 2020 udkom der en række anbefalinger fra genstartsteam for life science og biotek under Forum for genstart af dansk eksport. Teamet identificerede fem overordnede områder, der vil kunne fremme eksporten på kort og lang sigt og medvirke til at gøre Danmark til et fyrtårn inden for life science. En af anbefalingerne inkluderede bl.a. udvidet FoU-fradrag og skattekreditordning samt fokus på midler til finansiering af early-stage-projekter i regi af innovationsfonden. Efterfølgende er der indgået en politisk aftale om strategi for life science, hvor aftaleparterne blev enige om at afsætte midler til forskellige initiativer for at styrke indsatsen og rammevilkårene for dansk life science.
På trods af de mange gode tiltag og intentioner er det dog svært at få øje på, hvordan der konkret skabes bedre forudsætninger for finansiering af nye og tidlige biotekvirksomheder.
Tilbage står paradokset: at der er behov for, men ikke nok finansieringsmuligheder til at få opbygget tilstrækkeligt mange nye danske biotekvirksomheder, så nogle få på sigt vil lykkedes med at blive modne danske selskaber, hvoraf endnu færre bliver succesfulde og markante eksportører af danske lægemidler. Hvordan kan man gøre det mere attraktivt for alle typer af investorer at skyde kapital ind i nye og tidlige biotekselskaber, så vi kan få skabt et bedre fundamentet for dannelsen af virksomheder, der kan levere nye løsninger og behandlinger til gavn for patienter og samfund?
Et relevant sted kunne være at gøre det skattemæssigt mere fordelagtigt at investere i mindre biotekvirksomheder. Afskaffelse af fantomskatten og nye investeringsincitamenter ville være kærkomne tiltag. Desuden kunne man åbne offentlige innovationsmiljøer eller fonde – eksempelvis rettet mod virksomheder, der tør satse på nye og skelsættende behandlingsløsninger med fokus på sundhedsvæsenets ressourcer.
Og så har erhvervsministeren jo for nyligt udpeget bestyrelsen for Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Fonden har ikke specifikt fokus på life science-industrien, men da målgruppen inkluderer virksomheder med potentiale for eksport eller internationalisering, kan det tænkes, at nye og mindre biotekvirksomheder med behov for kapitaltilførsel også bliver hørt.
