Siden covid-19-pandemien blev taget alvorligt her i landet, har lægerne sat sig på analyse, strategi, policy og kommunikation. Det er helt naturligt – for vi har trods alt med en sundhedskrise at gøre.
I praksis kommer dette til udtryk ved, at direktøren for Sundhedsstyrelsen tager teten, stærkt sekunderet af statsministeren og rigspolitichefen. Når dette trekløver har talt, smækker vi andre hælene sammen. Sådan skal det være.
Indtil videre tyder det på, at “lægestrategien” er succesfuld. I hvert fald er vi på den rigtige side af kapacitetsgrænsen i sundhedssektoren.
Når vi ser os omkring i resten af verden, ikke mindst Sydeuropa og USA, priser vi os lykkelige. Lægefagligheden er desværre ikke nok til at rumme hele paletten af udfordringer ved coronavirus.
For hver dag, der går, udvikler pandemien sig mere og mere til en økonomisk krise. Og vi skal passe på ikke at havne i en situation, hvor operationen lykkedes, men patienten døde.
Eller med Trump’s (for én gangs skyld) bevingede ord: “We can't have the cure be worse than the problem”.
Det går derfor ikke fortsat at lade lægerne alene svinge taktstokken. Om end det kan være svært at finde ud af helt eksakt, så tyder meget på, at sundhedsmyndighederne her i landet faktisk mener, at 60 pct. af den danske befolkning helst skal smittes med coronavirus. Det er, hvad der kræves for at opnå flokimmunitet.
Uanset, om Danmark har en strategi om flokimmunitet eller ej, vurderer flere eksperter, at det er uundgåeligt, at det kommer derhen. At opnå flokimmunitet i Danmark betyder, at mellem tre og fire mio. danskere skal smittes. Set i forhold til de (formentlig) få tusinde, der er smittet i dag, er det en eksplosiv stigning, vi står over for. Og hvis det skal ske, inden Danmark lukkes helt op igen – for at sikre, at hospitalerne og intensivafdelingerne kan følge med – kan det blive en meget langstrakt proces.
Selv efter mandagens pressemøde i Statsministeriet er der ikke lagt op til en ændret strategi. Det er fortsat “den grønne kurve” med et strengt sundhedsorienteret fokus på den gradvise oplukning af Danmark.
Det store spørgsmål er, hvor meget samfundsøkonomien kan bære.
Efter min vurdering er der brug for, at sundhedseksperter og økonomiske eksperter sætter sig sammen for at balancere de vigtige hensyn af. Der er ikke så lidt behov for en tværdisciplinær tilgang, hvis økonomien skal bringes på fode, uden at vi havner i norditalienske tilstande på hospitalerne.
Vi kan selvfølgelig krydse fingre for, at der kommer en vaccine inden så længe, og så er problemet måske løst. Men det sker formentlig tidligst om et år.
Alligevel er der håb for en gradvis og kontrolleret åbning af økonomien i tråd med det, som statsministeren har nævnt som en mulighed med start umiddelbart efter påske.
Tillad mig i den forbindelse at ty til en spritny artikel, som netop er blevet til i samarbejde mellem to fremtrædende belgiske økonomer og to belgiske læger. Artiklen er publiceret på det ansete online site voxeu.org og har titlen “Rapidly identifying workers who are immune to covid-19 and virus-free is a priority for restarting the economy”.
Artiklen tager afsæt i det åbenlyse problem, at folk, der vender tilbage til arbejde efter lockdown, er angste for enten selv at blive smittet eller at give smitte videre til en kollega.
Artiklens gode budskab er, at der allerede nu er tests til rådighed, som kan identificere folk, som både er fri for covid-19, og som (med stor sandsynlighed) er immune over for sygdommen. Sådanne tests kan tjene som et vigtigt redskab til at sikre en trinvis genåbning af økonomien.
Man fristes derfor igen til at sige: “test, test, test!". Nu ikke som led i en inddæmningsstrategi med det formål at opspore, identificere og isolere de smittede.
Formålet er snarere at finde frem til de personer, som man kan sende tilbage på arbejde og dermed genrejse økonomien på en klog måde – det vil sige gradvist og kontrolleret.
En sådan model for at “teste folk tilbage på arbejde” kræver et interdisciplinært samarbejde om analyse, strategi og konkrete tiltag.
For at få det til at lykkes, er der behov for, at læger og økonomer trækker på samme hammel. Men det gælder også ingeniører til at designe smartere testkits, respiratorer m.v., ligesom der er behov for faglige bidrag fra miljøer med forstand på etik og moral.
Når alle Folketingets partier kan samarbejde om at få bugt med coronakrisen, burde de relevante videnskabelige miljøer også kunne køre parløb i bestræbelserne på at få Danmark tilbage på sporet.
