I disse år kredser den politiske debat om, hvordan vi udfaser fossile brændsler til fordel for vedvarende energikilder, særligt sol- og vindenergi. Vejen til en bæredygtig fremtid går via flere elbiler, vindmølleparker og solceller, må man forstå. Men er det overhovedet realistisk?
Mens politikerne presser på for udvidelsen af vores energisystemer, vil det før eller siden stå klart, at vi løber ind i en alvorlig metalmangel, viser bl.a. taltrukket fra egen hedgefond, Atlas Global Macro.
Det drejer sig bl.a. om kobolt, kobber, litium, cadmium, indium og sjældne jordarter som for eksempel stadium, der er kernekomponenter i alt fra vindmøllers magneter og katalysatorer til solceller og elektroderne i brændselsceller.
Det kræver nemlig enorme mængder industrielle metaller at bygge vindmøller og solceller. Metaller, som skal udvindes, forarbejdes og transporteres – alt sammen processer, som kræver betydelige mængder fossilt brændstof.
Derfor kommer vi til at stå ved en skillevej, hvor vi enten kan fortsætte i det nuværende spor med overforbrug af metaller til at understøtte energiforsyningen – eller vi kan dreje fra i tide og vælge en anden bane.
En farbar vej – om end den i manges øjne er kontroversiel – er brugen af atomkraft. Et både stabilt og skalerbart brændstof til den grønne omstilling, vi alle sammen drømmer om.
Jeg kender kun alt for godt modstanden og afskyen over for atomkraft. At det er farligt og kan forårsage de mest frygtelige og radioaktive katastrofer med stor ulykke til følge.
Men vi er ikke længere i 1986, og heldigvis ser vi på globalt plan, at synet på atomenergi har ændret sig markant i løbet af de sidste 20 år.
Ifølge tal fraBifa Research Investment Comitteeer den folkelige støtte i USA til atomkraft på det højeste niveau i 40 år med 77 pct. af amerikanerne for atomenergi, mens 23 pct. er imod. Selv i Japan, hvor Fukushima-ulykken i 2011 førte til massiv modstand mod atomenergi, støtter et flertal på 51 pct. nu atomenergi mod 42 pct. imod.
En lignende nuklear renæssance sker i hele Europa, hvor klimabevidste vælgere og regeringer i stigende grad støtter udvidelsen af atomenergi for at udfylde hullet fra den russiske energiforsyning efter krigen i Ukraine og relaterede sanktioner. Synspunktet deles ikkebare af EU-Kommissionen, men også afDet Internationale Atomenergiagentur, som vurderer, at en fordobling af nuklear kapacitet inden 2050 er nødvendig for at nå net zero-målene.
Spørgsmålet om atomkraft har splittet den danske regering, hvor Socialdemokratiet er imod, mens Venstre ser kernekraft som envigtig del af den europæiske energisikkerhed og -forsyning. I min optik er det dog et spørgsmål om tid, før en samlet regering indser behovet for at gøre atomkraft til en del af deres klimaplaner.
Selv efter en enorm omstillingsindsats de sidste 20 årudgør sol- og vindenergi sølle 3,3 pct. af verdens samlede energiforsyning. Og det er tilmed i en periode, hvor verdens energibehov er vokset voldsomt og formentlig vil accelerere yderligere de kommende år, i takt med at velstandsniveauet stiger globalt set.
Samtidig ser jeg en tilbøjelighed til at overse konsekvenserne for naturen ved disse energikilder, der grundet deres størrelse optager enorme arealer, som unægtelig forstyrrer lokale økosystemer og dyreliv generelt.
Hos Atlas Global Macro investerer vi i fremtiden på en måde, der giver mening, og som kan understøtte det stigende behov for grøn energi langsigtet.
Det gør vi bl.a. gennem investeringer i atomkraft og råstoffet uran, frem for det der lidt hårdt sagt bliver en grøn fuser, nemlig sol- og vindenergi.
Lige nu forsøger vi at fylde hullerne i vores energisystem med en teske, mens der er behov for en brandslange. Det er naivt at tro, at vi bare skal blive ved med at opstille vindmøller, så langt øjet rækker, og forvente at nå vores mål.
Vi skal droppe den romantiske forestilling om en grøn verden, der udelukkende kører på strøm fra vindmøller og solceller. Den forestilling forbliver en drøm, når metalkrisen rammer. Og så vil vi ty til atomkraft, som på trods af skræmmebillederne er en af desikreste energiformer overhovedet.
