Betegnelsen ‘Europas syge mand’ er i tidens løb blevet brugt om forskellige lande i økonomiske problemer. Hvis man skal snakke om det modsatte fænomen, er Danmark en god kandidat i øjeblikket. I hvert fald hvis man måler sundheden med det termometer, der hedder pengepolitiske renter – og ellers synes, at lav temperatur er godt.
Nationalbankens indskudsbevisrente er lige nu 2,1 pct. Den Europæiske Centralbank (ECB) har en indlånsrente på 2,5 pct.
Så meget lavere har den danske rente kun tidligere været i en periode i 2015, hvor der var en speciel situation med en form for omvendt kronekrise, og hvor andre af Nationalbankens renter i øvrigt var noget højere ift. indskudsrenten.
Renteforskellen afspejler groft sagt, at Nationalbanken er nødt til at gøre det mindre attraktivt at placere penge i danske kroner, for at undgå at kronen skal blive for stærk.
“At der er pres for en stærk krone, kan man oplagt knytte sammen med, at der sidste år var et nærmest astronomisk betalingsbalanceoverskud
At der er pres for en stærk krone, kan man oplagt knytte sammen med, at der sidste år var et nærmest astronomisk betalingsbalanceoverskud på 358 mia. kr. – i høj grad fordi høje fragtrater gav store indtægter til rederierne.
Men fragtrateeffekten var forsvundet igen ved udgangen af 2022. Alligevel fortsatte presset for den stærke krone, og den seneste udvidelse af renteforskellen var her i februar.
Der er altså også andre ting, der går godt, og det er bl.a. medicinalindustrien og den løbende indtægt til pensionskasserne fra de investeringer i udlandet, de har bygget op i årenes løb. I løbet af i år er der endda udsigt til, at dansk gasproduktion også får et stort løft.
Derfor tror jeg ikke, at renteforskellen skal indsnævres igen lige foreløbig. De danske renter vil formentlig bare blive sat op i takt med eurorenterne.
Man kan sige, at der er midlertidige forhold, som har trukket i retning af lavere danske renter, men det er, som om at det ene midlertidige forhold afløser det andet – om end udsving i aktiemarkederne og andre markeder godt kan skabe udsving, også i presset på den danske krone. Så sikre kan vi selvfølgelig ikke være.
Noget, der mere fundamentalt og langsigtet kan trække anden vej, er, hvis inflationen i Danmark bliver væsentligt højere end i eurolandene, f.eks. fordi lønstigningerne er højere.
Hvis alle danske lønmodtagere får 5,5 procents lønstigning om året de næste to år, ligesom de (få) minimallønnede industriarbejdere, er det ikke helt urealistisk, at vi faktisk får inflation til den høje side ift. de andre.
Om det så er et problem eller ej, kommer nok an på, hvem man er. Indsnævring af renteforskellen kan vi godt leve med, men for den enkelte virksomhed i konkurrence med udlandet kan livet hurtigt blive svært.
Og til sidst – renteforskellen siger ikke så meget om, hvor godt vi egentlig har det. Der kan være masser af grunde til at lave forbedringer og omprioriteringer i Danmark alligevel. Det er meget godt, at temperaturen ikke er for høj, men man kan jo fejle så meget andet.
