Hvilke rædsler kan igen sænke aktierne? Det spørgsmål plager de fleste – inklusiv mig selv. Men min frygt handler ikke om de voldsomt hypede problemer, som er almindeligt overvåget og prissat på forhånd.
Jeg frygter mere de snigende risici – de usynlige faktorer. Intet tyder dog på, at de vil ødelægge aktierne lige nu. Men det kan hurtigt ændre sig.
Her er, hvad du skal holde øje med: På trods af at OMX nåede nye højder i marts måned, lægger de fleste pessimister vægt på de almindelige risici: “Systemiske” bankrisici, centralbanksladder, bekymringer om recession, Ukraine og inflation. Men aktierne prisfastsætter hurtigt velkendte faktorer – og underminerer overraskelseskraften. Det er chok, som får aktierne til at bevæge sig mest.
Hvad kan der ske? En underlig kreditfastfrysning. Men ikke på grund af Credit Suisse, Silicon Valley Bank (SVB) eller en anden “smitte”.
På trods af frygten er bankerne samlet og historisk set i ret stærk form, og den globale udlånsvækst er robust. Amerikanske udlån voksede 10,7 pct. å/å i ugen, der sluttede 22. marts – mod 6,0 pct. for et år siden.
Danske ikkerealkreditudlån til virksomheder og forbrugere voksede med sunde 8,0 pct. å/å i februar – et godt stykke over niveauerne før coronapandemien. Februars vækst i erhvervslån i euroområdet var 5,7 pct. å/å – altså langsommere, men dog også over væksten før corona. Og nye lån fremmer væksten. Men hvis den globale udlånsvækst fremadrettet falder til under kerneinflationen – hvilket ikke er tilfældet i Danmark lige nu, men er en realitet i store dele af Europa – kan det udløse en kreditklemme, som kan føre til dyb recession.
“På trods af frygten for kundeflugt efter Silicon Valley Bank er banker oversvømmet af indlån
Dette kan ske, hvis bankernes fede, billige udlånsbase (den indlånsoverflod, jeg har beskrevet tidligere) eroderer. For det kan anspore til højere renter for at lokke kunderne til med indlån – og dermed reducere udlånenes rentabilitet og tiltrækning.
Det sker ikke lige nu. På trods af frygten for kundeflugt efter konsekvenserne af Silicon Valley Bank (SVB) er banker oversvømmet af indlån. Derfor er de danske opsparingssatser som bekendt ringe. Opsparingssatsen i USA er øget med 0,37 pct.
Men i USA kan ændringer i reglerne efter Silicon Valley Bank få centralbankens renteforhøjelser til at glide over i højere indlånsrenter. Aprils ugentlige rapporter fra den amerikanske centralbank (Fed) om udlån, som bliver offentliggjort hver fredag, bør tale for sig selv. Hold øje med dem.
Eller endnu værre vil det være, hvis de gennemførte og planlagte rentestigninger ikke bremser inflationen nok, så Fed og andre vil kunne genindføre reservekrav.
Politisk pres fra de seneste bankkrak gør dette mere sandsynligt. Bliver det gjort forkert, kan det vælte markedet. Det var netop en tilsvarende situation, som i 1937 drev den enorme amerikanske recession.
Bankuro ansporer til fornyet snak om ændringer i de amerikanske regnskabsregler som dem, der delvist lå bag den globale nedsmeltning i 2008. Gode intentioner udløser ofte utilsigtede dårlige resultater. Se f.eks. også på diskussionerne om kryptovaluta. De er dog for små og for adskilte fra økonomien til i sig selv at være en økonomisk risiko.
Men (for) hastigt skrevne kryptoregler kan have uforudsete virkninger, der skader ikkekryptoaktiver. De er undervejs i EU – i hælene på Danmarks højesterets bitcoin-skattedom – og de debatteres i stigende grad i USA efter krakket i FTX og Signature Bank.
Geopolitisk står vi også over for snigende risici. Ikke Ukraine, der har verdens bevågenhed, men måske Indien og Pakistan, som er mangeårige fjender.
Pakistan er lige nu begyndt at importere russisk olie, hvilket irriterer Indien, som har oppustet prisen på billig russisk råolie, som landet har på lager.
Her har Kina også regionale interesser. En varm konflikt kunne trække to store økonomier og tre atommagter ind i kampen. Årtiers politiske fejltagelser i Sydasien giver Vesten en lille løftestang til at afkøle spændingerne. Derfor: Hold øje med dem!
Hvad er så min største bekymring? Det er de risici, som ingen – inklusiv mig selv – kan se. En sand snigertorpedo.
Når det er sagt, skal du ikke leve i frygt. Aktier stiger langt oftere, end de falder. Ved at bruge Amerikas S&P 500 – med sin historisk lange nøjagtighed – er 75 pct. af de rullende 12-måneders afkast steget siden 1925. Danske aktier er steget i 71 pct. af dem siden 1969. Så fortsæt med at værebullish. Men vær opmærksom på usandsynlige chok, som kan nærme sig.
