Så kom vi forbi regnskabssæsonen for året 2022, og selskaberne i det danske C25-indeks bestod prøven.
2022 var på mange måder et annus horribilis, det har bestemt ikke været et nemt miljø at agere i for de danske virksomheder. Krig i Ukraine, en løbsk inflation, renter der tordnede op, og energipriser der stak af.
På forhånd lidt af en mundfuld at håndtere, og forventningerne forud for eksamen var da også derefter.
Netop grundet den store usikkerhed har eksamen denne gang i endnu større grad bestået af to akter: Året der gik, og forventningerne til året, der kommer. Så hvad har vi været vidner til? Det er altid svært at trække en paraply ud over alle selskaber, men helt overordnet er der leveret til den pæne side.
De danske selskaber har vist klassen, de har formået at navigere gennem rørte vande og leveret fint.
For 2023 er guidance forsigtig, og de færreste ønsker at vove pelsen, men det er fortsat indenfor skiven.
Markedet har da også belønnet danske aktier, og C25 er steget godt 5 pct. i februar. Godkendt og bestået, kvalitet betaler sig.
“Et selskab som Mærsk skovlede penge ind i 2022
og slog alle rekorder, men markedet var noget loren ved forventningerne
til et udfordrende 2023
Danmark er et lille land, men på den store internationale scene gør vi det godt.
Som danskere har vi al mulig grund til at være stolte. Det er slet og ret imponerende, hvad vores lille land kan bidrage med på den globale scene af markedsledende selskaber. Man hører ofte om “de dyre danske kvalitetsaktier”, og i den forbindelse kan jeg kun supplere med, at “kvalitet koster”.
En dyr bil er bare sjovere end en billig, og samme billede kan der sættes på virksomhederne.
Vi har overordnet set et aktiemarked, der skiller sig positivt ud fra mængden.
Med dette sagt har der også været skuffelser og nye observationer.
Dårlige resultater og skuffende guidance er blevet straffet og faktisk med mest vægt på sidstnævnte. Jeg mindes ikke i mine 14 år i branchen et så stort fokus på virksomhedernes forventninger.
Det er logisk nok efter et så usikkert og usædvanligt år som 2022, at investorerne gerne vil have et pejlemærke om, at det enkelte selskab er på rette vej eller ej, men at fokus har været så markant, er stadig opsigtsvækkende.
Et selskab som Mærsk skovlede penge ind i 2022 og slog alle rekorder, men markedet var noget loren ved forventningerne til et udfordrende 2023.
Omvendt var Demant en skuffelse i 2022, men tog alle på sengen med meget positiv guidance. På regnskabsdagen gav det fald til Mærsk og stigning til Demant, og sådan har mønstret været generelt. Et lignende eksempel er Genmab og ISS, hvor førstnævnte skuffede for 2023, mens ISS kører “on track”.
Herimellem er der hvert sit selskab med sit eget udfald, og dramaet om GN fortsætter også ufortrødent. Helt overordnet er gode meldinger blevet belønnet, mens de dårlige af slagsen er blevet straffet.
Og det er jo både fair og logisk, men ikke altid det, vi ser af reaktioner på aktiemarkedet.
På den måde har regnskabssæsonen egentlig været meget regulær med reaktioner, der er til at forstå og forklare.
Jeg har også gjort mig et par andre observationer. Ikke mindst er prisen på penge steget. Vi ved, at renterne er steget, det er prisen på penge også.
Det er ikke længere omkostningsfrit at låne penge, og afkastkravet til virksomhederne er blevet større. Store og gennemgribende investeringsplaner har fået dårlig modtagelse, og investorerne stiller reelt spørgsmålstegn ved, om kapitalen bruges korrekt.
Jeg tænker her selv på Ørsted, som vel nok er det selskab, der har skuffet mig mest sammen med GN, men bemærk, at selv Novo Nordisk var nede at vende efter melding om behov for større investeringer i kapacitet.
Og så er der det store Rusland-spørgsmål. Det trækker stille og roligt op til storm, og den vil ramme i løbet af året.
Jeg har kun ét råd til virksomhederne med unødvendige forretninger i Rusland: Kom nu ud derfra.
Vestas prøvede til det sidste med en brugbar løsning, men tog til sidst ansvar og smed bare håndklædet.
Til Carlsberg og Rockwool kan kun opfordres til samme, der er så småt udsigt til masseflugt fra de respektive aktier, og omkostningen ved at blive kan risikere at blive meget større. Det klæder ikke vores stolte danske aktieindeks.