Efter flere ugers larmende stilhed på aktiemarkedet tror jeg, at investorerne nu vil blive mere forsigtige. Hvor forsigtige, de bliver, afgøres af samspillet mellem tre drivkræfter.
Den første drivkraft er faldende likviditet. Stigende likviditet var en af grundene til, at aktierne ikke reagerede voldsomt på bankkrakkene i marts.
Nu har centralbankernes udlån til banker toppet i både USA og Europa, den amerikanske regering har tømt sin kontant beholdning forud for gældsloftet, og selv den japanske centralbank varmer op til at begrænse sin ekstreme omgang med seddelpressen.
Gældsloftet kan, hvis der ikke findes en aftale, udløse brutale finanspolitiske stramninger og i sidste instans en form for statsbankerot. Men selv hvis der findes en løsning, vil det bare forstærke tendensen til strammere likviditet, fordi regeringen så kan genopbygge sine kontantbeholdning.
“Selv en mindre opbremsning kan få inflationen ned, og hvis det sker hurtigt, så kan centralbankerne måske holde op med at dræne likviditet
Efter nogle måneders pause er der derfor lagt op til dræning af likviditet igen. Det lægger normalt pres på risikable aktiver og øger risikoen for pludselige ekstreme udfald, som den vi så i 2008, for dræning af likviditet har en tendens til at blotlægge minefelter af finansiel risiko.
Denne uges store kursfald i endnu en regional amerikansk bank viser tydeligt, at risikoen for bankkriser ikke er begravet endnu.
Den anden drivkraft er den globale vækst, som fortsat ikke er blevet bremset af de højere renter. Der er spredte tegn på, at strammere kreditvilkår er ved at bremse væksten, men servicesektoren løftes stadig af en langsom tilbagevenden efter genåbningen, og Kinas genåbning er først lige ved at komme i gang, så det er langt fra et entydigt billede af svaghed.
Finanspolitikken har fået en ny rolle som økonomisk stabilisator i et geopolitisk “økonomisk våbenkapløb”, og det lægger yderligere bund under væksten. Samtidig er balancen mellem gæld og formue i den private sektor langt stærkere end før finanskrisen i 2008, hvilket burde gøre økonomien lidt mindre sårbar.
Hvis centralbankerne holder op med at stramme likviditeten, inden vi rammes af alvorlige finansielle ulykker, så kan økonomien fortsat undgå en dyb recession – men det er lige nu et stort “hvis”.
Det bringer mig til den tredje drivkraft: Udsigten til faldende inflation på begge sider af Atlanten. I USA er den underliggende inflation langsomt begyndt at falde, mens det endnu ikke er blevet tydeligt i Europa. Det skal nok komme. Udbudssiden i den globale økonomi er stadig ved at genvinde det tab, pandemien og energikrisen påførte, og priserne på energi, transport og råvarer er kommet ned.
De tre drivkræfter spiller sammen. Selv en mindre opbremsning kan få inflationen ned, og hvis det sker hurtigt, så kan centralbankerne måske holde op med at dræne likviditet, inden der sker større ulykker.
Det er det scenarie, jeg tror på, men der er ingen garantier, så du skal nok holde sikkerhedsbæltet spændt.
