ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Tidslinje: Otte kriser på 150 år

I avisen torsdag 5. juli 2018 skriver nationalbankdirektør Per Callesen en kronik, som kan læses her. Her har Nationalbanken lavet en oversigt over forskellige bank- og finansielle kriser.

Otte kriser på 150 år

Når det gælder bank- og finanskriser, har historien desværre haft mange eksempler. Danmarks Nationalbanks jubilæumsbog opregner otte kriser i løbet af de seneste 150 år.

Pengekrisen i 1857-58

Da Krimkrigen var forbi i 1856, kom Rusland tilbage på det internationale korn-marked. Det førte – sammen med en stor europæisk høst – til at kornpriserne faldt i 1857.
Resultatet blev en international likviditetskrise, som bredte sig fra USA over England til Tyskland og Danmark, og staten måtte yde lån til pengeinstitutter, kommuner og handelsvirksomheder.

Sparekassekrisen 1876-78

I 1873 blev den internationale økonomi ramt af et længerevarende tilbageslag, og nogle år senere ramte krisen Danmark.
Flere sparekasser var under højkonjunkturen gået ind i mere risikable forretninger. Nu kom sparekasserne under pres, og mange måtte finansiere nedgangen i indlån ved at låne i Nationalbanken. Også enkelte banker måtte lukke, mens andre led store tab.

Likviditetskrisen i 1885

Efter en længere periode med prisfald blev en række virksomheder ramt af konkurs i efteråret 1885, og især bankernes likviditet kom under pres.
Likviditetskrisen blev imødegået ved, at Nationalbanken førte en lempelig udlånspolitik.

Bygge- og bankkrisen 1907-09

I begyndelsen af 1900-tallet ekspanderede banksystemet kraftigt i en periode med byggeboom, men i 1907 vendte konjunkturerne.

Krisen blev forstærket af, at der opstod bankkrise i USA i slutningen af året. Det gav danske banker og erhvervsdrivende problemer med at få forlænget internationale kreditter.

Nationalbanken, staten og de største private banker måtte træde til med garan-tier over for indskydere og øvrige kreditorer i de banker, som var hårdest ramt af krisen.

Bankkrisen i mellemkrigsårene 1920-33

Den danske økonomi var i 1920'erne generelt præget af faldende priser og sto-re udsving i produktionen, som gjorde det vanskeligt for bankerne.
Senere kom den internationale lavvækst i årene efter aktiekrakket på Wall Street i 1929 og sammenbruddet af guldfodssystemet i 1931.

I årene 1920-33 løb en lang række banker ind i store problemer, herunder de 5 største. Flere af bankerne fik kapital- og/eller likviditetsstøtte af staten og Nationalbanken.

Kronebankkrisen 1984-85

I 1984 kom landets syvendestørste bank i krise efter tab på engagementer inden for byggebranchen. Nationalbanken og større pengeinstitutter stillede garanti over for bankens indskydere og andre kreditorer.
Den syv år lange lavkonjunktur 1987-93

Årene 1987-93var en usædvanlig lang periode med lav vækst, og mange pen-geinstitutter kom i vanskeligheder og måtte ophøre. Langt hovedparten af dem blev overtaget af andre pengeinstitutter. Nationalbanken og staten blev direkte inddraget i at finde løsninger for nogle få pengeinstitutter i problemer.

Finanskrisen 2007/08-13

Den seneste internationale finanskrise opstod i sommeren 2007 i kølvandet på nedturen på det amerikanske boligmarked.

Krisen bredte sig senere til Europa og i løbet af de kommende år måtte en række danske pengeinstitutter ophøre som selvstændige virksomheder, herunder 4 af de 15 største.

Staten måtte træde til med bankpakker i form af garantier og kapitalindskud. Desuden oprettede Nationalbanken ekstra lånefaciliteter.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis