Læger, sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale talte før coronakrisen om stadigt øget arbejdspres.
“Og det på trods af, at sundhedsudgifter som andel af bnp har været nogenlunde konstante. Også patienter føler ofte, at der ikke er den nødvendige tid og betryggende forhold på hospitalerne.Der er forskel på krisepolitik og strukturpolitik. Krisen er midlertidig og berettiger øget låntagning. Dermed undgås en dyb recession
Grunden kan være nye dyre behandlingsmetoder, den demografiske udvikling eller at vi oftere bliver syge. Det kan også skyldes mere tid på registreringsprocedurer eller flere udgifter til talelskende djøf'ere.
En stærk samlet indsats fra den danske befolkning hindrede italienske tilstande i coronavirussens første bølge, hvor læger og sygeplejersker på daglig basis skulle foretage hårde prioriteringer.
Men meget sundhedspersonale i Danmark beklagede sig allerede før coronavirussens indtog over, at de ofte – selv i normale tider – står i lignende belastende situationer. De har længe savnet midler og er uforstående over for, at øget dansk gældsætning pludselig er fornuftig økonomisk politik.
Der er forskel på krisepolitik og strukturpolitik. Den nuværende krise er midlertidig og berettiger øget låntagning. Dermed undgås en dyb recession.
De enorme summer, vi låner i disse coronakriseår, er en temporær udskejelse. Vi håber, at pandemien ophører i løbet af 2021 og dermed hjælpepakkerne. Gældsbyrden vil falde som andel af bnp, efterhånden som økonomiens vækst igen tager fart. Strukturpolitik handler derimod om vedvarende strukturelle ændringer. De kan f.eks. være en ændret sundhedspolitik.
Det kan betyde vedvarende høje udgifter til sundhedsvæsenet. Dvs., at i modsætning til krisepolitikken ses sundhedsudgifter primært som en udgift uden noget langsigtet positivt afkast. Men er det korrekt for alle sundhedsudgifter? Ikke nødvendigvis.
Et nyt studie viser, at et tilskud til psykologhjælp til unge er besparende, hvis en tidlig indsats hindrer dybere depression og dermed større sundhedsudgifter på den lange bane.
Et andet studie, hvor man følger personer gennem en levealder, afslører, at et hjemmebesøgsprogram til nyfødte fra 1937 med vejledning om mad og pleje havde den ønskede effekt. Personerne omfattet af programmet oplevede mindre sygdom og levede længere.
Og endelig viser et studie, at børn af mødre, som pga. en strejke i 2008 mistede det tidlige sundhedsplejerskebesøg, blev tilset oftere af en læge lige efter fødslen og på længere sigt. Mødrene havde tillige en større sandsynlighed for læge- eller psykologbesøg.
Studiet sandsynliggør, at sundhedsudgifter til at give barnet en tryg start på livet påvirker barnets samt moderens helbred senere i livet. I disse tilfælde spares Danmark for sundhedsudgifter på længere sigt og kan muligvis betale sig. Øgede sundhedsudgifter i en periode kan være en investering i et bedre fungerede sundhedsvæsen målt over en længere tidshorisont.
Vi ser alle frem til en afslutning på denne krise. Sundhedsvæsenet og patienter håber især på roligere og tryggere forhold på den anden side af den nuværende undtagelsestilstand.
