Vi har et problem i Danmark.
Antallet af iværksættere er faldet for andet år i træk. 2023 var det år med det laveste antal nye iværksættervirksomheder i fem år, og Danmark har mistet 20.000 selvstændige på blot 13 år.
Det er derfor glædeligt, at vi endelig – efter knap fire års ventetid – modtager den iværksætterplan, som Simon Kollerup, forhenværende økonomiminister, lovede. Den nye strategi har mange gode elementer.
Det er fantastisk, at regeringen lægger op til et opgør med fantomskatten og iværksætterskatten. Dejligt med mindre bureaukrati og milliardallokeringer til iværksætteriet. Strategien vil forhåbentligt føre til et mere dynamisk iværksætterøkosystem, som vil øge antallet af selvstændige. Det håber jeg, da iværksætteri skaber fremgang – både med hensyn til økonomisk vækst og innovation.
Det er ligeledes positivt, at regeringen fokuserer på at styrke markedet for risikovillig kapital. For det er vigtigt, især for unge iværksættere, at der er et velfungerende marked, når de skal rejse finansiering. I løbet af sommeren arbejder jeg hos Blackwood Ventures – et nystiftet dansk venturekapital selskab, og jeg har på egen hånd set den transformative effekt af ventureinvesteringer for unge iværksættere i vores portefølje.
Selvom ambitionerne i udspillet er høje, er jeg påpasselig med for stor jublen. For det er aldeles plausibelt, at strategien bliver barberet, når den skal forhandles, ligesom vi tidligere har set.
Min primære bekymring er dog rettet imod, at der i regeringens strategi tildeles et overfladisk fokus på at styrke det unge iværksætterøkosystem i Danmark.
Ja, regeringen foreslår, at introducere en pris for “årets unge iværksætter”. De ønsker at styrke det entreprenante miljø på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Og så vil de styrke iværksætterundervisningen i folkeskolen. Cadeau.
Selvom alle tre punkter er sparsomme med detaljer i udspillet, så bliver jeg rigtig glad, når jeg læser det tredje punkt vedrørende en styrkelse af iværksætterundervisningen, som Fonden for Entreprenørskab står for at udmønte. For når jeg kigger over på den anden side af Øresund, ser jeg et land, der betoner det unge entreprenørskab i langt højere grad end os i uddannelsessystemet.
“Jeg håber, at regeringen vil have øjnene rettet mod Sverige, Niels Brock og DTU, når de skal sammensætte det faktiske indhold af en styrket iværksætterundervisning
Fakta taler for sig selv: Stockholm er konsekvent rangeret markant højere end København, når det kommer til deres startupøkosystem. Samtidig har den svenske hovedstad et stærkere venturemiljø end København med tre gange så mange penge, der bliver rejst til early-stage startups. Derudover er 64 pct. af unicorns flyttet fra Danmark. I Sverige er tallet 9 pct.
Hvordan kan det være, at Sverige i så høj grad outperformer Danmark, når det kommer til iværksætteri?
Mit bud er, at det er fordi, at man i Sverige er startet med de unge. I 1980 lancerede svenskerne for første gang entreprenørskab på skoleskemaet. Idéen var simpel nok. Svenske elever skulle i løbet af et skoleår drive deres egne små virksomheder, hvor de lærer, hvordan en virksomhed fungerer i praksis. Det, der startede som et lille eksperiment i 1980, har betydet, at iværksætteri er blevet en integreret del af det svenske skolesystem.
Jeg håber, at Fonden for Entreprenørskab vil nærstudere svenske initiativer og bruge dem som inspirationskilde i forbindelse med udmøntningen af en styrket iværksætterundervisning i Danmark.
Selvom jeg kun er 20 år gammel, så har jeg opnået indsigt i manglerne og potentialerne i det unge startupmiljø herhjemme. Jeg var som 16-årig med til at stifte Unge Iværksættere, som er vokset sig til en af Danmarks største organisationer for ungt iværksætteri. I gymnasiet var jeg også engageret med flere andre startups, og jeg var ikke alene om det.
I det brede uddannelsessystem er der eksempler på målrettede initiativer mod at fremme det entreprenante miljø hos de unge. Jesper Buchs Iværksætterakademi under Niels Brock, som åbnede for ti måneder siden, har netop som raison d’etre, at iværksætteriet skal gøres mere tilgængeligt for unge – lidt som det, man ser i Sverige. Et andet eksempel er hos DTU Skylab, der har Mikkel Sørensen i spidsen. Her har de har skabt et fantastisk innovationshub, hvor de faciliterer samarbejde med investorer, mentorer og andre samarbejdspartnere.
Jeg håber, at regeringen vil have øjnene rettet mod Sverige, Niels Brock og DTU, når de skal sammensætte det faktiske indhold af en styrket iværksætterundervisning. Selvom der er meget arbejde endnu for at styrke økosystemet i Danmark, så er det også vigtigt at bemærke, at vi har et fornuftigt økosystem.
Vi bør altid have høje ambitioner, uagtet hvor langt vi må være. For at komme op på Sveriges niveau er jeg overbevist om, at vi bør fokusere mere på ungt entreprenørskab, og drage inspiration fra svenskerne, om hvordan de har integreret iværksætteri i skolen. En forudsætning for et dynamisk miljø er nemlig et stærkt ungt iværksætterøkosystem, som vil skabe morgendagens selskaber.
