I Danmark har vi et samfundsproblem. Alt for mange har det ikke godt, når de er på arbejde. Faktisk har hver sjette lønmodtager været sygemeldt med stress, og det tal er svimlende højt.
Det må og skal få alarmklokkerne til at bimle.
En stress-sygemelding er først og fremmest alvorligt for den enkelte. De menneskelige omkostninger er enorme, og det går ud over hele familien, når man bliver ramt af den alvorlige belastningstilstand.
Men hvert år koster stress også danske arbejdspladser16,4 mia. kr. ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det skyldes bl.a. sygefravær og tabt produktion ved medarbejdere, der forlader virksomheden.
Så meget mere grund er der altså til at sætte massivt ind her. Stress kan skyldes mange ting, og noget af det, der kan være med til at forebygge det, er ifølge eksperter god ledelse – og det kan man ikke klare fra politisk side.
Men politisk kan vi gøre alt for at hjælpe med midler til forebyggelse og fjerne skatter, der er komplet uhensigtsmæssige, når stresssygemeldingen først er indtruffet, og behandling er nødvendig.
I dag skal man som ansat f.eks. betale skat, hvis ens arbejdsgiver ønsker at betale for stressbehandlingen – medmindre man kan dokumentere, at stressen har direkte relation til ens arbejde, og det kan være svært.
For der kan som nævnt være mange årsager til, at man har stress, og arbejdet kan være en del af flere faktorer, som har ført til stress. Men uanset skal man selvfølgelig kunne modtage hjælp fra sin arbejdsgiver – uden at få et skattesmæk.
Både fordi den enkelte fortjener at blive rask uden at skulle tænke på skatteforhold. Men også fordi virksomhederne skriger på arbejdskraft. Når virksomhederne taber penge, taber Danmark som bekendt penge.
Så lad os fjerne snubletrådene og fritage stressramte danskere for at betale skat af deres behandling, så de kan komme lettest muligt tilbage og være noget for deres familie – og kollegaer – igen.
