ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“De skal ikke erstatte det offentlige, men sundhedsforsikringer kan ikke undværes”

“Siden 2008 er antallet af sundhedsforsikringer mere end fordoblet,” skriver Mads Kaagaard. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
“Siden 2008 er antallet af sundhedsforsikringer mere end fordoblet,” skriver Mads Kaagaard. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Det er i samarbejde med hinanden, at det private og offentlige skaber de bedste rammer for det danske sundhedsvæsen

Private sundhedsforsikringer hverken kan eller bør erstatte det offentlige sundhedsvæsen. For vi varetager to grundlæggende forskellige opgaver. Forebyggelse står helt centralt i vores tilgang til sundhedsarbejdet. F.eks. har vi igennem de seneste tre år hjulpet 250.000 kunder igennem vores sundhedsløsninger, hvor vi har forebygget alt fra fysiske til psykiske sygdomme.

Dét er årsagen til, at vi blandt andet har kunnet reducere antallet af langtidssyge kunder med 15 pct., når de modtager en tidlig, forebyggende sundhedsindsats. Og i en tid hvor arbejdskraft er den “nye valuta”, er vi stolte over den forskel, som vi gør for vores kunder. Det er både til gavn for arbejdsgiverne, vores sundhedsvæsen og ikke mindst den enkelte familie.

Det er tid til, at vi får taget et opgør med myterne om private sundhedsforsikringer

Der er i dag ikke grund til at måle og veje den offentlige og private sundhedssektor på den samme vægt – for vores udgangspunkt er forskellige. I forsikringsregi kommer mange af vores kunder til os, før skaden er sket. Før den psykiske mistrivsel har udviklet sig til en psykisk sygdom. Og før smerterne i skulderen har udviklet sig til at være behandlingskrævende.

Med andre ord står forebyggelse som et helt centralt omdrejningspunkt for os. Desto tidligere vi kan sætte ind, desto større forskel kan vi gøre for den enkeltes sygdomsforløb.

Som pensionsselskab ved vi godt, at vi hverken kan eller bør bære hele vores velfærdssamfund og sundhedsvæsen. På trods af det hører vi fra tid til anden, at vores kerneforretning om at forebygge sygdom er til ugunst for samfundet. Intet kunne være mere forkert. Og derfor er det tid til, at vi får taget et opgør med myterne om private sundhedsforsikringer.

Opgør med myterne

Lad os starte med en af de basale sundhedsmyter: “Sundhedsforsikringer er kun forbeholdt eliten.”

Det står uden for enhver tvivl, at stadigt flere dækkes af en privat sundhedsforsikring. I dag er ca. 2,7 mio. danskere dækket – og der er sket en kraftig stigning på næsten 1 mio. danskere, der har en sundhedsforsikring, over de sidste ti år. Derfor kan vi også udelukke, at det kun er forbeholdt de rige og velstillede. Det er helt almindelige danskere med helt normale job, som er kunder hos os.

En anden sundhedsmyte går på: “Sundhedsforsikringer kaprer personale fra det offentlige sundhedsvæsen.”

Siden 2008 er antallet af sundhedsforsikringer mere end fordoblet. I den samme periode har det private sundhedsvæsen fået godt otte flere medarbejdere, hver gang det offentlige har fået ti. Med andre ord: Der er kommet flere hænder til i det offentlige sundhedsvæsen, end der er i det private. Derfor er der heller ikke belæg for at sige, at vi har tømt personalekapaciteten i det offentlige. Siger vi dermed, at der er personale nok i det offentlige sundhedsvæsen? Nej.

Alene på almen praksis har vi i årevis haft tusinder af danskere, der ikke har adgang til deres egen praktiserende læge – og der findes ligeledes flere specialiserede områder, hvor personalemanglen er så stor, at det sætter sine tydelige spor i opfyldelsen af udrednings- og behandlingsgarantien.

En tredje sundhedsmyte går på, at “vi kun tager os af de lette patienter – og at vi overbehandler”. Det er nok de færreste danskere, der vil mene, at stressramte er en “let” patientgruppe. Men fakta er, at det er en patientgruppe, som vi i dag hjælper med psykologbehandling, men som det offentlige afviser, når patienten henvender sig til sin praktiserende læge for at få en henvisning.

For stress er slet ikke et henvisningskriterium i dag til psykologbehandling i det offentlige – der skal stressen først have udviklet sig til f.eks. en depression, før lægen må henvise til en psykolog.

Sundhedsindsatsen virker

Det vigtigste spørgsmål, der kan stilles for private sundhedsforsikringer, er: Virker vores indsats? Der er svaret klart og entydigt ja. Når man indgår i hele vores sundhedstilbud, så vi kan være med til reducere antallet af langtidssyge danskere med hele 15 pct. Det er både med til at sikre virksomhederne mere arbejdskraft, men også lette det fremtidige pres på vores sundhedsvæsen.

Faktisk ville ventetiden på psykologbehandling i den offentlige stige med hele 37 pct., hvis det offentlige alene skulle varetage den behandling, som Danica Pension i dag igangsætter for vores kunder. Det viser alt om, hvilket pres man ville lægge på det offentlige, hvis vi ikke længere var med til at understøtte vores sundhedsvæsen.

Vores forebyggelsesindsats gør en forskel. Og vi ser frem til at bruge 2024 til at fortsætte dialogen med det offentlige om, hvordan de private og offentlige kræfter sammen kan skabe det bedst mulige sundhedsvæsen for danskerne.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis