I avisen torsdag 5. juli 2018 skriver nationalbankdirektør Per Callesen en kronik, som kan læses her. Her har Nationalbanken lavet en oversigt over forskellige bank- og finansielle kriser.
Otte kriser på 150 år
Når det gælder bank- og finanskriser, har historien desværre haft mange eksempler. Danmarks Nationalbanks jubilæumsbog opregner otte kriser i løbet af de seneste 150 år.
Pengekrisen i 1857-58
Da Krimkrigen var forbi i 1856, kom Rusland tilbage på det internationale korn-marked. Det førte – sammen med en stor europæisk høst – til at kornpriserne faldt i 1857.
Resultatet blev en international likviditetskrise, som bredte sig fra USA over England til Tyskland og Danmark, og staten måtte yde lån til pengeinstitutter, kommuner og handelsvirksomheder.
Sparekassekrisen 1876-78
I 1873 blev den internationale økonomi ramt af et længerevarende tilbageslag, og nogle år senere ramte krisen Danmark.
Flere sparekasser var under højkonjunkturen gået ind i mere risikable forretninger. Nu kom sparekasserne under pres, og mange måtte finansiere nedgangen i indlån ved at låne i Nationalbanken. Også enkelte banker måtte lukke, mens andre led store tab.
Likviditetskrisen i 1885
Efter en længere periode med prisfald blev en række virksomheder ramt af konkurs i efteråret 1885, og især bankernes likviditet kom under pres.
Likviditetskrisen blev imødegået ved, at Nationalbanken førte en lempelig udlånspolitik.
Bygge- og bankkrisen 1907-09
I begyndelsen af 1900-tallet ekspanderede banksystemet kraftigt i en periode med byggeboom, men i 1907 vendte konjunkturerne.
Krisen blev forstærket af, at der opstod bankkrise i USA i slutningen af året. Det gav danske banker og erhvervsdrivende problemer med at få forlænget internationale kreditter.
Nationalbanken, staten og de største private banker måtte træde til med garan-tier over for indskydere og øvrige kreditorer i de banker, som var hårdest ramt af krisen.
Bankkrisen i mellemkrigsårene 1920-33
Den danske økonomi var i 1920'erne generelt præget af faldende priser og sto-re udsving i produktionen, som gjorde det vanskeligt for bankerne.
Senere kom den internationale lavvækst i årene efter aktiekrakket på Wall Street i 1929 og sammenbruddet af guldfodssystemet i 1931.
I årene 1920-33 løb en lang række banker ind i store problemer, herunder de 5 største. Flere af bankerne fik kapital- og/eller likviditetsstøtte af staten og Nationalbanken.
Kronebankkrisen 1984-85
I 1984 kom landets syvendestørste bank i krise efter tab på engagementer inden for byggebranchen. Nationalbanken og større pengeinstitutter stillede garanti over for bankens indskydere og andre kreditorer.
Den syv år lange lavkonjunktur 1987-93
Årene 1987-93var en usædvanlig lang periode med lav vækst, og mange pen-geinstitutter kom i vanskeligheder og måtte ophøre. Langt hovedparten af dem blev overtaget af andre pengeinstitutter. Nationalbanken og staten blev direkte inddraget i at finde løsninger for nogle få pengeinstitutter i problemer.
Finanskrisen 2007/08-13
Den seneste internationale finanskrise opstod i sommeren 2007 i kølvandet på nedturen på det amerikanske boligmarked.
Krisen bredte sig senere til Europa og i løbet af de kommende år måtte en række danske pengeinstitutter ophøre som selvstændige virksomheder, herunder 4 af de 15 største.
Staten måtte træde til med bankpakker i form af garantier og kapitalindskud. Desuden oprettede Nationalbanken ekstra lånefaciliteter.
Otte kriser på 150 år
Når det gælder bank- og finanskriser, har historien desværre haft mange eksempler. Danmarks Nationalbanks jubilæumsbog opregner otte kriser i løbet af de seneste 150 år.
Pengekrisen i 1857-58
Da Krimkrigen var forbi i 1856, kom Rusland tilbage på det internationale korn-marked. Det førte – sammen med en stor europæisk høst – til at kornpriserne faldt i 1857.
Resultatet blev en international likviditetskrise, som bredte sig fra USA over England til Tyskland og Danmark, og staten måtte yde lån til pengeinstitutter, kommuner og handelsvirksomheder.
Sparekassekrisen 1876-78
I 1873 blev den internationale økonomi ramt af et længerevarende tilbageslag, og nogle år senere ramte krisen Danmark.
Flere sparekasser var under højkonjunkturen gået ind i mere risikable forretninger. Nu kom sparekasserne under pres, og mange måtte finansiere nedgangen i indlån ved at låne i Nationalbanken. Også enkelte banker måtte lukke, mens andre led store tab.
Likviditetskrisen i 1885
Efter en længere periode med prisfald blev en række virksomheder ramt af konkurs i efteråret 1885, og især bankernes likviditet kom under pres.
Likviditetskrisen blev imødegået ved, at Nationalbanken førte en lempelig udlånspolitik.
Bygge- og bankkrisen 1907-09
I begyndelsen af 1900-tallet ekspanderede banksystemet kraftigt i en periode med byggeboom, men i 1907 vendte konjunkturerne.
Krisen blev forstærket af, at der opstod bankkrise i USA i slutningen af året. Det gav danske banker og erhvervsdrivende problemer med at få forlænget internationale kreditter.
Nationalbanken, staten og de største private banker måtte træde til med garan-tier over for indskydere og øvrige kreditorer i de banker, som var hårdest ramt af krisen.
Bankkrisen i mellemkrigsårene 1920-33
Den danske økonomi var i 1920'erne generelt præget af faldende priser og sto-re udsving i produktionen, som gjorde det vanskeligt for bankerne.
Senere kom den internationale lavvækst i årene efter aktiekrakket på Wall Street i 1929 og sammenbruddet af guldfodssystemet i 1931.
I årene 1920-33 løb en lang række banker ind i store problemer, herunder de 5 største. Flere af bankerne fik kapital- og/eller likviditetsstøtte af staten og Nationalbanken.
Kronebankkrisen 1984-85
I 1984 kom landets syvendestørste bank i krise efter tab på engagementer inden for byggebranchen. Nationalbanken og større pengeinstitutter stillede garanti over for bankens indskydere og andre kreditorer.
Den syv år lange lavkonjunktur 1987-93
Årene 1987-93var en usædvanlig lang periode med lav vækst, og mange pen-geinstitutter kom i vanskeligheder og måtte ophøre. Langt hovedparten af dem blev overtaget af andre pengeinstitutter. Nationalbanken og staten blev direkte inddraget i at finde løsninger for nogle få pengeinstitutter i problemer.
Finanskrisen 2007/08-13
Den seneste internationale finanskrise opstod i sommeren 2007 i kølvandet på nedturen på det amerikanske boligmarked.
Krisen bredte sig senere til Europa og i løbet af de kommende år måtte en række danske pengeinstitutter ophøre som selvstændige virksomheder, herunder 4 af de 15 største.
Staten måtte træde til med bankpakker i form af garantier og kapitalindskud. Desuden oprettede Nationalbanken ekstra lånefaciliteter.