Det skal være markedet, der bestemmer. Det hører vi ofte, når det handler om økologi. Men markedet er ikke neutralt. Det formes af de rammer, vi som samfund vælger at sætte.
Se på elbiler. På få år er de gået fra niche til hovedstrøm i Danmark. 70 pct. af alle solgte biler er elbiler. Ikke fordi markedet selv fandt vej, men fordi vi politisk har hjulpet det: lavere afgifter, incitamenter og klare mål.
I lande uden samme opbakning går udviklingen markant langsommere. Det er samme teknologi. Forskellen er rammerne. Elbiler er bare et eksempel. Vi bruger politik til at forme markeder på mange områder.
Derfor undrer det mig, at vi behandler økologiske fødevarer som et almindeligt forbrugsvalg. For økologi er mere end dét. Økologisk produktion bidrager til beskyttelse af drikkevand mod pesticider, højere biodiversitet, mindre belastning af vores fjorde og hav og bedre dyrevelfærd.
Når en landmand producerer økologisk, skaber det værdi for hele samfundet. Landmanden bliver bare kun betalt for varerne – ikke for samfundsgoderne
Det er samfundsgoder, som ikke afspejles fuldt ud i prisen i supermarkedet. For når en landmand producerer økologisk, skaber det værdi for hele samfundet. Landmanden bliver bare kun betalt for varerne – ikke for samfundsgoderne. Det er et politisk valg, at det skal være sådan.
Derfor er spørgsmålet ikke, om markedet påvirkes. Spørgsmålet er, om vi påvirker det i den rigtige retning. Vil vi have rent drikkevand? Levende fjorde? Mere biodiversitet? Hvis svaret er ja, kræver det mere end gode intentioner.
Lad os prioritere de fødevarer, der belaster vores omverden mindst. Vil vi mere økologi, kender vi redskaberne: lavere moms på økologiske fødevarer, økologisk skolemadsordning, skatteincitamenter i frokostordninger og et aktivt offentligt indkøb.
Stærk drivkræft
Det er ikke nye idéer. Det er kendte greb, som allerede har virket andre steder. Over halvdelen af alle måltider spises i offentlige køkkener. Det betyder, at det offentlige er en af de stærkeste drivkræfter, vi har.
Vi har allerede set det i praksis. I flere kommuner er det lykkedes at nå høje økologiprocenter uden at øge budgetterne væsentligt. Når vi prioriterer, så virker det.
Indvendingen er ofte, at vi ikke skal “forstyrre markedet”, men det gør vi jo allerede. Derfor skal vi sørge for at påvirke i den rigtige retning.
Elbilerne er et tydeligt eksempel på, at politisk handling virker. Vi satte en retning, og markedet fulgte med. Det samme kan vi gøre med økologien. Vi ved, hvad økologien bidrager med. Vi ved, hvilke værktøjer der virker. Det eneste reelle spørgsmål er derfor: Har vi viljen til at bruge dem?
