Kære læser,
Velkommen til mit ugentlige nyhedsbrev om, hvad der foregår i dansk økonomi i øjeblikket. Hvis du vil modtage det tidligere direkte i din indbakke, kan du tilmelde dig nederst på siden.
Når vismændene offentliggør deres analyser, tiltrækker det altid en vis opmærksomhed. Sådan vil det også være, når vismændene kl. 12.00 tirsdag offentliggør deres nye rapport. Rapporten indeholder en vurdering af de aktuelle konjunkturer, en gennemgang af den finanspolitiske holdbarhed, et kapitel om budgetloven og de finanspolitiske rammer og til sidst en analyse af omkostningerne ved konjunkturudsving.Rapporten vil du kunne læse her.
Rapporten er allerede skrevet og sendt til medlemmerne af de økonomiske råd, udvalgte politikere og journalister m.fl. Det betyder også, at præcis klokken 12, hvor klausuleringen af rapporten bortfalder, så vil du kunne læse om rapporten både på borsen.dk og i andre medier. Det er ikke fordi, vi er overnaturligt hurtige ved et tastatur, at vi kan udgive artikler præcis samme tid, som rapporten officielt offentliggøres, det er bare fordi, at vi har mulighed for at forberede os. I skrivende stund er der ingen medier, som har brudt klausuleringen. Det sker ellers fra tid til anden, når den slags rapporter udgives i klausuleret form.
Jeg har læst dele af rapporten – mere har der ikke været tid til. Men min vurdering af den kan jeg dog ikke skrive her, da mit nyhedsbrev offentliggøres kl. 10 tirsdag, to timer inden rapporten. Men jeg så selv i særlig grad frem til vismændenes vurdering af de aktuelle konjunkturer. Ikke fordi vismændene nødvendigvis har en afgrundsdyb indsigt i, hvor verdensøkonomien og dansk økonomi bevæger sig hen de første par år, det følger bankøkonomerne faktisk tættere – men lige nu er usikkerheden bare så stor, at vismændenes økonomiske vurderinger kan være med til at give et overblik.
Greens: Dyster fremtid for væksten
I mandagens børsen udgav vi den seneste Greens-måling. Det var dyster læsning. De danske topledere forventer et stort dyk i væksten. Skal man tro den normale sammenhæng mellem Greens-målingen og bnp-væksten, så kan vi ende i en situation med nulvækst i dansk økonomi. Det vil være et markant temposkift – som vil kunne mærkes meget bredt i dansk økonomi. Lige nu er væksten i bnp på årsbasis ca. 2,5 pct. Nulvækst er det samme som stigende arbejdsløshed, måske faldende huspriser og krisestemning. Så har toplederen ret, så skal vi virkelig indstille os på en ny økonomisk dagsorden.
Vi kan håbe, at Greens målingen overdriver i forhold, hvor skidt det står til – og uden at afsløre hvad vismændenes rapport inkluderer, så tør jeg godt konkludere, at nulvækst vil være et væsentligt større dyk i væksten, end hvad de fleste økonomer forventer aktuelt. Greens måling er en stikprøve – og kan derfor godt ramme skævt – men at vi faktisk står overfor et temposkift i dansk økonomi, er der desværre rigtigt meget, der taler for. Det så vi også i mandagens tal for industriproduktionen i august. I august faldt industriproduktionen 1,1 pct. sammenlignet med juli – og ser vi over en lidt længere periode, så er der også tale om fald.
Når vi kigger globalt, så er nøgletallene blevet markant svagere over de seneste måneder. Det gælder særligt i industrien, men industrikrisen synes at være ved at brede sig til servicesektoren. Ledigheden falder dog fortsat i den vestlige verden, spørgsmålet er blot, om det reelt bare er opsvingets sidste krampetrækninger. I USA nåede ledigheden i september ned på 3,5 pct. Det er det laveste niveau i mere end 50 år – og det går også fremad på arbejdsmarkederne i Europa.
Vejen til en finanslov med rød blok ligger åben
Kigger vi på den økonomiske politik, så er det finanslovstid i disse uger. Regeringens udspil til finanslov kom i sidste uge – og mandag i denne uge offentliggjorde De Radikale deres tanker.
Jeg er bestemt ikke politisk ekspert, men jeg har svært ved at se, at regeringen skulle få større problemer med at finde flertal i rød blok for en finanslov for 2020. De Radikale, som måske ellers anses for at være det mest blå parti i rød blok, har ikke lagt op til en udpræget blå politiske linje i deres udspil – snarere tværtimod. De foreslår således højere offentlig udgiftsvækst end regeringen – og for at finansiere initiativerne forstår R i realiteten højere skat ved at den grønne check foreslås afskaffet, samtidig med at bankerne beskattes højere, rentefradragsretten reduceres og meget mere.
I R’s forslag øges beskæftigelsesfradraget og jobfradraget dog, hvilket gør, at den reelle skattestigning ikke bliver så stor, men summen er altså højere skat, når man husker at den grønne check reelt er en del af skattesystemet, selvom det rent teknisk betegnes som en indkomstoverførsel.Jeg skrev en leder om R's forslag om lavere rentefradragsret.
I udgangspunktet kan det være fornuftigt at mindske rentefradragsretten, men det skal være som et led i en samlet reform af kapitalindkomstbeskatningen. Man skal så derudover være opmærksom på, at boligmarkedet i forvejen står overfor en række modvindsfaktorer, som gør, at timingen måske ikke er den rette.
Men jeg er som nævnt ikke politisk ekspert, så måske bliver det svære forhandlinger – jeg har bare svært ved at se, hvad de store knaster skulle blive.
