Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Ibis lancerer i dag en rapport om Danske Banks og Nordeas klimaskadende aktiviteter. Rapporten afslører, at de to banker siden Paris-aftalens vedtagelse i 2015 har over 150 mia. kr. i kul, olie og gas. Det sker, selvom både Danske Bank og Nordea erklærer deres støtte til Paris-aftalen om at reducere udledningen af CO2.
I disse dage kører Danske Bank tilmed en video på deres hjemmeside om deres bæredygtighedsstrategi, hvor de fortæller: “Vi er alle nødt til at handle nu.
I Danske Bank forpligter vi os til at gøre vores del af indsatsen. I tråd med Paris-aftalen har vi reduceret vores CO2-udledning markant”. I realiteten undergraver Danske Bank – ligesom Nordea – målene i Paris-aftalen.
“Siden aftalen blev vedtaget i 2015, har Nordea postet mindst 103 mia. kr. i fossile selskaber, mens Danske Bank er involveret med i hvert fald 65 mia. kr.
Siden aftalen blev vedtaget i 2015, har Nordea postet mindst 103 mia. kr. i fossile selskaber, mens Danske Bank er involveret med i hvert fald 65 mia. kr. F.eks. har bankerne tilsammen lagt 32 mia. kr. i den fossile mastodont Fortum, der er ejet af den finske stat. Gennem sit datterselskab Uniper åbnede Fortum i sommer et nyt kulkraftværk i Tyskland – og vil holde det kørende helt til 2038.
Det er i strid med FN's generalsekretær António Guterres' indtrængende anmodning om ikke at åbne nye kulkraftværker og at udfase de eksisterende i EU – senest i 2030. Danske Bank og Nordea har også 30 mia. kr. i tre selskaber, der udvinder olie i Arktis.
Alle nye olieboringer bidrager til klimakrisen, og boringer i det arktiske område bringer desuden et sårbart naturområde i fare. Af den grund er andre banker, som f.eks. BNP Paribas, der er én af verdens største, stoppet med at finansiere selskaber, der borer efter olie i Arktis.
Vi skulle tro, at Danske Bank og Nordea også ville stoppe med at lægge penge i selskaber, som laver nye olieboringer og kulkraftværker. Men virkeligheden er en anden.
Sidste år afslørede Mellemfolkeligt Samvirke, at de to banker havde 40 mia. i selskaber, der planlagde nye kulkraftværker. I den sammenhæng medgav Samu Slotte, chef for Sustainable Finance i Danske Bank, i Jyllands-Posten, at banken ikke har en politik for kulkraftværker og konventionel olie- og gasudvinding. Han udtalte: “det kigger vi på” – dog uden at ville sige noget om hvornår.
I dag har Danske Bank og Nordea stadig en utilstrækkelig klimapolitik. Og bankerne vil stadig ikke sige, hvornår de laver ordentlige regler. Derfor må politikerne tage affære.
Folketinget har besluttet, at vi i Danmark skal være et globalt foregangsland på klimahandling og reducere vores CO2-udledning med 70 pct. frem mod 2030. Det er godt. Derfor er det også uholdbart, at private banker underminerer Danmarks klimapolitik.
Vores ansvar handler nemlig ikke kun om den produktion, der foregår i Danmark. Det handler også om, at de største banker kanaliserer milliarder af kroner til selskaber, der laver kulkraftværker og nye olieboringer rundt omkring i verden.
Det danske finanstilsyn anerkender de alvorlige økonomiske risici, der er forbundet med klimaforandringerne. Og det er en start. Men situationen kalder på reel handling.
Banksektoren reguleres allerede i dag for at undgå nye finanskriser og for at skabe en stabil økonomi. Vi kan også regulere den for at minimere klimakrisen samt de økonomiske og sociale kriser, den kan medføre. Særligt for verdens fattigste i udviklingslandene, som vi ved rammes særlig hårdt. Og det kan lade sig gøre.
En start vil være at skabe offentlig indsigt i, hvilke selskaber bankerne finansierer. Det er svært at få indsigt i, da bankerne i dag ikke er forpligtet til at oplyse det.
Kan vi herudover stoppe bankernes sorte lån? En mulighed er højere kapitalkrav, når bankerne finansierer kul, olie og gas. Det vil i praksis gøre det dyrere og sværere for bankerne at fortsætte deres nuværende kurs.
På den måde kan vi sammen sætte en stopper for, at banker i Danmark muliggør nye kulkraftværker og olieboringer. For når finanssektoren ikke selv vil løfte deres del af ansvaret, så bliver det en forpligtelse for os som samfund.
“Vi skal vise vores børn, at vi tager klimakrisen og de grønne udfordringer alvorligt,” understregede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin første åbningstale i Folketinget.
“For hvis vi ikke kan løse de problemer, som de unge har bedt os om at løse, så svigter vi ikke alene de unge. Så svigter vi troen på fremtiden.”
