Mange danskere har fået ødelagt deres sommerferie, og danske forretningsfolk har måttet tage omveje for at holde deres møder i udlandet, fordi SAS igen er lammet af strejker. Havde danske skatteydere ikke sendt milliarder afsted til SAS, er det min påstand, at vi ikke havde oplevet det destruktive kaos, der i juli har udspillet sig omkring danskernes flyrejser. Uden statsstøtte til SAS var selskabet gået konkurs, og dets ruter overtaget af andre flyselskaber. Alternativt havde SAS tilpasset sine omkostninger, så det var konkurrencedygtigt. Fagforeninger ved, at politikerne står parat med skatteyderpenge, når SAS har problemer. Og derfor kan personalegrupper tillade sig at strejke selv i højsæsonen. På den måde står det statslige ejerskab i vejen for en tilpasning af overenskomster m.v., så SAS kan blive konkurrencedygtigt. Og derfor kan det statslige ejerskab modarbejde, at private investerer i SAS.
Det er derfor en fejl, at den danske stat indgår så aktivt i den nye rekonstruktionsplan for SAS. Statens ejerandel kan gå op imod 30 pct. Det er dårligt givet ud for skatteyderne, da der er stor risiko for en konkurs.