Du kan abonnere gratis på mit faste nyhedsbrev om perspektiver på samfundsøkonomien ved at tilmelde dig her:
Velkommen til mit ugentlige nyhedsbrev om, hvad der foregår i dansk økonomi i øjeblikket. Hvis du vil modtage det tidligere direkte i din indbakke, kan du tilmelde dig nederst på siden.
Når vismændene offentliggør deres analyser, tiltrækker det altid en vis opmærksomhed. Sådan vil det også være, når vismændene kl. 12.00 tirsdag offentliggør deres nye rapport. Rapporten indeholder en vurdering af de aktuelle konjunkturer, en gennemgang af den finanspolitiske holdbarhed, et kapitel om budgetloven og de finanspolitiske rammer og til sidst en analyse af omkostningerne ved konjunkturudsving.Rapporten vil du kunne læse her.
Rapporten er allerede skrevet og sendt til medlemmerne af de økonomiske råd, udvalgte politikere og journalister m.fl. Det betyder også, at præcis klokken 12, hvor klausuleringen af rapporten bortfalder, så vil du kunne læse om rapporten både på borsen.dk og i andre medier. Det er ikke fordi, vi er overnaturligt hurtige ved et tastatur, at vi kan udgive artikler præcis samme tid, som rapporten officielt offentliggøres, det er bare fordi, at vi har mulighed for at forberede os. I skrivende stund er der ingen medier, som har brudt klausuleringen. Det sker ellers fra tid til anden, når den slags rapporter udgives i klausuleret form.
Jeg har læst dele af rapporten – mere har der ikke været tid til. Men min vurdering af den kan jeg dog ikke skrive her, da mit nyhedsbrev offentliggøres kl. 10 tirsdag, to timer inden rapporten. Men jeg så selv i særlig grad frem til vismændenes vurdering af de aktuelle konjunkturer. Ikke fordi vismændene nødvendigvis har en afgrundsdyb indsigt i, hvor verdensøkonomien og dansk økonomi bevæger sig hen de første par år, det følger bankøkonomerne faktisk tættere – men lige nu er usikkerheden bare så stor, at vismændenes økonomiske vurderinger kan være med til at give et overblik.
Greens: Dyster fremtid for væksten
I mandagens børsen udgav vi den seneste Greens-måling. Det var dyster læsning. De danske topledere forventer et stort dyk i væksten. Skal man tro den normale sammenhæng mellem Greens-målingen og bnp-væksten, så kan vi ende i en situation med nulvækst i dansk økonomi. Det vil være et markant temposkift – som vil kunne mærkes meget bredt i dansk økonomi. Lige nu er væksten i bnp på årsbasis ca. 2,5 pct. Nulvækst er det samme som stigende arbejdsløshed, måske faldende huspriser og krisestemning. Så har toplederen ret, så skal vi virkelig indstille os på en ny økonomisk dagsorden.
Vi kan håbe, at Greens målingen overdriver i forhold, hvor skidt det står til – og uden at afsløre hvad vismændenes rapport inkluderer, så tør jeg godt konkludere, at nulvækst vil være et væsentligt større dyk i væksten, end hvad de fleste økonomer forventer aktuelt. Greens måling er en stikprøve – og kan derfor godt ramme skævt – men at vi faktisk står overfor et temposkift i dansk økonomi, er der desværre rigtigt meget, der taler for. Det så vi også i mandagens tal for industriproduktionen i august. I august faldt industriproduktionen 1,1 pct. sammenlignet med juli – og ser vi over en lidt længere periode, så er der også tale om fald.
Når vi kigger globalt, så er nøgletallene blevet markant svagere over de seneste måneder. Det gælder særligt i industrien, men industrikrisen synes at være ved at brede sig til servicesektoren. Ledigheden falder dog fortsat i den vestlige verden, spørgsmålet er blot, om det reelt bare er opsvingets sidste krampetrækninger. I USA nåede ledigheden i september ned på 3,5 pct. Det er det laveste niveau i mere end 50 år – og det går også fremad på arbejdsmarkederne i Europa.
Vejen til en finanslov med rød blok ligger åben
Kigger vi på den økonomiske politik, så er det finanslovstid i disse uger. Regeringens udspil til finanslov kom i sidste uge – og mandag i denne uge offentliggjorde De Radikale deres tanker.
Jeg er bestemt ikke politisk ekspert, men jeg har svært ved at se, at regeringen skulle få større problemer med at finde flertal i rød blok for en finanslov for 2020. De Radikale, som måske ellers anses for at være det mest blå parti i rød blok, har ikke lagt op til en udpræget blå politiske linje i deres udspil – snarere tværtimod. De foreslår således højere offentlig udgiftsvækst end regeringen – og for at finansiere initiativerne forstår R i realiteten højere skat ved at den grønne check foreslås afskaffet, samtidig med at bankerne beskattes højere, rentefradragsretten reduceres og meget mere.
I R’s forslag øges beskæftigelsesfradraget og jobfradraget dog, hvilket gør, at den reelle skattestigning ikke bliver så stor, men summen er altså højere skat, når man husker at den grønne check reelt er en del af skattesystemet, selvom det rent teknisk betegnes som en indkomstoverførsel.Jeg skrev en leder om R's forslag om lavere rentefradragsret.
I udgangspunktet kan det være fornuftigt at mindske rentefradragsretten, men det skal være som et led i en samlet reform af kapitalindkomstbeskatningen. Man skal så derudover være opmærksom på, at boligmarkedet i forvejen står overfor en række modvindsfaktorer, som gør, at timingen måske ikke er den rette.
Men jeg er som nævnt ikke politisk ekspert, så måske bliver det svære forhandlinger – jeg har bare svært ved at se, hvad de store knaster skulle blive.
Du kan abonnere gratis på mit faste nyhedsbrev om perspektiver på samfundsøkonomien ved at tilmelde dig her:
