Forsyningskæder repræsenterer omkring 93 pct. af den gennemsnitlige virksomheds CO2-aftryk, og ifølge McKinsey ligger mere end 90 pct. af den påvirkning, som en virksomhed kan have på naturen – luft, jord og land – også i forsyningskæden.
Når 69 pct. af ledere bekymrer sig om menneskerettigheder i deres forsyningskæder, har de professionelle, der kontrollerer forsyningskæden – typisk indkøbsafdelingen – et massivt ansvar. Ifølge en undersøgelse fra den internationale nonprofit organisation CDP er omkring 40 pct. af de globale drivhusgasudledninger drevet – eller påvirket – af virksomheder gennem deres indkøb.
Derfor er din forsyningskæde afgørende, din indkøbsafdeling er en essentiel ressource for bæredygtighed, mens EU regulering er på vej med høje krav til, hvordan du håndterer begge.
Men hvordan løfter vi det enorme arbejde med at få hundredvis eller tusindvis af leverandører til at arbejde med bæredygtighed? Svaret ligger i teknologi og i stigende grad i kunstig intelligens
Til start må vi erkende, at vi har et informationsproblem. For at forbedre bæredygtigheden af vores forsyningskæder, er vi enten nødt til at samarbejde med vores eksisterende leverandører eller skifte til nye bæredygtige leverandører.
“Teknologi kan fungere som en demokratiserende kraft, der gør det muligt for alle virksomheder at arbejde med forsyningskædens bæredygtighed
Vi har derfor brug for information om, hvor bæredygtige leverandørerne er. Men at indsamle og analysere den information er ekstremt ressourcekrævende for både indkøbere og leverandører, hvilket forhindrer alle andre end de største virksomheder i at gøre det.
Hvis du sender bæredygtighedsspørgeskemaer ud til dine leverandører, skal du være forberedt på at evaluere tusindvis af svar hvert eneste år. Og det er kun, hvis du får et svar i første omgang – manglen på respons er det største problem, de fleste købere med begrænset forhandlingsstyrke står over for.
Det sætter en stopklods for overhovedet at komme i gang med bæredygtighedsagendaen. For eksempel brugte en amerikansk fødevarevirksomhed, vi arbejder med, flere år på at undersøge deres leverandørers bæredygtighed uden nogensinde at få svar, der kunne bruges i praksis.
Leverandører står i en lignende problemstilling. Deres kunder kontakter dem med utallige dybdegående spørgsmål, der ikke tager højde for den information, de allerede har stillet til rådighed.
Nogle af de leverandører, vi taler med, bliver revideret op til 60 gange om året på de samme menneskerettighedsspørgsmål. De drukner i spørgeskemaer, de bliver bedt om at betale for en lang række certificeringer, og den oftest store sprog- og vidensbarriere gør kommunikationen endnu sværere.
Teknologi kan gøre informationsdeling meget nemmere. Med de seneste fremskridt inden for kunstig intelligens er vi nu i stand til at sætte en ‘digital detektiv’ på hver leverandør.
Det betyder, at vi kan scanne milliarder af nyhedsartikler og søgsmål for at se, om leverandøren blev nævnt i menneskerettighedskrænkelser eller automatisk udtrække alle de påstande og kpi’er, en leverandør sætter på deres hjemmeside eller i deres bæredygtighedsrapport.
Med kunstig intelligens kan vi automatisere interaktioner på tværs af tusindvis af leverandører ved at bruge data omkring leverandørens geografiske og branchemæssige positionering til at minimere og skræddersy interaktionen.
Oversættelsesteknologier kan hjælpe os med at navigere sprogbarriererne i globale forsyningskæder. Kunstig intelligens i kombination med ekspert input og digitale uddannelsesressourcer kan hjælpe med at vejlede leverandøren om, hvordan man rapporterer og forbedrer forskellige bæredygtighedsemner.
Et af de emner, jeg personligt er mest begejstret for, er, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens til automatisk at verificere og certificere leverandørers indsatser næsten uden omkostninger.
Traditionelt har leverandører skulle gennemgå dyre certificerings- og revisionsprogrammer for at bevise en bæredygtighedspåstand.
Disse kræver betydelig arbejdskraft fra revisoren og kommer med høje omkostninger til leverandøren. Som et resultat er de uden for rækkevidde for mange mindre virksomheder og skævvrider konkurrencen.
Med kunstig intelligens kan vi snart replicere og automatisere de processer, som en manuel revisor gennemgår. Ved at reducere omkostningerne til næsten nul, kan vi endelig udjævne spillefeltet for at konkurrere på bæredygtighed.
Teknologi kan fungere som en demokratiserende kraft, der gør det muligt for alle virksomheder at arbejde med forsyningskædens bæredygtighed, og det er her, kapitalismen kan blive smuk.
Når bæredygtighed vurderes lige så nemt og rutinemæssigt som pris, skaber vi et incitament for, at virksomheder konkurrerer på, hvor bæredygtige de er.
