Nyhederne fra Storbritannien er nedslående. Økonomien stagnerer, fattigdommen stiger, det politiske system er i krise og tilliden og optimismen i vores førhen så stolte og nært allierede handelspartner og naboland er i frit fald.
Der er ikke meget tyder på, at den nuværende konservative premierminister og brexit-tilhænger Rishi Sunak – den tredje siden 2019 – har fundet en overbevisende ny retning for Storbritannien. Landets meget substantielle militære bidrag til ukrainernes frihedskamp er et af de få lyspunkter, som vækker minder om tidligere tiders storhed, udsyn og vilje til at udvise politiske mod og europæisk lederskab.
“Storbritannien er stadig en økonomisk, politisk, kulturel og forskningsmæssig stormagt
Mange af svaghederne i det engelske samfund har været åbenlyse i årtier, og Storbritannien er raslet ned af den europæiske velstandsstige og har som et af de meget få vesteuropæiske lande et lavere bnp pr. indbygger i dag end i 2015.
Brexit-afstemningen, den efterfølgende politiske og økonomiske tumult og splittelsen i befolkningen er selvskabte problemer, som på trods af løfter om det modsatte har bidraget til den nuværende deroute og på én og samme tid gjort Storbritannien fattigere, mere isoleret og mindre respekteret.
Men Storbritannien er stadig en økonomisk, politisk, kulturel og forskningsmæssig stormagt. Storbritannien er i top-3, når det gælder life science-forskning og -udvikling og er hjemsted for samtlige top-3-universiteter i Europa (Cambridge, Oxford og University College). Storbritannien er Vesteuropas tredjestørste økonomi efter Tyskland og Frankrig. Storbritannien er Vesteuropas førende militærmagt.They might be down, but they are not out.
Derudover har Storbritannien også traditionelt været en vigtig dansk allieret i EU og et vigtigt supplement til den traditionelt dominerende fransk-tyske akse. Derfor – og fordi den unge generation i både Storbritannien og EU fortjener en fremtid i fællesskab – skal Storbritannien have en stående invitation til at genindtræde i EU, når landets fremtidige forhåbentlig mere ansvarlige og visionære politiske ledelse vurderer, at tiden er moden.
