Så kom valgkampen i gang. Set fra min stol har valgkampen dog manglet visioner og ambitioner. Indtil videre har politikerne primært diskuteret, hvordan den offentlige sektor skal bruge vores fælles skattekroner – ikke hvordan vi som samfund bliver rigere, så der er mere velstand at fordele.
Hele optakten til valgudskrivelsen handlede om tidlig tilbagetrækning – og selvom regeringen, DF og R indgik forlig om en seniorpension, kort tid inden statsminister Lars Løkke Rasmussen trykkede på valgknappen, så fylder det fortsat her i valgkampens start.
Men som jeg beskrev i sidste uges nyhedsbrev, så er der ikke penge til at lade ret mange gå tidligere på pension end det, der er lagt op til med velfærdsaftalen og efterlønsforliget. Allerede næste år vil det med bredt flertal blive vedtaget, at pensionsalderen skal sættes yderligere op, så den i 2035 bliver på 69 år. Når socialdemokraterne snakker om differentieret pensionsalder og regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale taler om en forbedret seniorpensionsordning, så skal man altså være opmærksom på, at det er ordninger, som kun er tiltænkt ganske få, for ellers går regnestykket ikke op i forhold til at finansiere vores velfærdssystem.Mange kan meget vel blive meget skuffede, som Berlingskes Søren Domino belyste i en artikel mandag.
I sidste uge fulgte V så seniorpensionen op med et såkaldt velfærdsløfte. Sammen med Bjarne Corydon og Nikolaj Sommer forsøgte jeg at belyse løftet i voresnye valg-podcast serie, hvis du ikke har hørt den, så kan du lytte med her.
Mandag i denne uge fulgte S så trop med sit velfærdsudspil. S lægger op til samme offentlige udgiftsvækst som V, så reelt er forskellene mellem V og S ikke særligt store, men fokus i valgkampen er ikke desto mindre på at bruge penge - ikke på at sikre vækst og velstand, så der er penge at bruge af.
Én af de mulige veje til øget vækst og velstand er at indrette kapitalbeskatningen bedre.Det har jeg skrevet en leder om, desværre virker det ikke som om, at der politisk er vilje til at lytte.
To overraskende udnævnelser
På erhvervsfronten har den forløbne uge budt på to store overraskelser, hvad angår udnævnelser. Først offentliggjorde DI, at deres nye direktør hedder Lars Sandahl Sørensen. Sandahl Sørensen har en fortid i blandt andet SAS, men er et forholdsvist ubeskrevet blad i den offentlige debat. Det bliver interessant at følge, hvordan DI som organisation påvirkes af at have fået en erhvervsleder, som direktør. Derudover bliver det selvsagt interessant at følge, hvorvidt Lars Sandahl Sørensen evner både at være dagsordensættende og samtidig agere i det til tider hajfyldte politiske farvand, som er en forudsætning for, at løfte opgaven som direktør for DI.Min skarpe kollega Niels Lunde skrev en god leder om, den nye direktørs udfordringer.
Udfordringerne står også nærmest i kø og venter på den nye Danske Bank-direktør, som var ugens anden helt store overraskelse. Hollænderen Chris Vogelzang var der ikke mange danskere, der havde hørt om inden i fredags, men pr. 1. juni overtager han landets måske mest synlige direktørpost. At Danske Banks nye direktør har et navn, som synes at være stykket sammen af to af de skarpeste danske cykelrytteres navne, er vel blot en fin påmindelse om, hvor stort et arbejde, der ligger og venter på Chris Vogelzang. Chris Vogelzang skal gennemføre og vinde noget, der ligner Tour de France - og han skal vel at mærke gøre det på en cykel uden hjul, i konstant modvind og med konkurrenter, der ligger langt foran. Det bliver interessant at følge.
Du kan abonnere på mit gratis, ugentlige nyhedsbrev om samfundsøkonomi og finansmarkederne her:
Hele optakten til valgudskrivelsen handlede om tidlig tilbagetrækning – og selvom regeringen, DF og R indgik forlig om en seniorpension, kort tid inden statsminister Lars Løkke Rasmussen trykkede på valgknappen, så fylder det fortsat her i valgkampens start.
Men som jeg beskrev i sidste uges nyhedsbrev, så er der ikke penge til at lade ret mange gå tidligere på pension end det, der er lagt op til med velfærdsaftalen og efterlønsforliget. Allerede næste år vil det med bredt flertal blive vedtaget, at pensionsalderen skal sættes yderligere op, så den i 2035 bliver på 69 år. Når socialdemokraterne snakker om differentieret pensionsalder og regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale taler om en forbedret seniorpensionsordning, så skal man altså være opmærksom på, at det er ordninger, som kun er tiltænkt ganske få, for ellers går regnestykket ikke op i forhold til at finansiere vores velfærdssystem.Mange kan meget vel blive meget skuffede, som Berlingskes Søren Domino belyste i en artikel mandag.
I sidste uge fulgte V så seniorpensionen op med et såkaldt velfærdsløfte. Sammen med Bjarne Corydon og Nikolaj Sommer forsøgte jeg at belyse løftet i voresnye valg-podcast serie, hvis du ikke har hørt den, så kan du lytte med her.
Mandag i denne uge fulgte S så trop med sit velfærdsudspil. S lægger op til samme offentlige udgiftsvækst som V, så reelt er forskellene mellem V og S ikke særligt store, men fokus i valgkampen er ikke desto mindre på at bruge penge - ikke på at sikre vækst og velstand, så der er penge at bruge af.
Én af de mulige veje til øget vækst og velstand er at indrette kapitalbeskatningen bedre.Det har jeg skrevet en leder om, desværre virker det ikke som om, at der politisk er vilje til at lytte.
To overraskende udnævnelser
På erhvervsfronten har den forløbne uge budt på to store overraskelser, hvad angår udnævnelser. Først offentliggjorde DI, at deres nye direktør hedder Lars Sandahl Sørensen. Sandahl Sørensen har en fortid i blandt andet SAS, men er et forholdsvist ubeskrevet blad i den offentlige debat. Det bliver interessant at følge, hvordan DI som organisation påvirkes af at have fået en erhvervsleder, som direktør. Derudover bliver det selvsagt interessant at følge, hvorvidt Lars Sandahl Sørensen evner både at være dagsordensættende og samtidig agere i det til tider hajfyldte politiske farvand, som er en forudsætning for, at løfte opgaven som direktør for DI.Min skarpe kollega Niels Lunde skrev en god leder om, den nye direktørs udfordringer.
Udfordringerne står også nærmest i kø og venter på den nye Danske Bank-direktør, som var ugens anden helt store overraskelse. Hollænderen Chris Vogelzang var der ikke mange danskere, der havde hørt om inden i fredags, men pr. 1. juni overtager han landets måske mest synlige direktørpost. At Danske Banks nye direktør har et navn, som synes at være stykket sammen af to af de skarpeste danske cykelrytteres navne, er vel blot en fin påmindelse om, hvor stort et arbejde, der ligger og venter på Chris Vogelzang. Chris Vogelzang skal gennemføre og vinde noget, der ligner Tour de France - og han skal vel at mærke gøre det på en cykel uden hjul, i konstant modvind og med konkurrenter, der ligger langt foran. Det bliver interessant at følge.
Du kan abonnere på mit gratis, ugentlige nyhedsbrev om samfundsøkonomi og finansmarkederne her:
