Det norske analyseinstitut Proba samfunnsanalyse har udgivet sin endelige rapport om beskæftigelsesindsatsen i Norge. Rapporten er bestilt af det norske Arbeids- og sosialdepartementet med det formål at belyse effekten af offentligt-privat samarbejde på beskæftigelsesområdet.
Den slags rapporter er normalt ikke noget, der rydder forsider nogen steder – og slet ikke uden for Norge. Men denne gang bør det være anderledes. For første gang sætter Proba samfunnsanalyse nemlig tal på, hvad det koster de norske skatteydere, når henholdsvis det offentlige og det private påtager sig opgaven med at få ledige tilbage i arbejde.
Arbeids- og sosialdepartementet har bestilt rapporten i kølvandet på en omfattende reform af beskæftigelsesområdet i Norge, som Erna Solbergs blågrønne regering gennemførte tilbage i 2015. Reformen betød, at opgaver, der tidligere blev varetaget af en såkaldt ”skærmet sektor” bestående af forhåndsgodkendte virksomheder, skulle konkurrenceudsættes på et frit, privat marked.
På den måde minder den norske reform om den beskæftigelsesreform, som Anders Fogh Rasmussens VK-regering gennemførte efter valget i 2001. I den første del af den norske rapport, som udkom i efteråret, konkluderer Proba samfunnsanalyse, at konkurrenceudsættelsen førte til 13 pct. bedre resultater, mens den gennemsnitlige pris pr. ledig blev reduceret med 17 pct. I rapporten hedder det, at konkurrenceudsættelsen førte til en ”væsentlig effektiviseringsgevinst”.
I 2017 besluttede de statslige, norske jobcentre (NAV) dog at hjemtage en række af de opgaver, som var blevet konkurrenceudsat med henblik på at teste, hvor opgaven blev løst mest effektivt. Og det er netop fokusset i anden del af rapporten, som udkom i juni.
“Det er hele 36 pct. dyrere at løse beskæftigelsesop-
gaver i staten frem for at lade private aktører byde ind på opgaverne
Proba samfunnsanalyse må i sin sammenligning af effektiviteten i det offentlige og det private tage nogle forbehold. Først og fremmest er det svært at sammenligne opgaverne, da det er jobcentrene selv, der visiterer de ledige til beskæftigelsestilbud i henholdsvis det offentlige og det private.
Der er bl.a. noget, der tyder på, at de opgaver, der bliver kanaliseret over til de private aktører, er opgaver, hvor de ledige har en højere alder eller har været ledige længere – altså med andre ord sværere og mere tidskrævende opgaver.
Det er sandsynligvis en del af forklaringen på, at de statslige jobcentre har været mellem 5 og 14 pct. bedre målt på resultaterne. Til gengæld har prisen også været markant højere. Mens det i gennemsnit koster de norske skatteydere 62.511 norske kr. at få en ledig i arbejde i det offentlige system, koster det 46.114 norske kr. i det private system.
Og her har Proba samfunnsanalyse også indregnet udgifterne til at gennemføre udbud mm. Det får analyseinstituttet til at konkludere, at det er hele 36 pct. dyrere at løse beskæftigelsesopgaver i staten frem for at lade private aktører byde ind på opgaverne på et frit, konkurrencedrevet marked. Konklusionen lyder, at det målt ift. formidlingsprocent og sammenholdt med besparelserne klart kan det betale sig at konkurrenceudsætte opgaverne.
I Danmark bliver de norske resultater ikke mindre interessante og højaktuelle af, at en del af den nye ret til tidlig pension skal finansieres gennem effektiviseringer på beskæftigelsesområdet. Der er endnu ikke udpeget en retning for, hvordan man ønsker at nytænke den kommunale beskæftigelsesindsats for at indfri effektiviseringsmålet.
Men måske skal politikerne kigge mod nord. Selvom der ikke er lavet lignende undersøgelser af værdien af offentligt-privat samarbejde i Danmark, er der så mange lighedspunkter mellem det norske og det danske velfærdssamfund, at det er nærliggende at tro, at værdien af konkurrenceudsættelse er nogenlunde den samme.
Det handler bestemt ikke om, at offentlige institutioner og private virksomheder skal konkurrere om opgaveløsningen. Men det handler om, at vi skal samarbejde for at styrke innovationen og sikre bedre og mere effektive løsninger til gavn for borgerne og samfundet.
I Norge har AS3 bl.a. samarbejdet med "Innovasjon Norge", der er en statslig organisation, som støtter udvikling af nye velfærdsprodukter og -services, samt et lokalt jobcenter om at udvikle en ren digital leverance, som skal bidrage med at få flere i beskæftigelse hurtigere.
Den type offentlige og private samarbejder giver resultater og skaber desuden gode forudsætninger for at styrke eksporten af velfærdsprodukter og -services. Så lad os fortsætte og styrke den gode, danske tradition med offentligt-privat samarbejde og i fællesskab udvikle løsninger til gavn for hele samfundet. Og måske kan det tilmed finansiere Arnes tidlige pension.
