Det er velkendt, at teknologien udvikler sig nærmest eksponentielt, og at den i en rasende fart ændrer vores verden, herunder navnlig vores mulighed for at erkende og agere.
Langt flere muligheder for viden bliver tilgængelige, hurtigere end de fleste kan nå at følge med. På det seneste har opmærksomheden samlet sig om kunstig intelligens (AI), der lidt upræcist bruges både om systemer, der kan håndtere og analysere enorme mængder data, og om systemer, der til en vis grad er selvlærende og dermed udfordrer vores forståelse af, hvad en maskine egentlig kan i forhold til et menneske.
Dansk erhvervsliv klarer sig fantastisk godt i den internationale konkurrence, hvilket i høj grad skyldes kombinationen af en, for det meste, erhvervsvenlig lovgivning, et kompetent og ukorrupt embedsværk, og en højtuddannet befolkning, hvis arbejdsmoral og kultur sætter dem i stand til at arbejde effektivt og gør dem omstillingsparate. Men hvad med topledelsen? Kan den følge med?
En undersøgelse udarbejdet af Copenhagen Business School bør ryste op i den danske bestyrelsesverden og mane til eftertanke. Den fastslår nemlig, at det stadig er de færreste bestyrelsesmedlemmer i danske banker, der har indgående it- og tech-viden.
Undersøgelsen afdækker, at kun ganske få bestyrelsesmedlemmer enten er uddannede inden for it og teknologi eller har arbejdet direkte med området i løbet af deres karrierer. Kristjan Jespersen, der er forsker i bæredygtig innovation og entreprenørskab ved CBS og står bag undersøgelsen, udbygger problemet og siger, at bestyrelserne er nødt til at erkende, at it-færdigheder ikke er en valgfri ydelse, men en grundlæggende nødvendighed. Tidligere undersøgelser har ligeledes vist, at det er en mere generel udfordring i danske bestyrelser.
Ser vi mod selskabslovgivningen, bliver det klart, at problemstillingen om manglende it-kompetencer på selskabets øverste ledelsesniveau skal tages meget alvorligt. Naturligvis er det ikke sådan, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer skal have alle kompetencer; ingen kan alt.
Derimod skal bestyrelsen sammensættes sådan, at medlemmernes samlede kompetencer modsvarer forretningsmodellen og driftsorienteringen. Man kan sammenligne en bestyrelse med et orkester med forskellige instrumenter, og formanden som dirigenten, der sikrer samspillet og harmonien.
“En undersøgelse fra Copenhagen Business School fastslår, at de færreste bestyrelsesmedlemmer i danske banker har stor it- og tech-viden
Generativ AI og tech-giganternes fokus på AI, herunder Microsoft fokus på Chat GPT, har skabt øget fokus på de store gevinster og muligheder, der er ved brug af AI. Utallige analyser viser muligheden for meget store gevinster ved anvendelse af kunstig intelligens i stort set alle processer – også i interaktionen med kunder og for det offentlige i interaktionen med borgere.
AI gør det muligt for selskabet at arbejde på nye måder og have øget fokus på at nyttiggøre de store mængder data, som man allerede har og løbende får mere af. Omvendt er der fortsat stor skepsis over for anvendelsen af kunstig intelligens både hos virksomhederne og deres kunder. Hertil kommer, at lovgivningen stiller stigende krav til dokumentation og anvendelsen af data, og disse nye regler skal efterleves og indarbejdes af virksomhederne.
Denne nye teknologi skaber en ny kompleksitet for indretningen af al virksomhed, både bestyrelserne i danske selskaber, offentlige ledelser og politikere.
En kompleksitet, som både indeholder store muligheder og faldgruber. Der bør derfor være mindst et medlem af bestyrelsen, som forstår de muligheder og faldgruber, som AI åbner op for, og som har blik for den regulering, der gælder eller er på vej. Vi vil gå videre og sige, at et medlem nok er i underkanten for de større og mere komplekse virksomheder.
Forståelsen for AI og den nye teknologi er ikke bare nødvendig for at holde sig foran i konkurrencen, men også for at forstå den gældende lovgivning.
Den nye virkelighed og mange nye tekniske muligheder må forventes at påvirke den juridiske ansvarsbedømmelse for ledere både i private og offentlige virksomheder. Den bedømmelse tager nemlig udgangspunkt i, hvad man burde vide og på den baggrund burde gøre, og dette “burde” afspejler de teknologiske muligheder: Kan man bruge sine data bedre, har man nok også en pligt til at gøre det. Ligeledes er uvidenhed om loven ingen undskyldning.
Det er vores opfattelse, at en klog bestyrelsesleder må udvise rettidig omhu og tage digitale kompetencer, herunder AI, med i orkestret, så det instrument ikke mangler til koncerten.
